Det absolut værste

[David Smith]

David bed sig i læben som et uvornt barn. Plingede dernæst til sin nyerhvervede kropsudsmykning mens han overvejede, hvordan han skulle gribe irettesættelse an.
Der gik ikke mange øjeblikke.

”Fint. Jeg stopper.” Tonen let, sorgløs.

[Maighread MacFusty]

Skuldrene faldt og ligeledes fandt et skævt smil tilbage om hendes læber. Om Mags for alvor troede på ham, havde hun ikke besluttet sig for, men nu vidste de i hvert fald begge, hvor grænsen ville gå. Hun sagde ikke tak, men det burde han ærligt talt også kunne forstå ud fra det lille nik.

"Fortæl mig i stedet, hvad feck du har på," bad hun med et grin.

[David Smith]

”Dette her –” bekendtgjorde David og slog ud med armene:” - Er de frie nationers yndlingsklæde.”
Hvor meget Mags vidste om det almindelige straffesystem og den gavmilde uddeling af dragter som lignede denne, var David usikker på, men han antog at det næppe var meget.

”Det er en dragt som skal bæres med stolthed. Hvad feck har du på?”

[Maighread MacFusty]

Mags havde ikke tænkt sig at diskutere, hvordan hun havde forskellige stykker tøj, hun havde lånt af alt fra familiemedlemmer til venner. Desuden var der også langt vigtigere at tale om, mente hun og hævede brynene.

"Jeg tror altså, du er den eneste, der bærer den frivilligt," bemærkede hun uden at ane, hvad det var. Men hun havde da øjne i hovedet.

[David Smith]

Drengen i sin fangedragt rullede med skuldrene. ”Den er behagelig, løs. Desuden er det her også et fængsel, ikke? På en måde -” David afbrød sig selv ved at smile et tomt smil. Droppede så helt uddybningen, der egentlig var klar, til fordel for noget mere fjernt.

”Er du også tørstig?”

[Maighread MacFusty]

Mags trak brynene sammen, men fik aldrig tid til at spørge ind til det, før David allerede var videre. Hun mødte det med et distræt "aye", men var tydeligvis fordybet i tanker.

"Hvad mener du med, at det er et fængsel?"

[David Smith]

At Mags forfulgte emnet fik David, der ellers var klar til at komme tilbage, til at stoppe op.
”Dét behøver du ikke overbebyrde dit lille hoved med,” affejede han med en håndbevægelse i luften.

”Jeg mente i virkeligheden heller ikke at det var et fængsel,” læberne blev spidset: ”Det var bare nemmere at få fat i det her tøj end at finde lim og saks til en stjerne.”

[Maighread MacFusty]

Mags overvejede, om det mon var noget i processen mellem skotsk accent og irsk, der forvandlede ting til volapyk på vejen. Det var i hvert fald det eneste, hun kunne se som den logiske løsning.

Snotforvirret begav hun sig mod salen ved Davids side.

afsluttet