Rising up to the challenge of our rival

[Baylea Burke]

Et bryllup var virkelig ikke noget, Baylea havde tid til i sin sommer. Der var vigtigere ting at se til. Forberedelser for det kommende år. Takket om, hvordan de andre i Ren Magi skulle ind på række og hvordan hun og Alfie skulle gå til de beskidte kræ, der besudlede slottets gange.

Det var derfor en gave sendt fra himlen, da Baylea fik øje på én af disse uværdige væsener til brylluppet. Én, der med garanti ikke stod på gæstelisten. I forbifarten greb hun Jack Day ved hånden og førte ham med sig.

"Dans med mig, Day." Det var ikke en anmodning.

[Jack Day]

Efter at have slået en stråle på badeværelset, havde Jack haft alle intentioner om at finde resten af den crashende gruppe. Indtil han da mærkede en hånd om sin egen og temmelig forundret måtte realisere at den tilhørte Burketvillingen.

"Jaerh. OK," Han mindes ikke at de havde vekslet mange blikke eller ord med hinanden, men Jack så sig nu som en damernes ven og det ville være lidt skod, at belønne hendes målrettethed efter ham med nul og niks.

"Indrømmet, danser jeg nok ikke lige efter dine standarder."

[Baylea Burke]

Intet ved Jack Day var efter Bayleas standarder, men man måtte sommetider lide for sagen. Derfor smilede hun til ham og førte hans ene hånd til sin side, den anden beholdte hun i sin.

"Det er ikke alle, der får det ind fra barnsben," pointerede hun og prøvede ikke at tænke for meget over hans beskidte hænder mod sin hud og kjolens dyre stof.

[Jack Day]

Var Jacks hånd ikke blevet ført, havde den nok lagt sig betydeligt lavere. "Du får det til at lyde som om det kom i modermælken," grinede han.

Fødderne anede ikke hvilket mønster de skulle bevæge sig efter, så han lod sgu bare Baylea føre. Lod var nok for meget sagt.

[Baylea Burke]

Baylea vidste ikke, hvad ved de værdige magikeres ædle traditioner, der var morsomt, men hun tvang et smil frem til ham. Det var en lille pris for det, hun havde i tankerne.

"Forskellige kulturer, vel," svarede hun og betragtede ham. "For du er glad for mugglernes kultur, ikke sandt? Det må være noget af et kulturchok."

[Jack Day]

Havde Jacks forældre tvunget ham til danseundervisning havde han nok stukket dem en udstrakt tunge eller en langefinger. I hvert fald hvis det havde været i alderen før han indså, hvor mange damer der gik til dans.

Hovedet gled på sned. "Altså, egentlig ikke. Min mor er magiker," sagde han så, som var han derfor epitomet af dobbeltkulturelhed. "Vi lever primært mugglersk, men det er ikke fordi jeg er helt frakoblet dén del. Kun den der... elitære del."

[Atticus Clegane]

[Baylea Burke]

Baylea havde lyst til at fortælle ham, hvor meget han tog fejl. Hvor uværdig han var i sine mugglerrober uden at forstå eller sætte pris på den årelange tradition, han havde fået lov til at være en del af.

"Så kan jeg forestille mig, at det her lige er festen for dig," bemærkede hun med antydningen af et smil om læberne.

[Jack Day]

Jack anede sgu ikke hvad der foregik og dansen var lidt for kontrolleret til hans smag, men hey... Han embracede øjeblikket og havde endnu ikke trådt Baylea over tæerne. Det måtte være et win.

"Jaerh, den er fin," sagde han nærmest for afslappet til den setting de befandt sig i. Han smilede til ørnen. "Så får man da også en sludder med dig."

[Baylea Burke]

Baylea havde haft en lille drøm om, at han sagde nej, men det var fint. Hvis Jack var lige så simpel, som hun havde hørt, skulle der ikke meget mere til, end at hun dansede lidt tættere på ham med et hemmeligt smil.

"Har du lyst til at fortsætte den, hvor det ikke er lige så larmende?" foreslog hun derfor suggestivt.

[Jack Day]

Baylea kunne sgu godt et-eller-andet, selvom hun burde have det der danger ahead symbol over hovedet. For Jack, var hun en godt skåret teenagepige, der godt kunne bruge at blive løsnet en kende op.

Måske burde han bare holde sig til én for i aften, men nu hvor hun spurgte så pænt, kunne han da ikke sige nej. "Yea," lød det derfor ret hurtigt fra ham. "Hvorhen?"

[Baylea Burke]

Med hans accept indhentet behøvede Baylea virkelig ikke at spilde tiden på at danse mere med ham. Det var som at prøve at lære et føl med brækkede ben at gå - og ja, det vidste hun af erfaring.

"Kom." Hun tog hans hånd og gik i gang med at føre ham med sig mod haven. "Jeg kender et sted." Det var trods alt langt fra første gang, hun befandt sig i Montague-hjemmet.

[Jack Day]

"Cool," Jack havde sgu ikke lige tænkt, at det skulle blive ham og Baylea i aften, men han var da kun et menneske, og et forbandet nysgerrigt et af slagsen.

Derfor fulgte han hende uden at stille yderligere spørgsmål. Pigen virkede målrettet nok.

[Baylea Burke]

Baylea var indbegrebet af målrettet, men det kom man ikke så langt med, hvis man var den eneste. Så hun strøg tomlen over Jacks hånd, som hun også havde gjort det med Gideon, og smilede til ham.

"Så, din mor er magiker, siger du? Halvblod?"

[Jack Day]

"Altså jeg er halvblod, ja," svarede Jack som ikke var sikker på om hun spurgte ind til hans mor eller ham. Måske var han bare en ny smagsvariant for hende? Selvom han virkelig ikke vidste om det var så eksotisk at være mere mugglersk. Var det ikke en kende... ja, om racistisk var ordet, var han ikke helt sikker på.

"Min mor er mugglerfødt."