Hva' sker der?

[Jack Day]

Jack havde en evne til ikke altid at se det fulde billede, men bare sit eget perspektiv. Det samme gjorde sig gældende nu, hvor han bare forholdt sig til Milos drillende smil og bemærkninger.

"Hey, lad dig ikke afskrække af det her i hvert fald," grinede han og pegede på sit eget klistrede kaos. "Det gode udvejer virkelig det dårlige. Ærligt."

[Milo Davies]

Ganske vist havde Milo ikke mange erfaringer at forholde sig til, men noget fik ham til at trække på skuldrene. Han rettede blikket fremad igen.

"Hvis jeg kan finde én, du ikke allerede har haft gang i, yeah," medgav han så, mest for at få fred.

[Jack Day]

"Hvad er der galt i det?" spurgte Jack, som var han reelt ikke helt sikker på hvorfor det skulle være en dårlig ting at få en med lidt erfaring.

"Så kan jeg jo give en anmeldelse af dem." Jokede han dernæst.

[Milo Davies]

Det var ikke erfaringsdelen af det, der fik hårene til at stritte, men i stedet tanken om, at de ville have været sammen med Jack. En fyr, der unægteligt måtte vide, hvad han lavede. En fyr, der så godt ud. Ingen underlige ar eller steder, hvor knoglerne havde fået knæk uden nogensinde at være blevet helet ordentligt.

"Jamen så giv mig en anmeldelse af Mags," opfordrede han, uden at have afgjort med sig selv, om han egentlig var interesseret i at høre det.

[Jack Day]

Jack syntes at Milo var en af verdens bedste gutter. At han havde skavanker, var ikke noget han tænkte på i normalen, da han helst forestillede sig sine venner med tøj på, når ikke man uundgåeligt måtte se dem nøgne under bruserne. Med de rette tricks, kunne damerne vel nemt glemme ar.

"Den bedste lille, runde bagdel nogensinde," kom det bramfrit fra Jack. "Et super frækt smil. Der er sgu god lyd på hende, hvis man gør det rigtigt."

[Milo Davies]

Nej, Milo havde helt klart ikke haft lyst til dét mentale billede af sin lillesøsters bedste veninde. Og alligevel ... Alligevel hørte han ordene forlade sig mund:

"Hvordan gør man det så rigtigt?" Det var ikke til at sige, om han mente med den specifikke pige eller generelt. Måske prøvede han i virkeligheden at maskere det.

[Jack Day]

Nok lignede Jack noget der var løgn, men han havde virkelig intet problem med at dele ud af noget af den viden han havde fået med sig på medfarten. Freddies billedbeskrivelser havde desuden været langt mere grafiske.

"Der er mange måder at gøre det på vaps," fortalte han med en henkastethed. "Variation med fingrene eller tungen, indtil man kan høre og fornemme på damen, at noget virker. Så skal man eddermame bare fortsætte med dén taktik. Selvom man helt sikkert får lidt syre i fingrene og ikke kan mærke tungespidsen."

[Milo Davies]

"Jo tak, det er ikke kun jer med muggler-forældre, der kan komme til at støde på internettet," bemærkede Milo, mest for ikke at risikere at se helt fortabt ud. Han trak fingrene gennem håret.

"Det kunne jo være, du ville dele, om hun bedst kunne lide det ene eller det andet." Hvorfor talte han stadig? Han kunne tydeligvis ikke stoppe.

[Jack Day]

Ved bemærkningen om internettet, kunne Jack ikke undgå at grine. Der var måske alligevel noget komisk at hente, selvom Mags ikke kun havde plettet hans tøj, men nok også nogle af hans chancer med pigerne.

"Vil du gerne være et rebound-knald for Mags eller hvad?" spurgte han så.

[Milo Davies]

Milo ville langt hellere have latter og hygge end det opfølgende spørgsmål. Han fangede Jacks blik, før han fik fisket den ene hånd op ad lommen og holdt den afværgende op foran sig.

"Virkelig ikke," svarede han og mente det, selvom der var en spøgefuld undertone, da han fortsatte: "Jeg ville bare se dine evner som en anmelder."

[Jack Day]

Jack grinede temmelig sorgløst, selvom en del af ham, da ikke kunne undgå at være en kende skuffet over, at han nok ikke fik den snarligste mulighed for at lave noget med Mags igen.

"En masse kys på halsen og krog på pegefingeren, kan gøre underværker for hende, men seriøst. En god anmelder, har set hele filmen. Der er meget af Mags som jeg ikke har oplevet endnu."

[Milo Davies]

Det havde tydeligvis ikke været det rigtige at sige. Der var i hvert fald ingen vej tilbage nu, kunne Milo konstatere, og følte sig næsten mere klistret end vennen ved sin side. Han skævede til ham.

"Men du er da vel ikke ærgerlig, er du?" spurgte han.

[Jack Day]

"Hm?" Jack vendte blikket mod Milo, men havde intet behov for at være uærlig.

"Jo, lidt måske. Altså... det er på tide, at hun ved at jeg ikke gider noget seriøst, men jeg havde da håbet at lave lidt mere med hende."

[Milo Davies]

Milo var så bange til Jacks c'est la vie-indstilling, at han efterhånden forventede den, og brynene søgte let op, da han ikke kun fandt den, men også noget andet.

"Well, her er et råd, så." Tonen lød mere drilsk end noget andet. "At kysse men én, hun kender og er tvunget til at arbejde sammen med… hvor effektivt, det end er, så er det ikke skide godt til at åbne for lidt mere."

[Jack Day]

Rådet var indlysende nok, men udløste egentlig bare et grin fra Jack. "Ja ja, jeg ved det godt," indrømmede han og trak noget af det krøllede, klisterhår væk fra ansigtet.

"Men hvordan fanden skulle jeg lige sige nej i situationen?"