Post by Zumatra Khan on Jul 21, 2022 21:20:25 GMT 1
Et børnehjem i London
*Jeg er IKKE materialistisk!* Tænkte Zumatra nok for tyvende gang, da hun gik ind i den store bygning for at tale med sagsbehandleren. B-børn. Hun kunne knapt nok sige ordet højt uden at det føltes som om hun havde spist noget hun ikke kunne tåle.
Men længe havde en klog veninde sagt til hende at hun burde få børn. Det kunne give hende noget ro og mål i tilværelsen. Det var en helt særlig oplevelse. Da Henry Augustus Earwood havde kaldt hende for materialistisk var det dråben, der fik bægeret til at løbe over. Hun skulle vise ham! Zumatra Khan kunne være utroligt omsorgsfuld.
Trods alt havde hun to puffskier som hun elskede af hele sit hjerte. At have et barn kunne da vel ikke være så meget anderledes? De skulle nusses, elskes, pyntes, fodres og plejes.
Og så slap man jo ved adoption for selv at bære utysket i ni måneder. Hvis hun selv skulle sige det, så var det en genial plan. Og det var uden tvivl verdens mest heldige børn, som fik så smuk en mor som Zumatra. I et kæmpe hus, hvor der ikke manglede noget. Hvor de kunne få alt hvad de pegede på.
Hvad mere kunne man dog forlange af tilværelsen?
Da hun stod ved skranken lagde sagsbehandleren en mappe med billeder af børn frem. Zumatra bladrede frem og tilbage en del gange.
Alle de grimme børn ville hun ikke have. De skulle trods alt repræsentere hende. Dem med skavanker heller ikke. Det krævede for meget pleje som hun ikke gad at prioritere for dem. Efter lidt betænkningstid faldt hun på et billede af en dreng med forpjusket hår, der så mere eller mindre fortabt ud.
”Ham her er sød. Det ligner nogen har mishandlet ham. Sikke en lille stakkeeel… Han vil gerne hjem til mig. Det er jeg sikker på”.
-”Det er Robert. Han er 13. Men der er lige en lille ting. Robert har en lille storesøster, Jessie Dennis . De hænger sammen som ærtehalm. Meget sød pige også”.
Det milde smil som Zumatra havde på blev langsomt mindre.
”Jeg vil IKKE. Have en pige”.
Hun undgik bevidst at bruge ordene søn eller datter.
-”Vi kan desværre ikke skille søskende ad”.
”Jeg vil ikke have en pige. De er besværlige og krævende. Dyre i drift og i teenagealderen bliver de dramatiske og hysteriske. Drenge er mere simple. De slås for at komme ud med deres vrede. Pigebørn bruger manipulation og intellektuel krigsførelse. Jeg vil ikke have en fjende i mit eget hus, der har muligheden for at planlægge intriger mod mig. Desuden er det nemmere for drengebørn at videreføre familienavnet”.
-”Frk. Khan, jeg er bange for at det er alt vi kan tilbyde. Der er mange andre børn, der også mangler et varmt hjerte de kan bo i”.
Zumatra svarede ikke. Hun stirrede op på loftet og rundt på væggen i rummet.
”Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til hvor faldefærdigt børnehjemmet egentlig ser ud. Det kan da ikke være særligt forsvarligt at holde børnene under disse omstændigheder. Jeg gad vide hvad Ministeriet siger til den slags… I kunne vidst godt bruge støtte til at få repareret nogle ting eller tage alle børnene ud at opleve noget”.
Op af sin taske trak hun en større pose med penge som hun skubbede op på bordet.
”Jeg vil gerne have drengen”.
Sagsbehandleren gispede og så lidt rådvild ud i et par sekunder. Inden hun trak pengesækken til sig.
-”Jeg vil se til at din søn Robert kommer til dig hurtigst muligt”.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.