Lately, went out of ways to be as cool as you (want me to)

[Jack Day]

Det var primært fordi hun ikke svarede ham, at han faktisk overvejede om Mags ville prøve på noget med den stav der. For da afstanden blev mindsket endnu mere var det nu ikke kun varmen i blodet han tænkte på, men også hvordan hun holdt ham fast, uden han ligefrem gjorde modstand.

Læberne blev fugtet og øjnene ikke flyttet fra hende. 

[Maighread MacFusty]

Ville det være for meget bare at give ham en kæberasler og løbe væk? Mags nåede i hvert fald at overveje det, men stoppede sig selv, inden det blev til handling. Ikke, at hun vidste, hvad strategien så skulle være, som hun sænkede staven.

Så hun improviserede og skubbede blødt hans ansigt til siden. "Lad være med at se sådan på mig, sagde jeg," mindede hun ham om, mens hun tog et skridt tilbage og fik stukket tryllestaven på plads i baglommen.

[Jack Day]

Ansigtet havde vendt sig til siden, uden han helt forstod hvad hun præcist havde gjort med ham. Det gjorde i hvert fald ikke ondt, men svarede lidt til at blive skubbet med en flad hånd i lavfart.

Alligevel havde Jack da gnubbet sin kind en smule, før han sendte hende et ulvesmil. "Ikke for at ødelægge dit moment, men jeg tror ikke det hjalp," sagde han så gennem et grin.

[Maighread MacFusty]

Mags himlede med øjnene af ham, men formåede ingenlunde at se hverken bebrejdende eller bare irriteret ud. Det trak insisterende i mundvigen, men hun gav ikke efter.

"Hvad tror du også? Du ved godt, jeg går på fjerde, aye?" Hun fnøs underholdt. "Kan du oblivere?"

[Jack Day]

Jack tvivlede sgu stærkt. Han var ikke ligefrem stjerneeleven, selvom han heller ikke var absurd ringe i timerne. Okay, han var ret distraheret af andre elementer ved det hele.

"Nah, men det er heller ikke mig der gerne vil glemme hvad der er set og sket," påpegede han.

[Maighread MacFusty]

"Det var dit forslag," indvendte Maighread, selvom hun flere gange havde aftalt med sig selv, at hun ikke ville diskutere ting med ham længere. Det førte kun til ét sted og det var hendes læber mod hans dumme, larmende mund.

"Jeg sagde bare, at du kunne have lidt selvkontrol."

[Jack Day]

Okay, det ownede han gerne, men hvordan skulle Mags ellers slippe for at se dét blik fra ham. En hånd forlod lommen for at glide gennem brune krøller. Han smilede ufortrødent til hende.

"Jeg føler jeg har rigelig selvkontrol," proklamerede han roligt. "Mange impulser er blevet undertrykt, Mags. Tro det eller ej."

[Maighread MacFusty]

Mags hævede brynene over et sigende blik, der talte sit klare sprog. Hele uenigheden mellem dem bundede trods alt i, at han havde kysset med andre, mens de så hinanden. Endda den anden angriber fra holdet.

"Er jeg virkelig den rigtige at tage dén med?"

[Jack Day]

Hovedet vendte sig på skrå, uden smilet helt forlod læberne. "Jeg mener omkring dig," understregede han så, hvis ikke det havde været tydeligt nok.

"Jeg kan ikke slippe dig."

[Maighread MacFusty]

Det var dét, Mags skulle undgå, men ordene ramte rent ind. Alt i hende trak i hver sin retning, bad hende forlade ham og kysse ham på samme tid.

"Jeg skal ind nu, Jack," trak hun grænsen og strøg sig forbi ham for at sætte snuden mod storsalen.

[Jack Day]

Måske var han blevet vant til at få sin vilje. Ikke omkring Mags dog, mærkede han ret hurtigt, da hun bevægede sig forbi ham.

Munden lod sig åbne, men han sagde ikke noget. For fucks sake hvor gav den tøs ham kriller under huden, sådan som hun lod ham hænge. Ikke desto mindre, skulle han nok ikke spare hende for dé blikke resten af aftenen, hvis det bare fangede en flig af hendes opmærksomhed.

Lukket.