Før afgang

[Maighread MacFusty]

Det var altid et kaos i MacFusty-hjemmet om morgenen for afgangen til Hogwarts. På trods af skænden fra de voksne om, at de skulle huske at pakke, og uengagerede ja ja fra flokken, væltede der nu røde krøller gennem huset, fregnede skotter væltede ind i hinanden og måtte vifte flyvende sokker af vejen.

Mags var egentlig ved at have pakket færdig, men manglede en bluse, hun havde lånt af Lainie og som hun ikke havde set, siden eftermiddagen med Jack Day. På brødrenes værelse…

Hun havde virkelig håbet, at finde værelset tomt, men selvfølgelig stod Marty MacFusty der midt i rodet. Hun lænede sig ind mod dørkarmen med et skævt smil.

"Færdigpakket?"

[Marty MacFusty]

Kaos havde det med at være en konstant faktor i MacFusty-hjemmet. Eller måske ville det virke sådan for folk udenfor familien; for Martys vedkommende var det hele blevet så naturligt, at han ikke længere følte presset til at få tingene pakket færdig. Lige meget hvor meget forældrene jagede med dem og truede med bål og brand hvis de kom for sent, havde de endnu ikke misset togafgangen.

Det var måske derfor han virkede tilnærmet rolig da han stod og gravede en skjorte frem fra hans og Malcolm MacFusty s skab - om det var hans skjorte eller tvillingens gik vel ud på ét - og søsteren gjorde ham selskab.

"Hm? Nåh, næsten." svarede han mens skjorten blev smidt ned i kufferten. "Er mor gået ud af sit gode skind endnu dernede?" Tonen var helt spøgefuld.

[Maighread MacFusty]

"Nah, vi mangler lige, at nogen spørger, om hun ikke har set deres slips," svarede Mags med et grin. Det var efterhånden en klassiker i familien og da Mags kunne høre én af fætrene stikke hovedet ind ad køkkendøren, blev det efterfulgt af en højlydt opsang på gælisk.

"Apropos. Jeg tror, ma er kommet til at lægge en af Lainies toppe herop efter vask. Har du måske set den?" Tonen var henkastet.

[Marty MacFusty]

Når man talte om solen, kunne man næste sige, da han hørte den oprørte stemme fra køkkenet nedenunder der næsten kun kunne komme af netop nogen der spurgte efter et slips. Marty kunne heller ikke holde et grynt af et grin tilbage, før søsteren fik opmærksomheden igen.

"Lainies top?" Blikket gled overvejende over tøjet der lå spredt ud på hans og tvillingens seng. "Du er velkommen til at lede. Ma må have været lidt hurtig i svingene hvis Lainies top er havnet hos os." Et øjebliks overvejelse fulgte. "Hun flår os måske hvis vi bruger for lang tid til det, så måske skulle jeg hjælpe til." Og som start løftede han op i et par trøjer på sengen, hvis toppen nu skulle være havnet dér.

[Maighread MacFusty]

Mags ventede ikke mere end sekunder med at tilslutte sig eftersøgningen. Trods undskyldningen med, at deres mor havde lagt den derop nok ville betyde, at den lå i skabet, gik hun i stedet hen til stedet, hvor Jacks madras havde ligget og gav sig til at rode søge. Madrasserne lå der stadig, så hun løftede op i hjørnet på den.

"Du ved, hvordan hun er op til det nye år," prøvede hun at slå det hen med. Det var heller ikke usandt. Bøger, nye kapper og hvad der ellers skulle sørges for kostede ofte mere, end familien havde til rådighed.

"Jeg fandt også Munros underbukser i min fodende i morges." Selvom det var mere sandsynligt, nu hun ikke havde sit eget værelse, men sov på slagbænken i køkkenet.

[Marty MacFusty]

Marty nåede at undre sig over hvorfor Mags begyndte at lede under madrassen på gulvet, men lige så hurtigt bragte hun Munros underbukser op, og han måtte give et muntert fnys fra sig.

"Der er måske ikke noget at sige til at vasketøjet falder for alle vinde en gang imellem." medgav han. Det forklarede ikke rigtigt hvordan trøjen kunne havne under en madras som havde ligget der siden vennerne havde overnattet hos dem, men han købte måske alligevel undskyldningen. I hvert fald nok til ikke at spørge ind til hvorfor hun startede dér.

"Hvordan har du det med det nye år?" spurgte han med et løft i smilebåndet. "Alle de forandringer. Tror du, du kan bære faklen efter Patil-Fawley?"

[Maighread MacFusty]

Uden at skænke sin brors overvejelser en tanke, fortsatte Mags med skamløst at lede i et pudebetræk, men heller ikke der havde hun held. Spørgsmålet fik hende dog til kortvarigt at stoppe op og se på Marty. Så løftede hun den ene skulder.

"Det er vel det, træningerne er til for. Jeg ved heller ikke endnu, om det bliver mig. Jack Day skal trods alt have en fair chance."

[Marty MacFusty]

Jack Day ... Marty havde så vidt som muligt forsøgt at undgå at lade det være et tema overfor Mags, men når hun nu selv tog det op, kunne Marty ikke lade være med at tyggede overvejende på indersiden af kinden.

"Det skal han vel. Men come on, du har erfaringen. Og han har ikke flyvningen i blodet." tilføjede han mens han pakkede et par rene trøjer ned i sin kuffert. "Hvordan går det egentlig med jer?" spurgte han så, knapt så subtilt.

[Maighread MacFusty]

Mags smilede for sig selv over forsikringen og lod puden dumpe ned på madrassen igen. Hånden flugtede med lagenet for at se, om hun havde misset noget og hun knælede snart ved madrassens andet hjørne.

"Hvorfor spørger du ikke ham?" spurgte hun henkastet og sendte et nysgerrigt blik i hans retning. Ikke i et forsøg på at provokere, men i reele forundring.

[Marty MacFusty]

"I plejer at give forskellige svar." Det havde de i hvert fald gjort, da emnet sidst var kommet op. Marty regnede da med at Jack holdt sig på måtten efter hans og Mals sidste snak med ham, men han havde faktisk ikke vendt den med Mags, siden han havde lovet at blande sig udenom. Han var klar over ironien ved at tage det op alligevel.

"Du svarede ikke på spørgsmålet." påpegede han, nu med blikket vendt mod hende. "Jeg skal nok lade være med at blande mig, okay? Jeg vil bare vide hvordan det går. Virkelig."

[Maighread MacFusty]

Mags vidste ikke, om man for alvor kunne sige plejer om noget så udefineret og nyt som hvad end hun lavede med Jack Day nu engang var. Det pointerede hun dog ikke, men trak blot på skuldrene.

"Det var ikke for at undvige. Det er bare ikke en del af mit liv, du nogensinde har interesseret dig for, så hvorfor nu?" Hun trak en t-shirt ud, men det viste sig ikke at være, hvad hun søgte efter.

"Jeg mener, hvis det er fordi, det er Jack, er det så ikke i virkeligheden ham, du skal snakke med?"

[Marty MacFusty]

Marty var lige ved at sige noget om at det var fordi hun, så vidt han vidste, ikke havde haft noget med fyre at gøre før Jack. Men det åbnede op for en samtale han ikke var sikker på at han havde lyst til at have med hende, så han valgte at tie stille om dét emne for nu.

"Det er det måske." medgav han, uden noget egentlig behov for at nævne at han og Malcolm allerede havde haft en snak med kammeraten under deres ophold. "Jack er min ven, men du er min søster. Du kan ikke bebrejde mig for at ville sikre mig at du har det godt."

[Maighread MacFusty]

Siden drengenes besøg på klippeøen, havde Mags været i Tottenham en håndfuld gange, i hvert fald i starten af ferien. Derefter havde de vist begge fået travlt; Hun havde i hvert fald ikke tænkt over, at hun ikke rigtigt havde gjort fra Jack Day den anden halvdel af ferien. Der havde trods alt været rigeligt at se til derhjemme.

"Jeg har det godt," forsikrede hun med et træk på smilebåndet. "Og hvis du tror, en dreng kan ændre på det, så kan jeg i hvert fald godt bebrejde dig."

[Marty MacFusty]

Det var sådan et svar han ville have forventet fra hende, og han kunne måske ikke give andet end den tilfredse, muntre lyd fra sig, som han endte med at give.

"Der skal måske mere til end dèt." medgav han med et nik, og afgjorde måske en smule med sig selv at Mags havde mere styr på det end han havde givet hende credit for. Det ville i hvert fald give ham ro i sjælen at tro på det.

Han vendte i stedet tilbage til søgningen efter Lainies top. "Tror du Malle kan have proppet den i sin kuffert allerede?" spøgte han.

[Maighread MacFusty]

Mags var ikke den blødsødne type og nøjedes med at smile for sig selv over Martys erkendelse. At hun havde haft ondt i maven et par dage sidste gang, havde hun intet behov for at dele. Det var trods alt anderledes mellem hende og Jack Day denne gang.

"Ærligt, ingen anelse," svarede hun og satte sig på knæ foran sengen. "Nu tjekker jeg herunder og ellers må den bare være tabt." Det var trods alt ikke uset i den store familie. Men heldigvis kunne hun snart trække den ud fra støvet.

"Ha. Perfekt."