Din maske den er stram og din hud er det sam'

[Freddie Day]

Det var skolens sidste aften. Der var fest (og procenter til dem, der ikke var kedelige). Der var dejlige damer. Ja, generelt var Freddie bare i hopla - og det havde virkelig intet med eksamensresultaterne at gøre. Men dans, bas og promille havde det med også at få temperaturen op, så snart undskyldte han sig til vennerne og begav sig ud i tusmørket.

En cigaret var snart mellem læberne, lystigt dampende, men håndens bevægelse, der lagde cigaretterne i brystlommen blev distræt, da han spottede et kendt baghoved. Med den ene hånd i lommen og den anden om cigaretten, sjokkede han hen til Cora Greengrass.

“Miss Cora,” hilste han afslappet, som havde han ikke tidligere på dagen lettet trykket i badet til det mentale billede af hende. Måske var det i virkeligheden derfor, han var så afslappet.

[Cora Greengrass]

Hvis hun havde brug for luft efter en enkelt dans med Simon Montague , føltes det næsten uvirkeligt at forestille sig hvordan det måtte være at bruge hver dag og nat sammen.

Ikke desto mindre nød Cora afbrækket lige nu, som hun stod og betragtede det åbne areal foran sig - nøgne arme korslagte for at skærme dem for blide briser. Duften i dem mindede hende om nogle sommeraftener i Wales, og det var absurd at tænke på, at det snart ikke længere var hendes hjem.

Ja, indtil hun duftede cigaretrøg. "Freddie," hilste hun og vendte blikket mod ham for en stund.

[Freddie Day]

Freddie havde prøvet at overbevise sig selv om, at han ikke gad at spilde flere kræfter på Cora. At han bare havde behov for at komme hjem til Tottenham og nogle damer, der syntes ægteskab som attenårig var lige så absurd, som han fandt det.

"I udgør et pænt par," bemærkede han henkastet og ikke uden bitterhed, selvom han prøvede at skjule den.

"I skal nok få nogle pæne unger." Og var det ikke det, hele fuldblodstypernes bullshit handlede om?

[Cora Greengrass]

Det føltes efterhånden som det eneste der blev snakket om: hendes forbindelse til Simon. Cora havde lyst til at fnyse, men bed det i sig og vendte blikket frem for sig igen mod udendørsområdet. Ikke at røgen ikke bevægede sig mod hende og spolerede klarheden en smule.

"Gider du godt at lade være?" spurgte hun så, mere direkte end hun måske havde til vane.

[Freddie Day]

"Hvad?" spurgte Freddie, selvom han var udmærket klar over, hvad han skulle stoppe med. Det var da heller ikke, fordi en lille del af ham ikke overvejede. Men kæften havde ikke fået det memo.

"Jeg troede gerne, I ville have pæne, rene børn?" Tonen fortalte, at det intet med hygiejne at gøre, ligesom I'et ikke kun var Simon Montague og Cora.

[Cora Greengrass]

Cora havde haft brug for at trække vejret, men Freddie spolerede det godt og grundigt. Ikke nok med at luften nu var langt fra røgfri, så mærkede hun også en trykken for brystet over hans insisteren.

Ordvalget, fik hende til at vende sig mod ham, tage cigaretten ud af hans mund og smide den på jorden, som var det ikke nemt for ham at tænde en ny.

"Jeg sagde at du skal lade være, Freddie," mindede hun ham om med en kant, men nu også en dirren i stemmen, før hun forsøgte at træde forbi ham og gå længere væk fra slottet.

[Freddie Day]

Freddie var ikke nem at overraske, men han havde sgu ikke forventet, at hun ville hive smøgen ud af flaben på ham. Det var det, der fik ham til at glo dumt efter hende et øjeblik, før han med en lavmælt svovlen over sig selv satte efter hende.

"Cora, for helvede."

[Cora Greengrass]

Skoene var ikke ligefrem ment til vandring, så den tidligere sirene besværede sig ikke med at træde mange skridt væk fra ham. Dog forhåbentlig nok til, at han forstod hentydningen.

Det var måske en kende uventet, at han ikke bare gik sin vej. Freddie bekymrede sig vel ikke om drama... alligevel var det hans dumme bemærkninger, der fik hende til at tørre øjnene.

"Gå din vej."

[Freddie Day]

Freddie var lidt af en stodder, men han bekymrede sig oprigtigt for Cora og havde ingen intentioner om at gå sin vej. I hvert fald ikke, når hun stod og tørrede øjnene, så hans indre gjorde et vrid om sig selv.

"Hvad sker der?" spurgte han i stedet.

[Cora Greengrass]

Cora kunne virkelig ikke finde det i sig selv, at se på ham. Faktisk forsøgte hun, på bedste vis, ikke at lade ham se, at han havde fremkaldt den form for reaktion fra hende. 

"Det må du fortælle mig," sagde hun og forsøgte at lyde mere vred end punkteret. Om det lykkes, var så en anden sag. "Var det der er mislykket forsøg på at være morsom, eller er du reelt ude på, at provokere mig?"

[Freddie Day]

Freddie havde lyst til at himle med øjnene over hende, men tog dog sig selv i det. En ny cigaret blev fundet frem, før han satte den mellem læberne og tændte den igen. Snart bølgede røgen atter uforstyrret fra både den og ham.

"Måske dit liv ville være lidt nemmere, hvis du stoppede med at tage dig selv så seriøst," foreslog han henkastet.

[Cora Greengrass]

Henkastet eller ej, havde hun virkelig ikke brug for det her fra ham. Alle havde en eller anden ide om hvordan tingene ville glide nemmere for hende. Hun skubbede noget hår væk fra ansigtet og forsøgte at samle sig.

"Måske du ville have godt af, ikke at antage at din indstilling til alting bare kan overføres til alle andres liv," gav hun igen, stadig uden at se på ham. 

[Freddie Day]

"Sikkert," svarede Freddie og trak på skuldrene, tydeligvis ikke plaget af hendes ord. Han vidste godt, at han sommetider havde hovedet langt oppe i røven, men det prøvede han heller ikke hverken at skjule eller ændre på.

"Men nu er det ikke mig, der prøver at flygte i høje hæle." Han trak tomlen over enden på filteret.

"Så. Hvad sker der?"

[Cora Greengrass]

Cora kunne ikke forstå hvordan Freddie ikke kunne se det. Eller hvorfor hun skulle bruge tid på at forklare sig selv. "Simpelt," begyndte hun så alligevel, indersiden af næseborene stadig våd.

"Jeg synes ikke du kan være bekendt, at opføre dig sådan overfor mig. Udtale dig om ting du ikke forstår på sådan en måde. Som om det ikke er nok at alle andre gør det."

[Freddie Day]

Jeez. Freddie kunne næsten ikke overskue det, men blev alligevel stående. Hvorfor? Ærligt, han havde ingen anelse. Han gad i hvert fald ikke tænke over den indlysende grund til, at han behandlede Cora anderledes end nogen anden pige. I hvert fald anderledes end dem, han allerede havde været sammen med og som derfor havde mistet hans interesse. Der var så mange smage i verden - hvorfor ikke prøve dem alle?

"Jeg sagde, I udgør et pænt par, Cora." Hvis det er det grimmeste, nogen nogensinde har sagt til hende, havde hun vist nogle grumme overraskelser i vente. "Skru ned for blusset."