Et afbræk fra drageland (s)

[Jack Day]

Omtrent halvanden uge efter Det er spild af tid at sove i hundrede år

Der var visse løfter Jack nok skulle kunne finde ud af at holde. Han havde i hvert fald sørget for at være hjemme, da kaminen blussede op, og var brandlykkelig for at hjemmet var koblet til netværket, da det sgu gjorde damebesøg en kende nemmere. Bukserne var løse og tshirten bar Tottenham hotspur logoet, men krøllerne sad som de skulle og det samme gjorde det brede smil da han endelig kunne byde Maighread MacFusty velkommen.

"Bedre sent end aldrig, freckles," var det første han sagde til hende. Hjemmet var en kende rodet, men man kunne da se at der boede nogen der. Moren var på arbejde og faren... ja, han var nok nede på sin brors værtshus. 

[Maighread MacFusty]

Malcolm MacFusty havde været en mindre forsinkelse for at komme afsted til aftalt tid, men det gjorde ikke Mags det store. Det var i hvert fald hurtigt glemt, da hun kunne besvare Jacks smil, selvom hun havde lyst til at kysse ham. Hun nøjedes dog med at se dig omkring. For nu.

"Du har måske savnet mig?" spurgte hun drilsk, da blikket fandt tilbage til hans.

[Jack Day]

Heksens spørgsmål var nok et han også selv ville have stillet. Nu hvor han var i varmen igen, måtte han dog også lige forsøge at undvige for mange erklæringer.

"Måske gider jeg bare ikke stirre på en kamin i fem minutter ekstra når stuen er det varmeste rum i lejligheden lige nu," grinede han. Det var sgu sandt nok. Det var hér solen stod ind nu på eftermiddagen, mens den lille altan på den anden side tilbød mere luft.

"Men måske kan du godt lide dine mænd svedige?"

[Maighread MacFusty]

Mags tog ikke manglen på reelt svar som noget negativt. Hun hvilede i, at hun var den eneste, Jack ville lave noget med, og slap bare en munter lyd.

"Helt klart," svarede hun. "Des mere svedige, des bedre." Hun blinkede til ham.

"Men så vis mig endelig: Hvordan bor Jack Day?"

[Jack Day]

Jack havde nu også ambitioner om at svede inden alt for længe, men han nøjes med et dumt smil og et kast med hovedet som tegn til at fregne kunne følge ham.

Stuen de stod i var ikke den største og mest ryddelige, men Jacks mor forsøgte da at holde skik på tingene når hun ikke var fanget på arbejde. Eller mellem flere jobs. Køkkenet var smalt og lille, men i det mindste tillod det, at de kunne gå temmelig tæt, da han viste hende det. Køleskabet var proppet med flere øl end madvarer, men Jack havde sgu aldrig rigtig indset at hans far havde et decideret problem.

Snart viste han sit værelse, med den halvrodede seng og med både fodboldplakater på væggene, men også udrevede tegneseriestriber i rammer fra dengang han var vild med andeby. Der stod også et nylånt skateboard i rummet og et par slidte fodbolde, han aldrig havde smidt ud.

"Vurdering?"

[Maighread MacFusty]

Med oprigtig nysgerrighed fulgte Mags ham gennem lejligheden. Der var rigeligt at tage ind og hun gjorde det uden en eneste gang at tænke, at det så nedslidt eller rodet ud. Ingen af delene var trods alt mangelvarer hjemme hos hende.

"Her er hyggeligt," vurderede hun derfor, da hun stod inde på hans værelse. Blikket gled over plakaterne med hold og spillere, hun ikke kendte navnet på. Så blev det dog fanget af noget andet og snart løftede hun skateboardet og vendte sig mod ham.

"Okay, nu må jeg vide det: Hvad er det her?"

[Jack Day]

Bare fordi den største interesse lå hos Mags lige nu, betød det ikke at han så sig for god til, ikke at øve visse andre evner i sommerferien end dem han kunne få på en blød madras eller op ad en klippemur. Han ville gerne blive bedre på de fire hjul fordi O´Neal ikke var en afskrevet og uglemt fascination.

"Et skateboard," sagde han, altid underholdt af magikernes uvidenhed om livets simple glæder. "Mugglerne er vilde med hjul, men jeg tænker mere det handler om blær´ at kunne køre på det, end egentlig at komme fra det ene sted til det andet."

[Maighread MacFusty]

"Så giver det hele mening," svarede Mags med næsten teatralsk opklarethed. Den blev understreget i det drilske blik, hun vendte mod ham.

"At du har et stående, altså. Mr. Blær kalder de dig ude i byen, han jeg hørt."

[Jack Day]

Det var så dumt, at det alligevel fik Jack til at grine. Han trådte tættere på hende og lagde hænderne om boardet, for at prøve at navigere det blødt ud af hendes tag.

"Bedre end Custard," Han blinkede til hende og lod hjulene møde gulvet. "Træd op freckles."

[Maighread MacFusty]

Mags havde intet problem med at overdrage brættet til Jack. Nysgerrighed var tydeligt i blikket, der vågent fulgte ham, indtil hun indså, hvor han var på vej hen med det. Et muntert fnys forlod hende.

"Jeg skulle til at sige, at du ikke skulle grine, hvis jeg falder," indledte hun og trådte varsomt op, vurderede tyngdepunktet og hjulene under det. De gjorde det ikke just nemmere.

"- men ved du hvad, jeg ville heller ikke selv kunne lade være." En hånd greb om hans overarm, for ikke at brættet trillede væk under hende.

[Jack Day]

Der var ikke meget gulvplads at boltre sig på. Nej, sengens længde kunne lige nøjagtigt udfylde rummets bredde, men hjulene kunne da godt køre lidt frem og tilbage derinde, mellem smårod, vasketøj og et temmelig ubrugt skrivebord.

"Jeg tror nærmere du river mig med ned, hvis du falder," grinede han så, da han mærkede hvordan hun greb om ham. Nok var han ikke muskuløs, men det fik ham da til at føle sig ret strong and steady, at hun brugte ham som holdepunkt.

Han lagde en hånd på hendes hofte, nu hvor de var i gang og kneb hende en gang.

[Maighread MacFusty]

"Well," lød det ledende fra Mags, mens hun stod og svævede på brættet. Det var måske ikke den mest stabile anordning, men hun var ganske tilfreds med at stå tæt med hans hånd på sin hofte.

"Det ville ikke nødvendigvis være det værste, der kunne ske. Jeg mener … dit gulv et ret godt polstret." Selvom det ikke var den primære grund.

[Jack Day]

Tænderne blev blottet til ære for den kønne rødhårede heks, der balancerede på fire hjul. "Så... skal jeg slippe?" spurgte han med et glimt i øjet, temmelig fristet af ideen om at lade hende dumpe i det bløde.

Ikke at han kunne få hende ligeså meget på udebane som hun havde kunne få ham, med drager som baggrundsstøj.

[Maighread MacFusty]

Mags slap et muntert fnys og glemte et øjeblik helt at stå stille. Brættet skøjtede ti centimeter til den ene side og trillede så tilbage i en pludselig bevægelse, der fik hende til at tage en brat indånding. Så genfandt hun atter balancen og indså først da, at hun havde stammet grebet om hans hånd.

Langsomt løsnede hun det igen, før hun hævede hagen lidt, så de igen var i øjenhøjde. Det rappe svar, hun havde liggende klar på tungespidsen, var væk og i stedet sendte hun ham et skævt smil.

"Kirke og Morgana."

[Jack Day]

Jack havde haft for travlt med ikke selv at komme ud af balance til at grine af den mistede balance og kampen om at genfinde den. Det betød dog ikke, at han ikke endte med at slå en latter op, da Mags endelig stod stille og så op mod ham. Fuck hvor var hun lækker.

Og det var dén tanke han forfulgte, da han lagde en hånd mod hendes kind, mindede hende om at han hed Jack Day og hverken Kirke eller Morgana, og plantede et kys mod hendes mund.