Skal vi udsætte vores julehjerter sammen?

[Tobias "Toby" Flint]

Maighread MacFusty

Lige før juleferien, 2021

Toby sad i én af sofaerne i nærheden af ildstedet og flippede uinteresseret igennem sin astronomibog. De havde fået en stil for, som han skulle aflevere efter juleferien og han var klar over, at han ville hade sig selv om en uges tid, hvis han ikke i det mindste fik startet på den nu. Men bare tanken om det var nok til at få ham til at gabe og han så sig om efter en undskyldning til at udsætte og fandt den da også, som portræthullet netop blev åbnet og Mags kravlede ind. "Mags. Herovre!" Det trætte ansigt nu pludselig lyst op i et smil.

[Maighread MacFusty]

Tiden var fløjet afsted siden sommerferien. Mags havde ingen anelse om, hvordan de var kommet fra optagelsesprøven til quidditchholdet til pludselig at nærme sig juleferien. Generelt følte hun sig lidt som et vissent blad i vinden - og hun så også temmelig vindblæst ud, da hun endelig kunne træde ind i opholdsstuen.

Hun hilste ikke med ord, men lagde bare kursen direkte mod Toby og stoppede først, da hun kunne kollapse ved siden af ham i sofaen med en meget lidt charmerende, men til gengæld ganske sigende lyd af udmattelse. Hun fulgte det op med et lille suk, men var ikke færdig, for også en jamren blev bundet på, før hun drejede hovedet på pladsen over ryglænet og så på ham.

[Tobias "Toby" Flint]

Toby var kvik nok til at få fjernet sin rulle pergament, inden Mags lod sig falde ned i sofaen ved siden af ham og han kunne ikke lade være med at grine over hendes meget demonstrative tilkendegivelse af, hvor hårdt hendes liv var. Han gav hendes skulder et lille skub med sin egen og endte så med at læne sig op af hende, så de sad skulder mod skulder og lænede mod hinaden. "Noget specielt, som har trukket dig så langt ned i støvet? Glem nu ikke, at det er juleferie lige om lidt."

[Maighread MacFusty]

Et smil strejfede Maighreads læber, selvom der stadig var udmattelse at se i det. Hun lod sig glide mere ned i sofaen med et lidende udtryk.

"Stilen til eliksirer," svarede hun imens. "Jeg mangler stadig halvdelen og mine lemmer er tungere end bly." Hun løftede sin arm, som var det en kæmpe kraftanstrengelse. Det var da heller ikke helt nemt efter træningen.

"Se selv."

[Tobias "Toby" Flint]

Et opgivende suk og et øjenrul senere kunne Toby ikke andet end give hende ret. "Ugh, ja. Hvad sker der for, at alle vil have os til at skrive en stil til dem i juleferien?" Han så langt efter sin egen pergamentrulle og lagde så også hovedet tilbage på ryglænet. Han drejede dog hurtigt hovedet til siden og gemte ansigtet i hendes kappe, inden han udstødte et afdæmpet råb, som blev endnu mere dæmpet af stoffet på hendes skulder. "Jeg tror, at jeg bliver gal, hvis det bliver ved sådan her. Tænk hvis Professor Cunningham også giver os en stil for..."

[Maighread MacFusty]

Mags slog halvhjertet ud med armene, der øjeblikkeligt efter tungt dumpede ned på hver side af hende. Men hun fik dog løftet den ene igen for at klappe ham lidt klodset på hovedet i en sølle trøst.

“Hvordan klarer andre at få skrevet opgaver ved siden af træning?”

[Tobias "Toby" Flint]

"Måske de laver aftaler med husalferne om, at smugkigge i de andres stile og så skrive lidt af hist og her. Hvis nu jeg skriver astronomi-stilen og du skriver eliksir-stilen. Så kan vi skrive af efter hinanden?" Han drejede hovedet mod hende og sendte hende et smil som både var drillende og let håbefuldt.

[Maighread MacFusty]

Mags nikkede, selvom hun ikke ægte troede, at det var tilfældet. Uanset, hvad man ellers sagde om eleverne fra Slytherin, benyttede hun sig i hvert fald sjældent af smutveje og havde svært ved at forestille sig andre gøre det. Men hun hadede også astronomi, så hun endte med at overgive sig med et træk på skulderen.

"Det lyder som en pisse dårlig idé," indskød hun dog, selvom hun fortsatte uden fortrydelse: "Kan du nå det til i overmorgen?"

[Tobias "Toby" Flint]

Det lette skuldertræk fik Toby til at sætte sig ret op i sofaen i bare forventning. Bare tanken om kun at være nødt til at skrive den ene af de to stile gjorde ham helt overgearet. "Du er altså fantastisk, Mags. Hvis ikke du var sådan en god ven, ville jeg gifte mig med dig!" Han slog armene om hende og gav hende et kæmpe kram. "Jeg skal nok være færdig til i overmorgen, hvis du også er det?" Tænk engang, hvis han kunne have begge stile færdige inden juleferien... Sikke en ferie, han så skulle have. Den eneste bagside ved det var naturligvis, at Maighread ikke ville være i stolen ved siden af. "Har du mange planer for ferien?" spurgte han efter en pludselig indskydelse og så undersøgende på hende.

[Maighread MacFusty]

Mags var fra en meget tæt sammentømret familie, men det havde ikke gjort hende mere vant til at få tætte kram. Som altid nåede hun at stive lidt op, før hun slappede af ind mod Tobys krop og gengældte klemmet.

"Ikke flere, end jeg plejer," svarede hun med et skuldertræk. "Men du ved, hvordan det er hjemme hos os." Der var altid noget for. Alle havde deres plads i familiens maskineri.

[Tobias "Toby" Flint]

Hendes svar affødte et lille smil som af én eller anden grund fik ham til at have det lidt mærkeligt i maven. Han havde lige haft lyst til at invitere hende hjem til sig et par dage i ferien, men hvis hun alligevel havde travlt med familien, så ville han heller ikke rigtigt trænge sig på. "Ja, det er rigtigt. I har altid noget for." Han sank en gang og rømmede sig så - usikker på hvorfor han pludselig var forlegen. "Glæder du dig?"

[Maighread MacFusty]

"Altid," svarede Mags med entusiasme. Hun levede for livet på de ydre Hebrider. Hvor luften var frisk og bølgernes slag mod klipperne kun blev overdøvet af vingeslag og dragernes skrig. Hvor der var både klippevæg og træer at klatre i. Hvor hun kunne boltre sig i græsset og få jord under neglene.

"Men jeg kommer til at savne jer. Pigerne. Dig, selvfølgelig. Og resten af holdet." Hun smilede skævt til ham.

[Tobias "Toby" Flint]

En blanding af glæde på hendes vegne og skuffelse på egne, blandede sig i Tobys mave og gjorde ham næsten kvalm et øjeblik. Så rystede han det af sig og smilede igen. "Jeg kommer også til at savne dig," bekendtgjorde han med eftertryk. "En hel ferie derhjemme kun med Gideon og Penninah som selskab?" Han sukkede let og trak så pergamentrullen til sig igen. "Der er kun én ting værre og det er at bruge hele ferien på at skrive stil." Med en tung lyd trak han sig op fra sin halvvejs liggende stilling. Han måtte hellere se at komme i gang. Hvis han blev liggende her meget længere, så endte han med slet ingenting at få lavet.

[Maighread MacFusty]

På skolen var Toby bare hendes ven. Nok hendes bedste i tæt konkurrence med Lainie Davies. Men de få gange, Mags havde været hjemme hos Gideon, havde hun ikke fornemmet begejstring over sit uglede hår, de skrabede knæ, det slidte tøj eller lugten af brændt svovl, der altid syntes at hænge i det.

"Du kan komme hjem til os," foreslog hun derfor i stedet. "Hvis du må, altså." Det var ikke alle forældre, der ville have deres børn i nærheden af drager.

[Tobias "Toby" Flint]

Hendes forslag fik Toby til for alvor at spærre øjnene op i iver. "Virkelig? Mener du det?" Af en eller anden grund var der kommet noget i vejen de andre gange, Mags havde tilbudt ham at komme hjem at besøge hende. Rigtigt tit var det hans mor, som havde glemt at give besked om én eller anden dødsyg familiemiddag eller lignende. Men der var altså noget utroligt fascinerende over at tæmme drager. Enhver som sagde andet løj efter hans mening. "Det vil jeg virkelig gerne." Små sommerfugle flagrede rundt i maven på ham bare ved tanken.