Nogle morgener er bedre end andre

[Malcolm MacFusty]

Malcolm slap et meget skotsk fnys i selskab med en hovedrysten "Geni er måske lidt højt sat, men klam er vi enige om." konstaterede han tørt, uden reelt at kende den omtalte løve. Ikke ud over den enkelte samtale, der var på bordet nu og sporadiske kommentarer "Og jeg tager ikke mig selv særlig alvorligt, men jeg synes sgu det er lidt underligt at sidde og joke om den slags med en man nærmest ikke kender." konkluderede han med en skuldertrækning.

[Maighread MacFusty]

Mens Mags havde gået i klasse med David i fire år, havde Malcolm boet på kollegium med ham lige så længe. Hun vidste ikke, hvad der gav mest, men var oprigtigt interesseret i broens vurdering, selvom hun aldrig ville indrømme det.

"Det er, som man ser det," svarede hun med et skuldertræk. Dagen forinden havde David Smith spyttet hende ned ad ryggen, men alligevel tænkte hun ikke på tiden i astronomitårnet som en dårlig slutning på aftenen.

"Men du holder simpelthen på, at det er Milo, der tager prisen?" Det var ikke alene, at han var Lainie Davies 's storebror eller én af brødrenes (og Jacks) gode venner, han kunne heller ikke lide quidditch og var generelt altid lidt sygelig at se på.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm nåede næsten at tømme sin skål for grød mens hun talte videre og hun fik også hans mundvige til at trække op i et skævt smil igen "Nah.. jeg sagde bare han var bedre at satse på end Jack hvis du skal gå efter nogen af vores venner." han trak på skuldrene igen, uden at ville køre mere i lige det emne "Han er i hvert fald betydeligt mere normal end Smith."

[Maighread MacFusty]

Mags var ikke helt sikker på, hvad ved en varulv gjorde ham mere almindelig end en dreng, der var lidt grænsesøgende. Der kom dog ingen indvendinger. Hun trak bare på skulderene og prøvede at ignorere, at det gjorde ondt i maven alene ved lyden af Jack Day 's navn.

"Normal er overvurderet," svarede hun simpelt, selvom det var alt andet.

[Malcolm MacFusty]

Den tørre konstatering fik Malcolm til spontant at grine, mens han sank den sidste mundfuld grød og skubbede skålen lidt væk "Normalt ville jeg være enig med dig, men det kan også være lidt for unormalt, kan det ikke?" blikket spillede da han vendte ansigtet mod hende igen "Hvad er der med Smith da?"

[Maighread MacFusty]

Et smil sneg sig frem ved lyden af Malcolms latter og lige i det øjeblik var det nemt at tro, at det hele nok skulle blive okay igen. Hvornår var det egentlig ikke blevet det? Hun trak på den ene skulder.

"Ikke noget," svarede hun og fortsatte, tonen henkastet: "Vi skal følges til afslutningsfesten."

[Malcolm MacFusty]

Malcolms røde bryn strøg op igen og han blinkede en enkelt gang. Så åbnede han munden for at sige noget, men ombestemte sig og rystede i stedet på hovedet før han sagde noget "Jeg begynder at tro du bare godt kan lide umulige udfordringer." han rakte over og snuppede et stykke bacon fra hende, selvom han ligeså godt kunne have taget det fra fadet på bordet "I det mindste har du nogen at følges med." forsatte han med et skævt smil og stoppede ufortrødent baconstykket i munden.

[Maighread MacFusty]

Det føltes som forandring, da Malcolm lod sagen ligge. Mags kunne næsten høre de triumferende trompeter for sit indre øre. Det virkede næsten ikke til at fatte, at nogen i deres familie rent faktisk havde betragtet privatliv som noget privat.

"Well, du kan jo bare følges med Milo. Hvis du er så glad for ham," bemærkede hun med et glimt i øjet.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm fnøs, så noget af den gennemtyggede bacon næsten var på vej ud af næsen, men det trak samtidigt insisterende i hans mundvige "Jeg vil sgu hellere følges med Milo end Smith. Han røvrender i det mindste ikke nogen." skulle han være ærlig, havde han ikke rigtigt tænkt så meget på festen. Ikke før nu hvor den var lige om hjørnet og alle lod til at have fundet nogen at følges med for flere år siden.

[Maighread MacFusty]

Brynene trak sig lidt sammen over bemærkningen. Hvis der var nogen, der havde røvrendt hende, var det Jack Day. Faktisk var David Smith en stor del af grunden til, at hun ikke var gået i seng med en ødelæggende fornemmelse i brystet.

"Hvis du siger det," svarede hun med et træk på skuldrene og skævede til ham. "Du ligner en hængt kat. Nervøs for uglerne?"

[Malcolm MacFusty]

Malcolm havde i særdeleshed hentydet til Jack, og ikke kollegianeren med sin kommentar, men uden at kunne læse sin søsters tanker, sank han sin bacon med noget der mest var et utilfredst grynt "Tak for lort.. har du set dig selv i spejlet her til morgen?" gav han igen med et stadig skævt smil og trak på skuldrene "Nah.. ikke rigtigt.. mere nervøs for ma's reaktion når hun ser resultatet af dem." ikke fordi han sådan regnede med at klare sig virkelig dårligt med vilje, men man kunne ligeså godt forvente det værste på forhånd nogen gange.

[Maighread MacFusty]

Maighread grinede, selvom deres mors temperament virkeligheden ikke var noget at spøge med. Uanset hvor meget kærlighed, der kom i maden, kunne hun sagtens tale med store ord. Det havde Mags oplevet af flere omgange.

"Aye. Det må være hårdt at følge efter Munro." Han havde altid været familiens stræber. "Der har jeg det lidt nemmere." Hun puffede til ham med albuen.

[Malcolm MacFusty]

KOnstateringen fik Malcolm til at slippe en lidende lyd, mens han sank lidt sammen over bordet "Du har ingen idé om hvor heldig du er, at vi er så uselviske ikke at sætte barren så højt for dig." han formåede at holde den lidende grimasse et sekund eller to, før det skæve grin blev dominerende igen "De skal bare overstås.. det er først om to år det rigtigt gælder noget."

[Maighread MacFusty]

Det bedste ved tvillingerne var nok, at de ikke tog sig selv så højtideligt. Det gjorde det lidt svært at drille, men nemt at grine sammen. For nu nøjedes Mags med at blinke kækt til ham.

"Godt at høre, at dine ambitioner er høje."

[Malcolm MacFusty]

Malcolm trak på skuldrene igen og så ned i sit glas med mælk "Jeg har ambitioner.." brynene krøb måske lidt sammen, uden at det var vildt tydeligt. Han havde ambitioner. Han var bare ikke sikker på de nogensinde ville blive til noget, fordi det ikke lige var at tumle drager på Hebriderne resten af livet "Ambitioner om at prøve at finde en date til afslutningsfesten, selvom udvalget er lidt tyndt."