Chokolade og creme

[Natalia L. Blishwick]

Natalia havde betragtet den første sommer i Blishwick-residensen som sit livs værste, men kun en uge inde i ferien, indså hun, at denne ville tage prisen. Det var ikke mange ord, der var blevet udvekslet mellem hende og Tommy Blishwick, siden de var kommet hjem. Ikke, at hun havde nogle klager over dette, selvom hun var bevidst om, at det ville gøre det sværere, når de kom til brylluppet.

Planlægningen af den var dræbende. Natalia var tvunget til at tage stilling til tusind ting, hun hverken havde eller ville have en holdning til. I det mindste skulle hendes tilkommende igennem samme helvede.

Kagesmagning virkede ellers som en fantastisk måde at bruge sin tid på, men denne formiddag var portugiseren distræt. På langbordet mellem dem stod mindst tyve kager, der alle skulle smages, men i stedet sad hun og stak i det samme stykke med chokoladebunde og creme.

[Tommy Blishwick]

Det var heller ikke et drømmescenarie for Tommy. Efter afslutningsfesten, var det som om den der svage gnist af håb om deres fælles fremtid var blevet slukket helt og endeligt. Skuldrene var sænket mere end normalt, selvom han mødte sin omverden med høflige nik og tomme, venlige beskrivelser af kagesmage.

"Den er fin den her, tænker jeg," vurderede han så om kagen med vanilje og marcipanbund. Han skævede over mod hendes stykke. Hun var endnu ikke kommet videre fra chokoladen.

"Kan du bedre lide den?"

[Natalia L. Blishwick]

Lyden var uklar og mudret, som om Natalia var under vand. Ikke et øjeblik registrerede hun, at det var hende, der blev tiltalt. Tankerne var ikke så meget på brylluppet, som det, der fulgte efter: Resten af livet. Med Tomás, som åbenbart ikke hed Tomás, men ikke ville dele sit navn med hende. Imens hun skulle give afkald på sig selv og forsvinde ind i Mrs. Blishwick.

Hun skrabede lidt i kagen og fik lagt en lille bid på tungespidsen. Ikke en eneste notits blev gjort, ikke en eneste bemærkning. Hun fortsatte blot med at dissekere kagen med sin gaffel.

[Tommy Blishwick]

Hvorfor prøvede han overhovedet? Brynene blev rynket, før han slap en modløs og næsten-uhørbar lyd. Øjnene blev vendt mod tallerkenen igen, før han forsøgte med den næste kage. Det hele begyndte bare at smage uretfærdigt sødt.

En af kagerne havde magisk-glitter i som brusede mod tungen, som havde man et stykke fizzy-candy i munden. Alligevel mødte han stilhed med stilhed, selvom han i andet selskab, nok havde udtrykt entusiasme over effekten.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia så ikke op og så ikke Toms utilfredshed eller håbløshed. Hun havde nok ikke kunne rumme den uanset.

Lidt mere af kagen forsvandt, mens han fortsatte med at smage. Hun ænsede det ikke engang, men spiste blot lidt mere at chokoladekagen og havde tydeligvis glemt, hvad de lavede der.

[Tommy Blishwick]

Selvom han smagte på de forskellige, lod det ikke til at Natalia var investeret i overhovedet at prøve at tage en beslutning. For ham føltes det pludselig også tomt og ligegyldigt.

"Så jeg antager at vi vælger chokoladekagen med creme," sagde han så, uden at forvente svar. Men det var den hun sad og stak sådan i, og han kunne kun se hende gøre lignende med alle de andre til brylluppet. 

[Natalia L. Blishwick]

Det var først, da Tom talte til hende anden gang, at Natalia overhovedet ænsede hans tilstedeværelse. Brutalt blev hun hevet tilbage til virkeligheden og så op på ham med let sammentrukne bryn.

"Que?"

[Tommy Blishwick]

Ærligt var han ikke længere forbavset over hvor lidt hun lyttede til ham. De havde ikke rigtig udvekslet ord med hinanden i en god portion tid. Han skævede mod tallerkenen foran hende.

"Kagen. Er det den du vil have?" 

[Natalia L. Blishwick]

Hvis ikke det var tydeligt, at Natalia havde været tusinde kilometer væk i tankerne, blev det det nok ved måden, hun blinkede med øjnene. Blikket gled mellem ham og kagen for at finde tilbage til udgangspunktet igen.

"Er der nogle, du kan lide?" spurgte hun i stedet for at svare, for ærligt talt vidste hun ikke engang, om kagen, hun havde siddet og spist, var god.

[Tommy Blishwick]

Tommy kunne måske godt komme med sit eget valg, men han havde den her ide om, at Natalia sikkert bare ville rynke på næsen af hvad end han udpegede. Ja, eller sige at vanilje ikke var spor overraskende.

"Jeg går ikke voldsomt meget op i det," sagde han så, selvom han elskede søde sager.

[Natalia L. Blishwick]

"Nej?" Natalia kunne næsten ikke tro ham. Generelt nærede hun en mistro til folk, der ikke kunne lide desserter. I hendes optik var det bare ikke nogle, hun kunne relatere til. Men måske det ikke burde overraske hende, at hun og Tom intet havde til fælles, selv ikke noget så banalt som kage.

"Du har ikke en sød tand?" Hvorfor prøvede hun egentlig stadig? Ingen vidste det, Natalia mindst af alt.

[Tommy Blishwick]

Tommy vidste ikke hvorfor han ikke bare lod hendes spørgsmål glide, nu hun var så uvillig til at vise ham nogen form for interesse ellers. Alligevel virkede det ligeledes fjollet at lyve om det.

"Jo," indrømmede han derfor gerne, uden helt at kunne finde appetitten til de lækre kager foran dem. "Jeg tror bare kagen er det sidste jeg tænker på, angående brylluppet."

De havde lovet hinanden at øve brudevals, men det var ikke blevet til noget.

[Natalia L. Blishwick]

Svaret efterlod Natalia tavs, svælgende i følelsen af genkendelse. Kagen virkede irrelevant ved siden af alt, der ville komme efter. Gaflen blev lagt, klumpen i hendes hals voksende.

"Ah," svarede hun uden at lyde til at være blevet klogere på ham. Men måske han bare ikke havde nogen personlighed ...

[Tommy Blishwick]

Det var utroligt hvor klemt man kunne være over nogen, man aldrig rigtig havde haft nær. Alligevel var det sådan Tommy havde det med Natalia. Han havde virkelig ønsket at de skulle få etableret en forbindelse - i det mindste bare en venskabelig en af slagsen, men de gjorde hinanden ulykkelige.

"Hvis der er en smagsvariation du godt kan lide," begyndte han, velvidende om at hun vitterligt kun havde prikket til én. "Eller noget du virkelig ikke bryder dig om, så sig endelig til."

[Natalia L. Blishwick]

Natalia nikkede, selvom hun ikke havde en anelse om, hvordan de smagte. Ikke engang den, der lå dissekeret i smadder foran hende. Hun sank og fik presset en bid mere af den ind over læberne.

"Den her er god," svarede hun og tøvede, før hun fyldte lidt på sin gaffel og rakte det lidt ind over bordet mod ham, klar til at føre den tættere på ham, skulle han acceptere:

"Vil du smage?"