Det ingen forventede

[Septimus Slughorn]

Det glædede ham at broderen havde vist sig at besidde en overraskende gennemtænkt side, når det kom til ægteskabet. Septimus havde så småt accepteret at Nicodemus ville være den evige ungkarl der aldrig ville slå sig til ro.

"Jeg sætter pris på det." svarede han med oprigtig taknemmelighed, før smilet igen brød frem på læberne. "En skam du ikke kan tage et billede når du giver far nyheden. Jeg ville gerne se hans ansigtsudtryk."

[Nicodemus Slughorn]

Taknemmeligheden blev besvaret med et let nik og et varmt smil, der voksede til et grin, da Septimus' fortsatte "Hvis han går i gulvet med et hjerteanfald så bliver det dig jeg sender bud efter." gav han tørt igen og skyllede efter med en mundfuld øl "Forhåbentligt bliver han tilfreds med både at få mig afsat og med sin kommende svigerdatter."

Det lå lidt underligt på tungen at kalde Cressida Quintrell det, men det ville trods alt blive hendes nye titel. En af dem i hvert fald "Så.." han rømmede sig let, men han bevægede sig ind på det emne han egentlig helst ville undgå, men ikke helt kunne, uden at virke komplet ligeglad med sin brors liv "Er I ved at være klar til at blive en mere?"

[Septimus Slughorn]

Septimus havde ikke behov for at nævne at det ikke var den slags tilfælde der var hans specialitet, men hvorfor ødelægge brorens joke? I stedet smilede han blot underholdt i retur, og tog selv en ny tår af sin øl.

Smilet fik en lidt anden kant, da Nicodemus bragte emnet over på hvad der fyldte hans egne tanker døgnet rundt. Han havde ellers ikke haft lyst til at tage opmærksomheden fra Nicodemus' egen nyhed, men nu han bragte det op...

"Så klare som man kan blive, tror jeg." svarede han. Tonefaldet havde allerede fået en varmere kant, og fingrene trommede en smule rastløst mod kanten af hans glas. "Vi venter egentlig bare nu. Der er ikke længe til Sophia har termin. Så jeg har overvejet om det er ved at være tid til at jeg tager fri fra arbejde og bliver hjemme med hende." Ikke at Sophia som sådan behøvede det fra ham, men det ville give ham ro i sjælen.

[Nicodemus Slughorn]

Det var ikke at Nicodemus ikke var interesseret i at høre hvad Septimus fortalte, men emnet var kompliceret på et helt personligt plan, han aldrig ville kunne fortælle til nogen - mindst af alle sin bror “I har allerede ventet flere måneder. Er tålmodigheden ved at slippe op her i slutspurten?” Spurgte han med en drillende tone, til at dække over hvad han egentlig tænkte, og følte “Du plejer ellers at være den tålmodige af os.”

[Septimus Slughorn]

Han blev nødt til at smile skævt og trak en smule på den ene skulder.

"Man har vel sine grænser." svarede han, før han overvejede svaret en smule mere. "Det er forventningen, der gør det uudholdeligt. Det var nemmere da der var flere måneder foran os. Når det kun er tale om uger... Dage, måske..." Hans smil blev kun blødere. Det havde uden tvivl også noget at gøre med Septimus' ønske om børn, som havde været et tilstedeværende element længe før Sophias graviditet, som gjorde ventetiden svær at lege med.

"Hvis du og Cressida en dag bestemmer jer for det, vil du opleve noget lignende." Blikket på Nicodemus blev nysgerrigt. "Eller er det for tidligt at tænke så langt for jer endnu? Hvis det overhovedet har ligget i nogen af jeres planer."

[Nicodemus Slughorn]

Varmen i Nicodemus’ blik og det svage smil der lurede i hans mundvige, var ægte nok. Han havde aldrig været i tvivl om Septimus ønskede sig børn, en fuldbyrdet familie og heller ikke, at han ville blive en fantastisk far “Så ligesom at vente på at kunne gå i seng juleaften, og så ikke kunne sove, fordi man ved det hele sker når man vågner?” Foreslog han halvt i spøg, før han trak på skuldrene “Måske.. jeg har aldrig tænkt i de baner for mig selv.” Det var ikke helt sandt, men det var nemmere at lade som om “Men vi har talt om det og det er en del af planen på længere sigt.” Det havde ikke været løgn da han sagde, de havde talt om næsten alt. I hvert fald om de store ting “Hun forventede det og jeg har ingen protester.” Det var meget lidt romantisk, men ikke desto mindre var der enighed.

[Septimus Slughorn]

Man kunne måske ikke kalde Nicodemus og Cressidas fremtidsudsigter vildt romantisk, men samtidig kunne man da heller ikke kalde det håbløst. Og selv om det måske var et emne for fremtiden på længere sigt, kunne han da ikke andet end at glæde sig til en fremtidig nevø eller niece - samt en fætter eller kusine til hans eget barn.

"Skål for ikke at have nogen protester." kom det spøgefuldt fra ham, da han igen hævede sit glas i en skål til broren.

[Nicodemus Slughorn]

Den drillende tone gik ikke over hovedet på Nicodemus, men han ville ikkehave forventet andet og han havde selvindsigt nok til at kunne se, hvordan situationen var en smule ukonventionel. Når sandt skulle være sagt, fandt han det stadig en smule surrealistisk og det skæve smil afspejlede det, da han stødte sit glas mod Septimus’ og drak “Jeg ved godt hvordan det lyder, men måske er det ikke så dumt at have sådan en.. forventningsafstemning før man kaster sig ud i det.

[Septimus Slughorn]

"Det er slet ikke dumt." medgav han uden tøven. Det var måske ikke sådan han selv ville have gjort det - og det havde ikke været sådan han havde begyndt sit ægteskab med Sophia - men det var måske heller ingen hemmelighed for nogen af dem at Nicodemus havde en anden tilgang til følelser end han havde.

"Og ærligt er jeg glad for at I har haft det. Jeg ville have været bekymret for dig ellers." Han trak i et skævt smil, som han lagde ord på tanker han ellers havde holdt for sig selv. Men det virkede heldigvis til at Nicodemus selv havde tænkt så langt. "Har I sat en dato endnu?"

[Nicodemus Slughorn]

Det var ikke fordi Nicodemus var bange for at investere følelser i forhold. Erfaring sagde ham bare, at det komplicerede ting ligeså meget som det gjorde dem spændende “Nej.. vi ville tale med vores familier først.. finde en dato der passede alle.” Han så sigende på sin bror. Bryllupper og spædbørn var ikke ikke rigtigt den bedste kombination. At lige præcis det her barn, også var en stor del af grunden til Nicodemus’ beslutning, var noget han aldrig planlagde at konfrontere andre end sig selv med “Men at der ikke er styr på ting behøver du ikke bekymre dig om. Cress er den type. Med alle listerne og næsen for desmå detaljer.” Han smilede skævt, men så ikke utilfreds ud med det faktum.

[Septimus Slughorn]

Det sigende blik sagde alt han behøvede, og Septimus måtte sende Nicodemus et taknemmeligt smil. Det ville have været et stramt skema hvis hans barns fødsel og hans brors bryllup lå lige i hælene af hinanden.

"Så længe Sophia har tid til at komme sig efter fødslen, tror jeg nok du kan regne med at se os der." forsikrede han ham om. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at gå glip af det.

En dæmpet latter kom fra ham.
"Hvis jeg husker rigtigt fra mit eget bryllup er der mange af den slags små detaljer. Du kommer til at blive overrasket."

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus nikkede uden at komme nærmere ind på hverken graviditet, fødsel, eller det produkt der uundgåeligt kom fra det “Det er det.. måske engang i foråret.. hvis det er tid nok for alle.” Han smilede skævt “Jeg kan jo ikke så godt blive gift uden en forlover.” Konstaterede han, rakte ud og gav Septimus’ skulder et klap “De store og små detaljer lader jeg Cress om.” Han slap en underholdt lyd “Hvis jeg skulle bestemme, stak vi af og fik det overstået, men hun vil gerne have hele cirkusset, så det er det vi gør. Ingen grund til at sætte sig i dårligt lys hos svigerfamilien på forskud.”

[Septimus Slughorn]

Invitationen som var gemt mellem linjerne gik ikke over hovedet på Septimus, og smilet voksede uvilkårligt.

"Og jeg har ikke tænkt mig at se til mens min bror bliver gift uden en passende forlover." var hans accept, før han ekkoede brorens underholdte lyd. "Det kunne godt lyde som et bryllup efter dit hoved. Men jeg er sikker på at du nok skal kunne klæde anledningen. Og du vil forhåbentligvis være glad for det i eftertid."

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus skar en grimasse, men smilet forsvandt ikke helt “Mjae.. måske. Nu bliver det sådan i hvert fald. Så stikker vi af til en bryllupsrejse i stedet.” Ikke særligt overraskende for en der kendte ham så godt som Septimus gjorde, lød han mere entusiastisk omkring den del af et bryllup, end selve festen “Hvis man har sagt A må man også sige B, ikke? Hvis der er behov for at vifte noget status for en enkelt dag, så overlever jeg nok det.” Han hævede et bryn og så sigende på sin bror “Ellers må du tage tjansen at klare genoplivning så Cress ikke ender som enke med det samme.” Det var en spøg, men han lagde heller ikke rigtigt skjul på, det ikke var hans boldgade.

[Septimus Slughorn]

Et fuldendt grin brød frem hos Septimus, som blev nødt til at sætte sit halvtomme krus fra sig.

"Først far og nu dig? Kommer jeg til at skulle genoplive hele familien før dit bryllup er ovre?" Han lænede sig frem så han kunne nå Nics arm med et let klap. "Du skal nok klare den fint, Nic. Jeg er sikker på at du og Cressida får det godt sammen." forsikrede han. Han noterede sig at han vist måtte få hilst ordentligt på hans kommende svigerinde i den nærmeste fremtid.

"Betyder det så også at jeg må begynde planlægningen af tidernes polterabend?"