Der er vist noget vi skal tale om

[Nellie Broadmoor]

Det var blevet til to yderligere lektioner på Quidditchbanen med Marty MacFusty efter endte timer, og det var naturligvis tophemmeligt. Samvittigheden bøvlede dog ikke med den del af det. Det var mere det her med afslutningsfesten, nu hvor hun havde indvilliget i at følges med ham. Ja, og faktisk så frem til det.

Efter pigerne havde været samlet i Fællesstuen, nu hvor de var splittet over forskellige kollegier, fik Nellie dog et frit øjeblik med Maighread MacFusty og så sit snit.

"Såem. Dig og David Smith ..?" Det lød ikke helt som et spørgsmål, men det på-skrå-vendte hoved talte for sig selv.

[Maighread MacFusty]

Med skole, eksamener og træning ude af vejen, havde Mags al tid i verden til at smelte ned i sofaen. Det var da også dét, hun gjorde den eftermiddag, tankerne i alle retninger.

"Hm?" nåede hun derfor at spørge, før det rigtigt slog hende, hvad Nellie havde sagt.

"Aye, hvad med det?"

[Nellie Broadmoor]

"Jeg føler bare jeg er gået glip af noget," Lød det fra Nellie, som ikke helt kendte omstændighederne for Mags seneste tid med drengen fra Gryffindor. Ikke desto mindre, var det ikke pointen for emneskiftet.

"Eller at vi alle skulle følges sammen." Hun lød ikke fordømmende. Overhovedet faktisk. 

[Maighread MacFusty]

"Jeg vidste ikke, at det var skrevet i sten," svarede Mags og magtede ikke at tage samtalen om, hvad Malcolm MacFusty havde fortalt hende om veninden og Marty MacFusty. Hun trak på skuldrene.

"Og der er ærligt ikke noget at fortælle om David. Vi har bare hængt lidt ud." Hun ville helst undgå at fortælle, at det havde været lidt af en panikhandling efter efterfesten til pokalkampen.

[Nellie Broadmoor]

Svaret lød både henkastet, men også sigende på en eller anden måde. ikke at hun helt formåede at tyde det, trods de havde kendt hinanden længe.

"Apropos hængt ud," begyndte hun så og tænkte egentlig bare at få det overstået. Måske var det ikke så slemt endda. "Din bror - altså kun den ene af dem, Marty, har inviteret mig med. Jeg tænkte at nu du fulgtes med David og, ja, vi snakkede til Beltane og har hængt lidt ud. Ikke en date, overhovedet."

Hun plaprede. Virkelig.

[Maighread MacFusty]

"Aye, det nævnte Marty godt." Ikke mere end morgenen efter hun selv var blevet droppet på den mest ydmygende måde. Mags kunne godt se, hvordan det kunne være en grund til ikke at sige noget. Desuden var det aldrig Nellie, hun havde været sur på.

"Du ... Spørger du mig om lov?" spurgte hun, oprigtigt forvirret. "For det behøver du altså ikke, hvis det er."

[Nellie Broadmoor]

Hun rystede langsomt på hovedet. Var det hvad hun prøvede på? "Nej, jeg har allerede sagt ja til ham," fortalte hun så, meget nysgerrig på den samtale Mags havde haft på sin bror. Nysgerrigheden blev dog begravet for nu.

"Jeg ville bare høre hvordan du har det med det." Selvom hun kunne have tjekket op på det på forhånd.

[Maighread MacFusty]

Mags nikkede og lagrede endnu en ting til Marty MacFusty 's hastigt voksende liste af hykleri. Hvis ikke Jack havde været sådan et røvhul, ville hun nok have ordnet ham i trods. Men det havde hun gjort for sidste gang, fortalte hun sig selv.

"Er du glad for ham?" spurgte hun uden at gå om den varme grød.

[Nellie Broadmoor]

Nellie vidste ikke helt præcist hvor meget og hvad der lå bag spørgsmålet. Hende og Marty fulgtes vel bare som venner, så lidt glad måtte hun vel være for ham på den front.

"Jeg synes han er underholdende," var den beskrivelse der først kom til hende. Hun sendte veninden et smil og lod hovedet glide på skrå. "Jeg tror ikke han er vild med mig eller sådan noget."

[Maighread MacFusty]

Mags smilede skævt og kunne da godt medgive, at storebroren var morsom. Hun havde trods alt et helt særligt forhold til tvillingerne. Men det var ikke nok til, at hun så igennem det vage svar.

"Ingen anelse, men det var jo heller ikke det, jeg spurgte dig om."

[Nellie Broadmoor]

Hun anede virkelig ikke hvordan hun skulle undgå vage svar, når hun ikke helt vidste hvordan hun skulle besvare spørgsmålet. Derfor blinkede hun et par gange med blå øjne, mens hun forsøgte at vælge en bedre formulering.

"Jeg er glad i hans selskab, men jeg ved ikke om det er ensbetydende med at være glad for nogen," indrømmede hun så gerne. Det var vildt nyt og meget venskabeligt.

[Maighread MacFusty]

Mags vidste heller ikke, hvordan hun skulle beskrive det, så hun snagede ikke yderligere. Heller ikke, selvom det føltes bare en lille smule underligt at forestille sig Nellie havde en relation til hendes storebror.

"Well, jeg håber, det bliver godt," svarede hun oprigtigt. "Og vi skal jo stadig ud og danse sammen, at du ved det." Det lød ikke for alvor som en trussel.

[Nellie Broadmoor]

Smilet blev bredere og tandrækken lod sig blotte. "Selvfølgelig skal vi det," insisterede hun og glædede sig til det. Pigerne var temmelig forskellige, men alligevel havde de det godt i hinandens selskab. Især på et dansegulv.

"Så kan drengene ryste bagdelene sammen imens," det mentale billede var alt for undeholdene.

[Maighread MacFusty]

Mags grinede gerne at bemærkningen, selvom noget i maven vred sig ved muligheden for, at alle tvillingernes drenge så ville følge med. I hvert fald den ene, hun helst ville gå en stor bue udenom.

"Det bliver godt med en god bootyshake inden sommeren," erklærede hun med et smil.

"Du tager med til Laurie, aye?"

[Nellie Broadmoor]

Der blev nikket godt og grundigt. Nellie havde ikke hørt nogle indvendinger hjemmefra og glædede sig til at spendere varme sommerdage med pigerne.

"Yep," svarede hun med et smil. "Kevin er voldsomt hormonel for øjeblikket og har invitereret sin nye kæreste med hjem på ferie, så det orker jeg simpelthen ikke." Storebroren kunne være halvulideligt selskab. Måske fordi han var utrolig selvfed.