I went to war with myself for you [(s)]

[Summer Maddox]

"Nej?" gentog Summer, tonefaldet svagt spørgende, selvom hun godt kunne regne ud hvorfor. Der havde trods alt været mere end bare én husalf i hans hjem. Så anderledes end hendes eget.

Hun tog en tår juice, før hun stillede det på køkkenbordet, inden hun trak sig op at sidde på det. Havde det kun været hendes mor og hendes, måske endda også Tibby, havde hun nok bare ladet benene dingle, som de ville, men nu holdt hun knæene tæt samlet.

"Det er en mælkeskummer." Blikket havde fulgt hans. "Så bliver det ligesom skummet på ingefærøllene fra De Tre Koste."

[Cailean Morgaine]

Hun kunne i virkeligheden bilde ham hvad-som-helst ind. En 'mælkeskummer', en 'blender'. Måske var det ord hun bare fandt på, men det var alligevel svært ikke at være nysgerrig. De mange fremmede genstande, slugte opmærksomheden i en sådan grad, at Cailean lidt glemte at han var taget fra Nordirland til Wales på grund af Summer Maddox. Han samlede mælkeskummeren forsigtig op, og undersøgte den fra lidt flere vinkler.

"Nej, Bocht laver for det meste mad. Nogen gange Malaplur, men mest Bocht. Kan den lave skum på alting?" Han overvejede lidt om han skulle prøve at pege mod juiceglasset med den, men det var nok bedst ikke at gøre noget overilet.

[Summer Maddox]

"Nope. Kun ting, der sådan … kan skumme," svarede Summer uden at vide, om Cailean egentlig havde overblik over, hvilke væsker kunne skumme. Måske alle kunne det med magi?

"Det er ikke så spændende. Men det her til gengæld… Vil du se noget mugglermagi?"

Hun ventede ikke på svar, men greb en pose mikrobølgepopcorn og smækkede den i mikrobølgeovnen. Den blev lukket igen, før hun drejede sig halvt mod Cailean viftede ham hen.

"Kom, så skal jeg vise dig hvordan."

[Cailean Morgaine]

Cailean var ikke helt sikker på, hvad der kunne skumme og hvad der ikke kunne. Men han havde ingen intentioner om at udstille sin uvidenhed. I hvert fald ikke så åbenlyst, selvom han nok ikke præsterede at ligne et geni, i det fremmede køkken. Heller ikke da han tavst åbnede munden og lukkede den igen, imens Summer fandt en flad pose frem og smækkede den ind i en boks.

Han var ikke helt sikker på, om han burde engagere sig i 'mugglermagi'. Hvad end det indebar. Sidst han havde indvilliget i noget lignende, havde han set nogle ganske rædselsfulde scener på en væk i et tomt klasselokale på skolen.

Men Summer Maddox havde en tendens til at få ham overtalt. Så han fulgte med den viftende hånd, og trådte hen ved siden af hende og boksen. "Okay."

[Summer Maddox]

"Okay," gentog Summer og sendte ham et blødt smil, før hun trådte et skridt til siden og gjorde bedre plads til ham. En hånd blev hævet instruerende foran den lille ovn.

"Så du starter med at trykke her. Jeg plejer at trykke tre gange for popcorn." Hun ventede på, at han fulgte anvisningen, før hun forsatte:

"Og så klikker du bare på den for at starte."

[Cailean Morgaine]

Cailean var slet ikke forberedt på, at han selv skulle deltage aktivt i processen, men han kunne næppe bakke ud nu! Han kom til at sende hende et lettere forskrækket blik, men hun lod heldigvis til, at være fokuseret på maskinen. Måske.

Forsigtig rakte han en hånd frem med en lang finger, der pænt gjorde hvad den fik besked på. Tryk nummer ét udløste en lyd, og han skævede til Summer. Men hun lod ikke til at reagere på den, så han trykkede hastigt anden og tredje gang.

"Okay, og så..." Han klikkede det sidste sted, og var nær sprunget en meter tilbage da der kom lys i skidtet og en ny lyd startede.

[Summer Maddox]

Summer vidste godt, at Cailean ingen selvironi havde, men det gjorde lattermusklen ikke. Mikrobølgeovnen prøvede dog ihærdigt at overdøve hendes latter. Hun havde dog samvittighed nok til at sende ham et beklagende smil.

"Ja, den larmer af helvedes til, men vi fik den af én af kunderne nede i biksen tilbage, da jeg var helt lille og min mor er fuldstændig ude af stand til at skille sig af med noget, der virker fint og desuden har produceret popcorn til nærmest alt filmaftener, siden jeg var fire," fortalte hun uden at vide hvorfor. Men hjemmet var så fyldt med historier, at det var svært ikke at fortælle.

[Cailean Morgaine]

Cailean fortrød det sidste klik, og at han i det hele taget var gået med til at lege med mugglerboksen i første omgang. Lige indtil Summer stak ham en historie mere om sin mor, og om popcorn og filmaftener. Det sendte beklageligvis tankerne tilbage på aftenen med film og popcorn de havde haft på skolen. For anden gang, indenfor meget kort tid. Som om han ikke var ukomfortabel nok i forvejen.

Det ubehagelige flashback blev dog på fabelagtig vis jaget på flugt, da der lød en mindre eksplosion fra mugglerboksen. Det gav et ryk i Cailean, der instinktivt greb ud efter Summer Maddox, som han trak væk fra katastrofen!

Pop, pop, pop. Selvfølgelig. Det eneste der reelt eksploderede var majs...

[Summer Maddox]

Shit. Summer vidste, at det var dumt, men nu trak Cailean hende beslutsomt til sig og lige om lidt ville han sikkert ... Smerten udeblev. I stedet så hun forvirret op på Cailean, der så lige så forvirret ud, som hun søgte sig.

Hun anede ikke, hvad hun skulle sige. Eller hvordan hun skulle have det med de varme fingre om sin arm. Eller smerten i de to tæer, der var blevet banket ind i hans sko i bevægelsen.

"Auch."

[Cailean Morgaine]

Han var ikke helt sikker på, hvad der udløste hendes lille lyd, men fik ham straks til at løsne grebet og rykke sin fod, før hånden gestikulerede håbløst ud i luften, uden at fange de rigtige ord.

"Øh, det... Altså, jeg trodede bare... Du ved... Men, øh... Altså, det kunne jo være, at den var gået i stykker. Sådan. Hvis den var gammel, eller hvad du sagde..." Varmen steg ham en anelse til hovedet, imens han følte sig temmelig idiotisk.

[Summer Maddox]

Med lidt rum til at trække vejret ordentligt, kunne Summer indse, hvad det hele havde handlet om. Hjulpet på vej af hans ord, selvfølgelig. Hun smilede genert op til ham, selvom blikket ledte efter noget i hans.

"Tak," sagde hun og mente det.

[Cailean Morgaine]

Han fangede hendes blik ganske kort, før det flygtede ud til siden.

"Ja. Klart. Altså..." Han kløede sig lidt bag øret, og rømmede sig. "Det var så lidt, vel." Blikket vandrede videre ned mod gulvet, hvor det fik øje på hendes små fødder og af uransagelige årsager, fortsatte lidt op ad hendes ben. Duften af popcorn begyndte så småt at fylde det lille køkken...

[Summer Maddox]

Det var et skrøbeligt øjeblik, der viste lidt for meget, men forvirrede mere end afklarede. Summer fugtede læberne uden at have en plan for, hvad hun skulle sige, da hun åbnede munden. Heldigvis kom en insisterende hyletone fra mikroovnen hende til undsætning.

"Så," erklærede hun med hvad lød som ganske subtil lettelse i hendes stemme. Hun åbnede lågen til en intens duft af popcorn og trak posen ud, før den også blev revet åben. Ved siden af dem hang lågen stadig og svingede lidt.

" - se. Magi."

[Cailean Morgaine]

Cailean fór sammen igen men prøvede at bilde sig selv ind, at han skjulte det bedre denne gang. Duften mindede ham stadig lidt om aftenen sammen med skolens mugglerklub, men fokus drev hurtigt videre da Summer Maddox stod i sin store t-shirt på bare tæer, og svingede med posen imens hun påstod at have udført magi.

Cailean var nok tilbøjelig til at argumenterer for, at det på ingen måde var særlig magisk. Nok kunne han ikke komme med nogen bedre forklaring på, hvordan den flade pose pludselig var fyldt til bristepunktet med popcorn, men magi var det næppe.

"Ah. Ja. Okay." Han tog fat i kanten og kiggede ned i posen. "Cool." Han gjorde sit bedste forsøg på ikke at virke alt for imponeret, men det lykkedes ikke helt da han tog en enkelt popcorn op ad posen, for at se nærmere på den.

"Så... De kan godt spises, eller hvad?" Hvem vidste hvad mugglermaskinen havde udsat de stakkels mejs for. Tænk hvis de havde på elektricitet? Det var da en mugglerting, i hvert fald.

[Summer Maddox]

"Selvfølgelig." Summer havde ikke forventet andet end forbehold fra Caileans side, men hun slap alligevel en i underholdt lyd, før hun stak hånden i posen og fyldte den med popcorn. Tre af dem faldt i processen, men resten blev presset ind i munden, selvom det gav lidt besvær med at synke dem.

"Se. Helt ufarligt," fik hun ud, selvom læberne var tørre og salte.