David Smith
Cbox-navn
:
Keef
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by David Smith on May 24, 2022 22:32:23 GMT 1
David havde lavet et lille, bitte bål på gulvet, åbenlyst og til fuldt skue, foran en af toiletbåsene. Siddende i skrædderstilling fodrede han den spæde flamme med et nøjsomt sammenfoldet stykke stof. De gasblå øjne fulgte de knitrende gløder og røg som søgte opad når ilden fik fat i materialet. Iagttog med en opmærksomhed, der var ulig hans person, hvordan det hele blev fortæret og reduceret til gråt støv. Da døren sladrede om en ny tilstedeværende, bød David Slate Travers velkommen med en smilende grimasse og pegede på et par bukser, der lå en meter derfra. ”Giv mig lige dem der.”
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on May 25, 2022 21:04:46 GMT 1
Slate havde egentlig været på vej på biblioteket, men et andet og mere vigtigt problem havde sendt ham i retning af badeværelserne. Planen var en hurtig visit og så videre med aftenens plan, men i samme øjeblik han lindede på døren kunne han lugte røg derindefra og det var så ualmindeligt, at han satte farten ned for at finde ud af, hvad det var der foregik.
Synet der mødte ham inde i rummet, fik ham til at trække på næsen i afsky. Mudderblods-Smith fra Gryffindor - Slate mente, at han var et par år ældre end ham - sad på gulvet og brændte stof af med et dorsk udtryk i ansigtet. Ingen magiker med respekt for sig selv ville sgu da lave bål på dén måde. Og ikke nok med det. Idioten bad også Slate om at hjælpe ham med sit tåbelige forehavende. Han værdigede da heller ikke Smith så meget som et ord, men gik bare hen mod den bås, som var længst muligt væk fra den tilosede tåbe.
|
|
David Smith
Cbox-navn
:
Keef
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by David Smith on May 25, 2022 22:23:21 GMT 1
David havde altid fundet Slates fjæs uhyre morsomt. Måden han kunne rynke på næsen af de mindste ting. Så forfængelig, så snobbet. Det var et under at han kunne gå på toilettet med guldskeen stukket så langt op i røven. Uforstyrret af den andens komplette ignorering, fik David selv strakt sig nok til at kunne få fat i bukserne. Han møvede sig tilbage til bålet.
”Gæt hvis bukser det er, Slatten,” lød det melodisk over Løvens læber, idet han puttede det ene bukseben ind i ilden.
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on May 25, 2022 22:31:45 GMT 1
Slate var så godt som inde i båsen, da det hånende tilråb nåede hans ører. Han stivnede midt i sin bevægelse og så så tilbage på den yngre elev. "Pas hellere på, Smith. Man kan jo komme til skade ved at lave den slags dumheder." Hvis nogen lyttede, ville de sikkert tro, at han hentydede til bålet, som brændte dér midt på gulvet. Det var måske endda, hvad Smith selv ville tro. Men det var dog naturligvis øgenavnet Slate hentydede til. For selvom han ikke var let til at lade sig hidse op og selvom han var dygtig til ikke at lade sig mærke med det, så var han blevet dødeligt fornærmet over at en mudderblod vovede at tiltale ham på den måde. Og han skulle nok få sin hævn for det. Problemet var naturligvis skolereglerne og sådan set også reglerne opsat af Ministeriet til beskyttelse af nævenyttige urenheder som Smith. Men der var altid måder at komme uden om det på.
|
|
David Smith
Cbox-navn
:
Keef
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by David Smith on May 25, 2022 22:40:16 GMT 1
David tog imod Slates brægen med ryggen vendt til ham. Stoffet knitrede lystigt, ilden var ivrig. Løven havde fundet tilbage til en yderst behagelig stilling på badeværelsets stengulv.
”Hvad med et enkelt lille gæt?” kaldte han over skuldrene, tilsyneladende ligeglad med advarslen, som den ældre dreng kom med. ”Det er virkelig ret lige til,” fortsatte han inden han lod den anden komme til orde. ”- Men du skal måske tisse for meget?”
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on May 30, 2022 19:59:08 GMT 1
Slate fortsatte uden tøven ind i den bås, han havde udset sig og lukkede døren bag sig. Der var ingen tvivl om, at David forsøgte at tvinge ham til at spørge til bukserne med et forsøg på at få ham til at se ud som en kylling for ikke at turde. Men Slate var ganske klar over, at den eneste måde ikke at tabe ansigt på, var hvis han lod være med at gå med på den andens spil. Mudderblods-knægte fortjente ikke den opmærksomhed, som han forsøgte at tilegne sig og det skulle Slate nok slå fast. Uanset at han måske var en ganske lille smule nysgerrig efter, hvis bukser det var. Han forberedte sig mentalt på, at det sikkert var hans egne, siden løven var så vild efter, at han skulle spørge, men han kunne ikke se, hvordan det kunne være muligt. Uanset så var det bedre at ignorere ham. Han ventede dog et øjeblik med at løsne knappen i bukserne, bare så han var sikker på, at idioten ikke fandt på at forstyrre ham derinde.
|
|
David Smith
Cbox-navn
:
Keef
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by David Smith on Jun 1, 2022 11:51:05 GMT 1
‘Lille Slatten Tissetrold’ nynnede David elskværdigt, akkurat højt nok til at Slytherindrengen ville kunne høre det, selv hvis han prøvede at lade være. Båsen blev lukket. David rokkede til sin nyfundne sang, mens han ganske forsigtigt gav flammen lidt mere bukseben at spise.
Skyggesmilet krusede læberne. Ukarakteristisk tålmodig.
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 1, 2022 20:18:31 GMT 1
Den andens ord nåede ham, netop som han åbnede knappen i sine bukser og indignation som tenderede raseri skød gennem kroppen på ham. At han nærmest stod med hånden nede i sine boxershorts lagde en dæmper på reaktionen og for det var han glad. Det gik simpelthen ikke an at angribe mudderblodsungen åbenlyst. Og slet ikke på drengetoilettet. Men som han arrangerede sig selv og tvang sine muskler til at slappe så meget af, at han kunne gennemføre sit ærinde, lovede han sig selv, at David ville komme til at fortryde denne dag. Måske han skulle bruge lidt tid på at finde ud af, om David havde nogle nære venner.
Færdig blev han dog inden længe, hvorefter han skyllede ud og åbnede båsen - nu endnu mere opsat på ikke at lade sig mærke med den andens eksistens. Men hans kæbe var mere spændt end normalt, da han satte kursen mod en håndvask.
|
|
David Smith
Cbox-navn
:
Keef
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Femte
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by David Smith on Jun 1, 2022 20:41:57 GMT 1
Da Slate, efter at have færdiggjort en liflig rislen, dukkede op igen, lagde David sine blå øjne på ham; et nyfigent blik der glødede af udelt morskab. Idet Slytherindrengens kurs blev mod håndvasken valgte David at akkompagnere den med sin aller bedste kommentatorstemme:
”Glædeligt nyt! Vi ser ud til at opleve a clean Slate!” Sætningen blev afsluttet med et begejstret grin af sit eget (intelligente) skælmeri.
|
|
Slate Travers
Cbox-navn
:
S-Freak
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Karakterark
:
Link - Tracker
|
Post by Slate Travers on Jun 1, 2022 20:51:46 GMT 1
At der kom flere tilråb var ingen overraskelse for Slate. Idioten havde gjort sit allerbedste for at få en reaktion ud af ham og Slate var ikke utilfreds med, at han havde klaret at bevare fatningen. At David tydeligvis ikke vidste, hvornår han burde stoppe, var heller ikke nogen særlig overraskelse, nu han tænkte over det. Den yngre dreng var jo tydeligvis ikke intelligent nok til at forstå, at han satte sig selv i farezonen ved at provokere Slate. En lektie, som mange andre havde lært udelukkende ved at være i samme rum. Slate vaskede dog bare roligt hænder og tørrede dem, inden han igen gjorde front mod Smith. "Jeg vil håbe, at du nyder denne mulighed for at have det sjovt," sagde han og sendte den anden et ondt lille smil. Han var fristet til at understrege sin trussel med endnu en bemærkning, men besluttede, at det var lige så effektivt - og samtidig mere sikkert - at lade være. Så i stedet krydsede han bare gulvet og efterlod Smith alene på badeværelset. *Out*
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.