The outsider of an inside joke

[Cora Greengrass]

Efter Cora og Freddies tråd

Fristelsen havde været der til at kalde Freddie Day tilbage, men ordene der var gået forud for hans exit havde sat sig i hende og nu følte hun sig netop som et kæmpe whatever. Måske havde det også været ekstra svært fordi hun jo udmærket vidste hvem han var fulgtes med til aften. Måske havde hvad han sagde i klokketårnet bare været tomme ord. Måske gik han faktisk ikke op i hvordan hun havde det.

Det burde være ligegyldigt. For hun skulle giftes inden længe. Alligevel var der noget, der fik hende til at søge Martina dela Cruz , da hun spottede hende i Storsalen, momentært væk fra de andre sirener.

"Jeg ved, at du står på gæstelisten til mit bryllup, men der må være sket en fejl. Du er naturligvis ikke inviteret," sagde hun, ikke helt i stand til at hæve sig over situationen.

[Martina dela Cruz]

Martina havde ikke ligefrem været Freddies største fan efter festen i påsken, men selvom hun i starten havde givet ham den kolde skulder, havde de alligevel fået trukket nye linier op og begravet stridsøksen - som det nok mest var hende der skulle begrave.

Der havde derfor heller ikke været så vild en beslutning, at følges med ham til festen. At det uden tvivl ville irritere Cora var kun en bonus.

Hun behøvede ikke tale med den ældre pige for at vide det var en torn i øjet på hende, men ignorerede hende med overlæg. I hvert fald indtil Cora selv opsøgte hende. Det var der i sig selv en hvis tilfredsstillelse i, men i stedet for at vise den, besvarede hun udmeldingen med et overbærende blik ned over den anden, før hun trak på skuldrene og vendte sig væk.

[Cora Greengrass]

Cora brød sig ikke om at det var Martina der vendte sig om. For den slags var nærmest som et sidste ord i en diskussion, og selvom man næppe kunne beskrive dette som en, brød hun sig ikke om måden Martina hævede sig over det hele på. Ikke når Cora måske i virkeligheden burde gøre det samme.

"Ved Alissa Avery godt at du følges med Day?" spurgte hun, ligeglad med det vendte blik.

[Martina dela Cruz]

Martina havde ikke rigtigt regnet med Cora ville gå, selvom det var hvad hun havde opfordret hende til, da hun vendte sig væk. Hun var heller ikke bedre end at hun himlede med øjnene da Cora fortsatte og fik hende til at vende hovedet mod hende igen "Du gjorde tydeligvis ikke." stak hun som indledning, før hun lagde hovedet lidt på sned og fortsatte "Du kan jo spørge hende. Hvordan gik jeres lille.. te-klub?" spurgte hun med et smil ligeså sødt som sukkeret i teen på Nuttetruts.

[Cora Greengrass]

Ordene sved. Selvom Cora ikke vidste hvorfor hun havde det så stramt med det, generede det hende grænseløst at Freddie havde taget Martina med når han vidste at det gik hende på. Det var nok også hovedårsagen til at hun opsøgte Martina lige nu. Misundelse kunne gøre selv en rødklædt slange grøn.

"Det gik som det skulle," sagde hun så og hævede hagen lidt. Hun var tilfreds med hvordan hun havde nægtet Alissa den sidste kryben. "Standarden er tydeligvis røget siden hun forlod skolen, men alligevel hægter hun sig fast i klubben, som om hun har den fjerneste indsigt i hvor lidt den hænger sammen."

[Martina dela Cruz]

Martina hævede begge mørke bryn i en tydeligvis ikke overbevist gestus. Hun havde hørt hvordan det var gået "Og det fortalte du hende garanteret?" det trak lidt i hendes ene mundvig, underholdt som hun var "Af en der mener standarden og klubben er faldet så meget, burde du så ikke bare være lykkelig for at være ude af den?"

[Cora Greengrass]

Cora rystede på hovedet, men så ikke den mindste smule ked af det over ikke at have sagt det hele til fulde. "Jeg ér lykkelig for at være ude af den," sagde hun så i stedet.

Armene blev lagt over kors. "Alissa har sagt, at man gemmer folk som Freddie Day til skyggerne. Alligevel lufter du dine beslutninger frem, som skulle dét at alle kan få dig, er noget at prale af."

[Martina dela Cruz]

Martina hævede det ene bryn igen i skepsis, for Cora var ikke ligefrem mønsterbilledet på en der var lykkelig - nærmere end der var blevet forsmået.

Da hun igen bragte Freddie op, trak hun på skuldrene igen med antydningen af et smil "Måske er der bare forskel på fisk." konstaterede hun afslappet, og lod fornærmelserne prelle af som vand på drageskind og uden at be- eller afkræfte, hvorvidt Alissa vidste hun fulgtes med den ældre Slange "Hvorfor er du så bekymret for hvad Freddie og jeg laver? Du ejer ham ikke og du er ikke det mindste bekymret for mit omdømme? Desuden skal du giftes lige om lidt."

[Cora Greengrass]

Nej, Cora var virkelig ikke bekymret for Martinas omdømme. Men det smertede hende at både Alissa Avery og Freddie tilsyneladende valgte hende til.

"Det sidste jeg er, er bekymret for dit omdømme," sagde hun så, måske en smule hurtigere end hun normalt ville, havde hun lige vendt tanken en gang. Misundelsen var temmelig grøn til aften.

"Det er bare trist at se skolen gå sådan i forfald. Men hey... ikke mit cirkus." Med det, vendte hun sig om på hælene og forlod medkollegianeren, uden at høste noget andet end det sidste ord. Tåbeligt.

Lukket?

[Martina dela Cruz]