Maybe I just woke up on the right side of my empty bed

[Natalia L. Blishwick]

Nogle ville måske beklage sig over, at sommerferien var slut, men det var bestemt ikke tilfældet for Natalia. Tværtimod følte hun sig helt elektrisk, som hun skridtede rundt i ministeriet i sine høje hæle uden at miste et eneste skridt. Og da hun fik øje på et velkendt ansigt, satte hun imod det med et vindende smil. Måske med en smule ekstra overskud af, at Tommy Blishwick 's lærlingeplads havde holdt ham ude natten over.

"Olá," hilste hun på Kiaan Patil-Fawley. "Vidste jeg, at du skulle starte i ministeriet?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Overgangen var sommerferien og indtrædelsen i det voksne arbejdsliv havde været... noget, Kiaan endnu ikke var helt sikker på hvad var. Det var hårdt, men han kunne lide at have noget at lave. Og Callista Runcorn gav ham så sandelig nok arbejde at lave.

Han var netop på vej med nogle mapper som skulle arkiveres, da han blev mødt af en genkendelig stemme (og accent), som omgående fik ham til at løfte blikket og mødte portugiserens. Han blinkede en gang, før smilet nåede hans læber.

"Måske lige så meget som jeg vidste at du skulle." svarede han. Men ved nærmere eftertanke slog det ham at deres møder måske ikke rigtig havde lagt op til at snakke om deres karrierevalg. Han forsøgte ikke at dvæle for meget på hvad de havde fået tiden til at gå med på deres møder, da han fortsatte. "Det er godt at se dig igen, Talia. Hvor er du på vej hen?"

[Natalia L. Blishwick]

Natalia tog ikke den gensidige uvidenhed som en skidt ting. Hun grinede bare og gav ham et blødt dask på armen. Meget havde forandret sig siden deres tid på skolen. Ægteskab, muligvis et forhold (?).

"I lige måde, Kiaan," svarede hun oprigtigt og kastede et blik i retningen, han var kommet fra.

"Jeg skal have nogle detaljer fra en sag. Super spændende, jeg ved det." Hun blinkede til ham.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan tvivlede ikke på oprigtigheden i hendes ord. Han havde altid kunnet regne med ærlighed fra Natalias side, og at de ikke længere sås som de havde gjort for blot nogle måneder siden, regnede han ikke med ville forandre på det.

"Det lyder potentielt mere spændende end hvad jeg står med lige nu." Han løftede sigende i mapperne som nu blev holdt under hans arm. Ikke at han ville påstå at jobbet var kedeligt. Måske bare en smule ensformigt, indtil Callista tog ham med ud i felten.

"Så hvem arbejder du med? Aurorne, advokaterne?" prøvede han sig frem med et nysgerrigt glimt i øjet.

[Natalia L. Blishwick]

"Advokaterne," svarede Natalia med et grin alene ved tanken om at være i lære som auror. Hun havde aldrig brudt sig om at få snavs på fingrene - eller det pæne, dueblå jakkesæt, hun var iført.

“Det ligger i familien.” Hun blinkede til ham. “Det gør ministerielt arbejde måske også hos dig?”

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan nikkede genkendende, nu han så nærmere efter på jakkesættet hun var klædt i. Det lignede meget mere Vanyas tøjstil end det tøj han havde set aurorerne bruge når de var på arbejde.

"Det burde jeg måske have sagt mig selv." indrømmede han med et skævt smil. Det lå næsten for tæt på tungespidsen at lade hende vide hvor godt det klædte hende. Det var måske et levn af tonen mellem dem, sidst de havde ses. "Jeg er vist kommet til at gå i min mors fodspor, ja. Jeg har fået en lærlingeplads på Obliviatorkontoret." Han nikkede ned ad gangen han var kommet fra. "Men det lyder da til at vi stadig kan rende ind i hinanden." Det faldt ham ind hvordan han ville have haft det med dén tanke før i tiden, og måtte til sin egen skam indrømme at tanken stadig gjorde ham en smule varm. Igen prøvede han ikke at dvæle for længe ved den.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia var nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor Kiaan fandt det en selvfølgelighed, men hun fandt sig snart distraheret af udsigten til at have en allieret i ministeriet. Tanken fik hende til at smile bredt.

"Det bør vi fejre. Hvornår har du fri i dag?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var måske svært at sætte fingeren på præcis hvorfor han i eftertid havde fundet det lidt indlysende at hun arbejdede med advokaterne. Men noget var det i hvert fald.

Den slags tanker var dog ikke særlig fremtrædende lige for øjeblikket, hvor hans eget smil blev lokket bredere af Natalias eget.

"Yeah, det burde vi." medgav han, efterfulgt af et hurtigt kig på uret på hans håndled. "Jeg har stadig en times tid tilbage. Men vi kan mødes når det passer for dig?"

[Natalia L. Blishwick]

"En time?" gentog Natalia og kastede selv et blik på sit armbåndsur. Blikket faldt tilbage til Kiaan akkompagneret af et accepterende nik.

"Det lyder fint. Måske halvanden? Nede i lobbyen."

[Kiaan Patil-Fawley]

"Halvanden time i lobbyen. Det siger vi så." svarede han med et nik og endnu et løft på smilebåndet. "Så kan det være jeg skal komme afsted med de mapper, før Callista Runcorn giver mig mere at lave, eh?" Han smilede kækt til hende før han hankede lidt op i nævnte mapper. "Så ses vi senere." Og med et afsluttende smil tog de afsked dér, så Kiaan kunne småløbe mod elevatoren til arkiverne.

Det blev alligevel til en smule overarbejde, men Kiaan nåede alligevel op til lobbyen inden den aftalte tid, og stod ved pejsene da han spottede Natalia komme gående imod ham. Han tog hende smilende imod med en udstrakt hånd til en halv omfavnelse, som måske sømmede sig en smule bedre nu, de var udenfor arbejdstiden.

"Så hvad er du i humør til for fejringen?"

[Natalia L. Blishwick]

"Adeus," lød det fornøjet fra Natalia, før hun fortsatte videre. Det endte ikke helt med at blive halvanden time. Sådan var det ofte med dagene blandt advokaterne. Papirarbejdet havde det med at hobe sig op og hun følte sig næsten helt rundtosset af læsemængden på engelsk. Heldigvis havde hun kunne træde ind øjeblikkeligt, da en fransk sag var blevet åbnet.

"Ei," hilste hun alligevel med højt humør og trykkede to hurtige kys i luften, ét ud for hver kind. Den normale hilsen blandt magikere, der havde gået på Beauxbatons.

"Farverige drinks." Hun blinkede til ham og grinede.

[Kiaan Patil-Fawley]

De to kys blev mødt af en smule varmende kinder, som Kiaan ikke rigtig var herre over. Også selv om det ikke var første gang Natalia havde kysset ham sådan, og han i baghovedet vidste at der ikke behøvede ligge noget bag dem.

"Farverige drinks, coming up." afgjorde han med et grin, og med en arm gestikulerede han mod pejsene. "Der er et sted ikke så langt fra ministeriet, som burde passe. Så kan du også opdatere mig om alt der er sket siden sidst." Han vidste at noget af dét måtte involvere hendes ægteskab, men det ville måske også være en smule løgn at sige at han ikke var interesseret i hvordan hun havde det med det.

[Natalia L. Blishwick]

Selvom Natalia havde levet i England og Skotland i et år - og nu også var blevet gift med en englænder, var hun stadig ikke helt vant til den britiske tendens til at undgå unødvendig berøring. Det blev kun yderligere understreget, da hun tog hans arm, da de fulgtes hen mod pejsene.

"Åh, ja, du må slet ikke få mig i gang. Jeg husker ej, var du til brylluppet? Altså mit og Tommys." Hun grinede og begræd tilsyneladende ikke, at det var blevet overskygget af Montague-brylluppet.

[Kiaan Patil-Fawley]

Havde det været enhver anden pige, ville det måske have været nu han ville have sagt stop. Men måske netop fordi det var Natalia, lod han hende gribe om hans arm mens de gik. Han smilede skævt til hendes spørgsmål.

"Jeg fik aldrig nogen invitation. Jeg gik ud fra at du måske bare ikke ville have mig der." Smilet hang stadig på hans læber, selvom noget i udtrykket blev lidt mere alvorligt. "Det kunne måske være akavet." Der havde allerede været rigeligt dramatik til Cora Greengrass s bryllup. At have været i to brylluper med piger han havde lavet ting med, ville måske have været lige lovligt.

Side om side gik de ind i den nærmeste tomme pejs, og med en næve susepulver og et brøl af grønne flammer, forsvandt de. Da de igen kunne træde ud fra pejsen befandt de sig i en bar et kvarters tid fra Ministeriet. Med et smil gestikulerede han op mod baren til hende, før han fortsatte samtalen.
"Er du faldet til rette med den nye tilværelse? Og det nye navn?" Han følte ikke noget behov for at understrege hvor lidt han syntes Blishwich klædte hende.

[Natalia L. Blishwick]

"Beklager," fik Natalia indskudt og så da også nogenlunde samvittighedsfuld ud. Når alt kom til alt, var det dog ikke meget, hun havde blandet sig i bryllupsplanlægningen. Hvorfor skulle hun, når hun ikke var blevet forhørt i valget af forlovet.

"Lad os bare sige, at jeg er glad for, at kontoret holder mig beskæftiget i størstedelen af døgnet," svarede hun med et træk på smilebåndet, der trods de opadvendte mundvige ikke var uden bitterhed.