Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 1, 2022 20:28:30 GMT 1
Summer Maddox dukkede ikke op på Caileans værelse dagen efter. Eller dagen efter den. Eller de følgende dage, hvilket måske ikke var så mærkeligt. Uanset hvad, havde Cailean alligevel ikke regnet med, at han nogensinde fik muligheden for at tilbringe tid med hende igen, så snart de var gået ud af skolen. Så på en måde var det hele bare faldet på plads, sådan som det hele tiden skulle have været. Han havde været lidt forbeholden omkring sin mor efter fødselsdagen, men snart var alt som det plejede i mellem dem. Keefe sagde heller ikke noget om Summer. Meget kunne man sige om Keefe, men i det mindste var han smart nok, til at holde semi-mugglerfødte piger og fuldblodsforældre adskilt. Cailean havde da været fristet til, at banke på værelset hvor Keefe malede. Op til flere gange. Men det var ikke blevet til noget. Det var faktisk helt tilfældigt, at han opdagede Keefe ikke længere havde nogen lærling... Han var gået ind på Keefes værelse, for at lede efter noget farvet blæk - sådan noget pjat havde Keefe massere af- og det var i gennemrodningen af brorens ting, at han faldt over et brev. Nysgerrig på, hvem der mon skrev breve til hans bror, tøvede Cailean ikke med at åbne det og stikke sin nysgerrige næse i andres sager. Det var fra Summer Maddox. Det var et kort brev, og han læste det hurtigt igennem. Hun var stoppet som lærling. Datoen afslørede, at det nok havde haft noget at gøre med Caileans fødselsdag. Hurtigt rullede han det sammen igen, og stak det i lommen, inden han forlod værelset uden den farvede blæk. I et par dage gemte han på brevet uden helt at vide hvorfor. Han havde taget det frem og kigget på det et par gange. Strøget fingrene over bogstaverne hun havde skrevet. Men der var også nogle bogstaver, som øjnene blev ved med at vende tilbage til. Adressen. Hendes adresse stod i brevet.
|
|
Summer Maddox
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Cardiff
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
157
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Røn
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Lærling
Hos
:
Keefe Morgaine
Fag
:
Portrætmaler
Karakterark
:
Link
|
Post by Summer Maddox on Sept 1, 2022 20:39:01 GMT 1
Det havde været rædselsfuldt at tage hjem fra Inishowen, men Summer havde ikke været i tvivl. Hun lod beslutningen summe i sig natten over, før hun greb brevpapir og en konvolut for at skrive til Mr Keefe, at hun ikke ville vende tilbage. Beskeden blev selvfølgelig skrevet på computer først for at undgå de værste stavefejl, før hun griflede det over på papiret.
Dagene var sløve derfra. Hun tilbragte størstedelen af dem med at smelte sammen med sin sofa uden den store motivation til at finde noget andet at bruge sine hverdage på. Det magiske samfund havde spyttet hende ud og efter syv år på Hogwarts havde hun ingen erfaring eller uddannelse til at gøre noget med sig selv blandt mugglere. Så hun lå og fik indhentet alle de serier, hun havde misset gennem årene, fordi hun havde været syv år på kostskole.
|
|
Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 1, 2022 21:14:19 GMT 1
Det var ikke noget problem at finde vej til London på egen hånd. Og så var han trods alt på den rigtige side af Muir Éireann, selvom det var lidt af en tosset omvej, for at komme til Wales. Da han stod i Den Utætte Kedel overvejede han da også flere gange, om han bare skulle tage hjem igen. Han kendte ingen i Wales. Og han anede ikke, hvordan fanden han skulle komme videre herfra.
Men han kunne da transferere sig til Kings Cross. Før eller siden gik der vel et tog i den rigtige retning.
Det hele skulle dog vise sig, at være noget mere omstændigt end han først regnede med. Det var nok i virkeligheden lidt et mirakel, at han nogensinde endte med at dukke op i den rigtige gade. Brevet blev hevet op af lommen, selvom han efterhånden kunne adressen udenad. Han fandt døren med det rigtige nummer, og tog i håndtaget.
Den var låst. Cailean gloede ind af glasruden, kun for at få øje på den tomme trappeopgang. Intuitivt stak han hånden ind efter staven, men mugglere vandrede frem og tilbage på fortovet bag ham. Han tog i håndtaget igen, og bankede på døren. Måske var det et tegn til at stikke tage hjem igen. Han skulle ikke være kommet.
Alligevel blev han akavet stående. Skiftede vægten lidt fra den ene fod til den anden, før han lænede ryggen op af den ene side. Straks sprang han dog væk igen, da der kom et hav af lyd, og ikke to sekunder senere, var der nogen der råbte 'hallo' ud af væggen.
"Hallo?" Svarede Cailean tøvende, imens stemme brokkede sig over, at han var forsinket og skulle skynde sig ind, hvorefter døren gav en høj, ubehagelig lyd fra sig. Cailean tog i håndtage igen, og denne gang gik døren op. Okay. Han trådte ind i opgangen, tjekkede adressen en sidste gang, og bevægede sig derefter op ad trapperne til fjerde sal, i den mest besynderlige bygning han nogensinde havde været i.
På den næste dør han mødte, stod der 'Maddox'.
|
|
Summer Maddox
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Cardiff
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
157
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Røn
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Lærling
Hos
:
Keefe Morgaine
Fag
:
Portrætmaler
Karakterark
:
Link
|
Post by Summer Maddox on Sept 1, 2022 21:35:09 GMT 1
Der stod meget mere end bare Maddox på den farverige før, der var blevet tilklistret med klistermærker, papirer og andet godt. Bag den gled Summer dybere ned i sofaen og kiggede uinvesteret på fjernsynet.
Imens løb Journey op ad trapperne i en sådan hast, at hun næsten hev drengen foran sin dør med sig ind. "Hov," lød det ubekymret fra hende, uden hun tog solbrillerne af eller tog sig tiden til at se nærmere på ham. "Hun er hjemme, Tibbers. Du går bare ind, okay?"
Summer hørte halvt samtalen og rettede sig ikke op for at møde Tibby. Men da hun drejede hovedet, var det en helt anden, der stod i hendes dør. Hun satte sig omgående op og glemte alt om, hvad hun ville have sagt til sin mor.
"Hvad laver du her?" spurgte hun overrasket.
|
|
Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 1, 2022 21:53:12 GMT 1
Cailean gik lidt i stå foran døren, der på en eller anden måde virkede en smule intimiderende. Meget Summer Maddox, dog. Men lidt intimiderende. Det var muligvis fordi-
En lang strøm af tanker blev afbrudt, da en hvirvelvind af en kvinde nær havde væltet ham omkuld, da hun tankeløst sprang ind ad døren. Lige ind i noget der lignede en stue. En stue hvor Summer Maddox sad, og lod til at være mindst ligeså overrasket som han selv.
"Øh, det..." Han anede ikke hvor øjnene skulle se hen. Der var ting alle vegne og flere som han ikke anede hvad var. "Det ved jeg ikke." Svarede han endelig ærligt, og en smule overrumplet.
|
|
Summer Maddox
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Cardiff
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
157
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Røn
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Lærling
Hos
:
Keefe Morgaine
Fag
:
Portrætmaler
Karakterark
:
Link
|
Post by Summer Maddox on Sept 1, 2022 21:59:49 GMT 1
Summer havde skubbet sig op, så fødderne igen ramte gulvet under sofaen, klar til at rejse sig op hvert sekund. Men før hun nåede hverken det eller at sige mere, trak Journey gardinet mellem hendes værelse og stuen fra igen, mens hun valsede tilbage ind.
"Undskyld, juju, jeg glemte bare den t-shirt, som... Næ, hov. Det var da ikke Tibby. Hej, jeg er -" Hun fik øje på urskiven på et af de to ure, hun havde siddende mellem et dusin andre armbånd.
"- ekstremt tidspresset. Jeg håber, du er her, når jeg kommer hjem. Penge til aftensmad under Mr Winky, okay? Møs møs." Talestrømmen stoppede først, da hun lukkede døren bag sig og efterlod de to alene tilbage. Summer klarede halsen.
"Hey." Hun rejste sig op og trådte langsomt tættere på og gjorde et kast med hånden i retning af døren. "Det var min mor."
|
|
Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 1, 2022 22:16:46 GMT 1
Juju, winky, møs-møs. Cailean kiggede intuitivt efter tre husalfe i forvirringen, inden han mindede sig selv om hvor han var. Døren blev lukket bag ham, og således også muligheden for at flygte og afskrive det hele som en syret feberdrøm.
"Din..." Blikket faldt tilbage mod døren, som kvinden var forsvundet ud af, inden han rettede det mod Summer Maddox og hendes omgivelser igen. "Oh. Okay. Øhm..." Fuck, hvad lavede han her? Akavet blev han stående foran døren, lidt i tvivl om det faktisk var stuen, eller en ekstremt møbleret og rodet entré.
"Hvad, eh... Hvad skulle hun?"
|
|
Summer Maddox
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Cardiff
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
157
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Røn
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Lærling
Hos
:
Keefe Morgaine
Fag
:
Portrætmaler
Karakterark
:
Link
|
Post by Summer Maddox on Sept 1, 2022 22:22:10 GMT 1
"Hun er på arbejde. Lige nu. Men hun glemmer næsten altid noget," svarede Summer for at købe tid til at finde ud af, hvad der skete og hvad hun skulle mene om det. Hun kløede sig tankefuldt på siden af låret og fortrød lidt, at hun aldrig var kommet i tøjet.
"Vil du have noget juice?"
|
|
Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 1, 2022 22:38:04 GMT 1
Cailean hørte nok kun halvt efter, og glemte det meste, da blikket fulgte hendes hånd til låret. Først nu gik det op for ham, at hun ikke havde bukser på. Selvom t-shirten var lang nok til at være en kjole. Han skyndte sig dog at kigge et andet sted.
"Hvad?" Der hang nogle besynderlige billeder på væggen. Intet bevægede sig. Ikke udover billedet Summer havde siddet og kigget på da han kom. "Øh..." Han havde aldrig følt sig mere malplaceret. Ikke engang til familiefester og store bryllupper. "Juice? Ja, det..."
|
|
Summer Maddox
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Cardiff
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
157
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Røn
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Lærling
Hos
:
Keefe Morgaine
Fag
:
Portrætmaler
Karakterark
:
Link
|
Post by Summer Maddox on Sept 1, 2022 22:44:55 GMT 1
Det var Summers hjem - heck, der var kun et par meter hen til hendes seng, hvor puder og dyner lå komplet krøllet sammen. Hun tog en dyb indånding, men gik så ud gennem den karmen, hvor der engang havde været en bred dør. Men døre hørte ikke hjemme i bofællesskaber, mente Journey. Gardinet var allerede trukket til siden.
"Såehm," lagde hun ud, da hun lukkede køleskabet. Hun stillede juicen fra sig på bordet og måtte stille sig på tæer for at kunne strække sig op til to ukurante glas på øverste hylde.
"Jeg ville spørge dig, om du er farvet vild, men..." Hun rakte ham det ene glas og tog en indånding. "Du er i mit køkken."
|
|
Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 1, 2022 23:05:26 GMT 1
Cailean fulgte kun med i få skridt. Nok til at hun ikke forsvandt af syne, og efterlod ham alene det her sted. Et skab blev åbnet, og alt derinde blev lyst op. Der var mange ting Cailean aldrig havde set før, og han var heller ikke helt sikker på, at det var juice hun hældte op. I hvert fald ikke før det var i glassene, og man kunne se farven.
Ud over skabet med lys, var stedet proppet med genstande Cailean aldrig før havde set. Blikket farede rundt, selvom han forsøgte at være diskret. Faktisk ramte hun måske ikke helt forkert med det spørgsmål, som hun ikke ville have svaret på alligevel.
"Køkken?" Blikket tog hele ruten gennem lokalet igen. "Nå. Ja. Okay." Begge hænder tog fat om glasset, som var det det eneste han kunne stole på. "Øhm..." Der var stadig ingen ro i blikket. "Altså..." Resten af kroppen stod meget stille. "Din adresse... Den stod på brevet. Til Keefe."
|
|
Summer Maddox
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Cardiff
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
157
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Røn
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Lærling
Hos
:
Keefe Morgaine
Fag
:
Portrætmaler
Karakterark
:
Link
|
Post by Summer Maddox on Sept 6, 2022 11:47:27 GMT 1
Svarede opklarede lidt, men Summer så stadig ud, som om hun var i gang med et større regnestykke, der ikke ville gå op. Hun havde lyst til at spørge ham, hvorfor han var der, men det var ikke den slags spørgsmål, han plejede at håndtere godt. Tankefuldt tyggede hun sig i indersiden af kinden, før hun gik mere påpasseligt til værks.
"Jeg troede ikke, du ville se mig igen," indrømmede hun ærligt.
|
|
Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 13, 2022 8:11:47 GMT 1
Cailean var muligvis ikke den bedste til at holde øjenkontakt med folk der talte til ham, men i dette øjeblik handlede det mest af alt om, at der var meget andet at rette blikket mod. Lige nu hvilede det på en besynderlig genstand af glas. Den havde et låg af en art, et par knapper og noget der lignede knive i bunden.
"Eh..." Han ville gerne spørge hvad det var, men Summer var allerede kommet ham i forkøbet med et andet spørgsmål.
"Nej det... Altså, det er okay. Hvorfor skulle jeg ikke ville det?" Juiceglasset var koldt mod hænderne.
|
|
Summer Maddox
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Cardiff
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
157
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Røn
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Lærling
Hos
:
Keefe Morgaine
Fag
:
Portrætmaler
Karakterark
:
Link
|
Post by Summer Maddox on Sept 14, 2022 17:02:12 GMT 1
Summer var ret interesseret i at finde ud af, hvad Cailean egentlig lavede der, men hun var ikke blind og så det sejlende blik. Hendes eget fulgte det og landede på blenderen.
"Det er en blender," fortalte hun og pegede på køkkenmaskinen. "Vi bruger den mest til smoothies og milkshakes. Min mor er ikke så meget til at lave mad. Ovnen bruger vi også mest til at varme vores sokker. Men til gengæld kan vi pege dig i retning af det bedste takeout fra hvert køkken her i området."
|
|
Cailean Morgaine
Cbox-navn
:
moon moon
Alder
:
Tyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Inishowen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Irsk
Højde
:
173 cm
Patronus
:
Skovmår
Tryllestav
:
Elmetræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
Job
:
Småjobs
Hos
:
Morgaine's
Karakterark
:
Link
|
Post by Cailean Morgaine on Sept 18, 2022 15:10:28 GMT 1
Forklaringen banede vej for, at Cailean tillod sig at gå et skridt tættere på 'blenderen'. Selvom han stadig ikke var helt sikker på, hvordan- og hvorfor den fungerede.
"Nå. Ja. Klart." Han tog en tår af juicen, og overvejede om han kunne bede om en milkshake når glasset var tømt. Sådan, for at se hvordan hun gjorde. "Min mor laver heller ikke mad." Tilføjede han henkastet, stadig dybt optaget at alle de fremmede objekter i køkkenet.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.