En aften over baren

[Kala Patil-Fawley]

Det var lidt af en impulsiv beslutning, at Kala var taget til bryllup med James Sirius Potter, men med mange grin udvekslet i løbet af aftenen, var hun ikke utilfreds med sin beslutning. Med glassene tomme, lovede hun at hente nye forsyninger i baren.

Synet af en modløs Kiaan Patil-Fawley i baren fik hende til at stoppe op ved ham i stedet for at henvende sig direkte til personalet.

"Hey lilleput, du ved godt, at det er fri bar, ikke? Ingen grund til at hænge med mulen."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan ville ønske at hans modløshed kom af manglende tilgang på drikkevarer. Men faktisk havde han gjort sit bedste netop for ikke at forlade baren lige siden hans snak med Olive. Den samme indsats havde holdt ham fra at holde øje med hvor hun var, hvis hun ikke allerede var taget derfra.

Han vendte det tomme glas overvejende i sin hånd da storesøsterens stemme meldte sig. Han skævede mod hende og gav hende et lille nik som hilsen, før hendes kommentar høstede et tørt fnys.

"Tror du ikke også jeg er ved at udnytte det?" spurgte han, før han fangede bartenderens blik og gestikulerede mod sit tomme glas. Bartenderen fangede hentydningen og fyldte det op igen med endnu en sjat gylden ildwhiskey. Han ville helt sikkert fortryde det den næste dag hvis det fortsatte, men det kunne han bare tilføje til listen. "Jeg hænger desuden ikke med mulen. Jeg har det strålende." påstod han, ikke særligt overbevisende.

[Kala Patil-Fawley]

Brynene blev hævet lidt over Kiaans valg af drikkevarer, men Kala tog en hurtig beslutning og signalerede til bartenderen, at han godt kunne komme med to. Blikket forlod dog ikke broren i mange øjeblikke.

"Så... Hvad drikker vi på?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Ja, hvad drak de egentlig på? Kiaan fik et overvejende udtryk mens glasset igen blev vendt en smule i hans hånd.

"Til det lykkelige ægteskab vi fejrer?" foreslog han uden at lægge meget skjul på hvor lidt han faktisk lagde i det. Men det passede ikke desto mindre til anledningen, og det var bedre end hvad han egentlig drak for.

Han holdt sit glas frem mod søsteren for at møde søsterens eget i en skål, før han sende den brændende væske ned i svælget.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var ikke overbevist, men stødte ikke desto mindre glasset blødt mod Kiaans. Hun skulle selv væsken ned uden at skære en grimasse. Det var trods alt intet ved siden af det stads, hun havde drukket med Liam gennem tiden.

Engang ville hun nok være danset videre om den varme grød. Kommet med nogle dårlige jokes. Men tiden efter skolen havde forandret hende.

"Så. Det går ikke så godt med Olive, kan jeg forstå."

[Kiaan Patil-Fawley]

Et sted overraskede det ham ikke at Kala ikke lod sig overbevise så nemt. Hun kendte ham så godt, og han var måske ikke så diskret som han håbede på. Det var måske effekten af drikkevarene, som havde gjort hans behagelige buzz til at være noget i fortiden.

"Hun burde slet ikke være her. Hun crashede festen sammen med Day'erne." mumlede han med en grimasse efter whiskeyen. "Jeg har virkelig prøvet at give hende plads, og lade hende være. Så hvorfor kommer hun her bare for at blive raget på foran mig?" Grimassen tog til, og han slugte resten af sin whiskey, selv om halsen protesterede mod det. Olive havde godt nok sagt at det ikke havde været for ham, at hun havde ladt Jack røre hende, men det ændrede ikke faktummet.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde gjort lignende adskillige gange, før hun var blevet et navn til gæstelisten. Det undlod hun dog at fortælle ham og lyttede i stedet sympatisk. Indtil brynene blev hævet lidt over konklusionen.

"Altså, nu er der jo andre grunde til at crashe et bryllup," måtte hun forsvare hans ekskæreste, men det var trods alt faktum.

[Kiaan Patil-Fawley]

Et skarpt blik vendte sig flygtigt mod Kala, men forlod hende også igen. Han vidste at hun havde ret, men lige nu havde han ikke brug for at hans egen søster forsvarede Olive. Selv hvis hun løj, havde han bare brug for at have nogen på sin side.

"Hun kunne ellers godt have narret mig." mumlede han tørt. Fra hvad han havde set - om end det havde været på afstand - havde Olive ikke haft travlt med at fjerne Days hænder fra sig.
"Det kan også være ligemeget. Vi stødte ind i hinanden, og jeg, som den kronidiot jeg er, prøvede at snakke med hende." Smilet, som voksede på hans læber, havde en bitter kant.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var ikke til bitre Kiaan, men hun havde selv førstehåndserfaringer med hjertesmerte og tog plads ved siden af ham. James' tomme glas blev sat på bordet ved hendes frie side.

"Det er ikke så længe siden, I gik fra hinanden," mindede hun ham fortrøstningsfuldt om. "Selvfølgelig er det svært først, men det skal nok blive bedre."

[Kiaan Patil-Fawley]

Først nu gik det op for Kiaan at Kala havde haft et andet glas med sig, og at hun nok havde nogen der ventede på hende. Han skævede en gang over skulderen, men søsteren fik igen hans opmærksomhed. Det trøstede en smule, men hjalp ikke særlig meget i nuet.

"Hun gik fra mig." rettede han. Havde havde ikke haft et ord at sige i dén sag, og havde faktisk været meget tydeligt imod det. "Og hun vil ikke have noget med mig at gøre. Jeg tror det rigtigt er forbi nu, Kala." Noget af bitterheden falmede fra hans ansigt, men modløsheden som tog dets plads var næppe et bedre alternativ.

[Kala Patil-Fawley]

Kala tog sig ikke af rettelsen. I hendes optik var den slags brud oftest noget, man var to om. Men det havde hun måske også haft behov for at fortælle sig selv, efter hun med blødende hjerte havde slået op med Ronan Thomas for efterhånden mange år siden.

"Vil du gerne have det anderledes, da?" spurgte hun og indså, at med så mange bolde, hun havde grebet i turneringen, havde hun nok tabt den lidt på sin lillebrors velbefindende.

[Kiaan Patil-Fawley]

En rynke formede sig mellem brynene, som om Kiaan oprigtigt ikke forstod spørgsmålet han blev stillet. Selvfølgelig ville han det anderledes. Allerhelst ville han have at han og Olive kunne komme igennem det, og finde hinanden igen.

"Jeg ville ikke sidde her lige nu, hvis jeg var tilfreds med det, vel?" pointerede han, måske en smule hårdt. Han så ud til at fange sig selv i det, og sendte søsteren et beklagende blik. "Undskyld... Det er bare..." Ordene så ikke ud til at komme til ham, og han endte med at give en kapitulerende lyd fra sig og lagde panden i håndfladen. "... Jeg savner hende."

[Kala Patil-Fawley]

Kala rynkede brynene. Hun havde spurgt ind til bruddet som helhed og havde mere at tilføje, men Kiaans reaktion fik hende til at tøve. Tavst tømte hun sit glas og nikkede lidt for sig selv.

"Var det dét, du fortalte hende?" spurgte hun forsigtigt.

[Kiaan Patil-Fawley]

Nej, var det simple svar at give. Det havde været helt andre følelser som havde haft kontrollen, da han havde talt med ekskæresten. Bitterhed og jalousi, primært.

"Jeg ved ikke om hun ville have troet mig, hvis jeg havde sagt det." tilstod han. Sådan som deres samtaler havde udartet sig, når de faktisk var gået direkte til sagens kerne, virkede det aldrig som om han nåede frem. En tilståelse til savnet ville måske bare få en spydig bemærkning som svar.

[Kala Patil-Fawley]

Kala hadede at være i den position. Selvom hendes liv havde haft komplikationer nok for fem, havde hun altid haft Liam ved sin side til at skylle det væk med alkohol (og andre distraktioner). Men det var ikke sådan, man håndterede det med sin lillebror. Der var man nødt til at være et forbillede. Ikke?

"Well, det var i hvert fald den sikre vej til ikke at finde ud af det," bemærkede hun derfor og forsøgte sig med et lille, opmuntrende smil. Lidt humor?