No time for losers, cause we are the champions

[Jack Day]

Sejren var deres og fornemmelsen der skabte i kroppen var vanvittig. Grønt glimmer og konfetti havde fyldt Fornødenhedsrummet og der var da også blevet skaffet alkohol til anledningen. Jack grinede over hele femøren til holdkammeraterne, men et enkelt blik, havde alligevel ført ham væk fra gruppen.

Fuck, hvor kyssede angriberen godt. Fingrene havde krøllet sig ind i en af de næsten sorte lokker, og selvom de havde fundet et hjørne at snave i, betød det næppe at ingen kunne have udsigt til seancen. Men sandheden var, at Jack nu var for ensporet til at tænke over hvad Maighread MacFusty så eller ikke gjorde.

[Maighread MacFusty]

Det havde været nogle underlige uger siden påsken. Synet af en blond grævling med Jack var aldrig helt blevet begravet og nu, Maighread åbenbart var blevet usynlig for ham, fik det kun lov at spøge mere livligt.

Hun savnede ham, så det sommetider gjorde ondt i maven, når hun så ham smile eller kunne høre ham grine. Træningen så hun heller ikke frem til med samme begejstring, som hun tidligere havde gjort. Men hun passede både den og sin skole uden nogen slinger i valsen. Tværtimod pressede hun hårdere på i luften. Hun var endda nået frem til, at Jack ikke var andet end en medspiller på banen og luft uden for den. Da kampen blev fløjtet af og pokalen overrakt til Ian Ogilvy, havde hun endda helt glemt, at hun var vred på Jack.

På et tidspunkt i løbet af aftenen havde hun endda besluttet sig for at gribe et krus med en farverig drik og finde krøltoppen for at slutte fred. Det tog lidt tid, men hun fandt ham. Bare på ingen måde sådan, som hun havde håbet. Tværtimod udspillede hendes mareridt sig i sofaen lige foran hende.

Kæben faldt og hun havde lige så lidt kontrol over det som over kruset, hvis indhold hun slyngede lige i fjæset på ham. Og deres medangriber. Men ærligt talt, hun kunne også bare pisse af.

"Fuck. Dig." Stemmen dirrede under det tilbageholdte raseri. Men hun havde ikke tænkt sig at skabe en yderligere scene ved at begynde at råbe af ham, så hun drejede i stedet om på hælen og satte mod døren.

[Jack Day]

Der var gode måder, at blive våd på, men det her var virkelig ikke en af dem. Kysset stoppede i hvert fald temmelig hurtigt, og havde da også resulteret i at angriberen lige havde lukket tænderne lidt for hårdt om Jacks underlæbe. Den mindre, skarpe smerte var dog ingenting midt i forvirringen og den klistrede fornemmelse af spildt drink.

"Hvad fuck..." fangede han sig selv i at bande, før øjnene gled op mod Mags. Eller, det ene øje, nu hvor han lige måtte tørre det andet. Pigen han havde låst læber med, var hurtigt smuttet væk for at søge hjælp fra sine veninder, og Jack kunne høre en af kammeraterne grine lidt derfra.

"Mags," forsøgte han at indvende, mens våde, klistrede krøller blev forsøgt afvejen. Han kom på benene og fulgte efter hende. En klistret hånd formåede da også at forsøge at lukke sig om hendes hånd. "Hey. Vent lige."

[Maighread MacFusty]

Mags havde intet til overs for Jacks forskrækkelse eller andet, han havde at sige. Faktisk ville hun bare gerne væk fra ham og alle de stirrende blikke, der gerne ville følge udviklingen.

"Nej," svarede hun hårdt og rev hånden til sig, mens hun fortsatte.

[Jack Day]

Jack havde oplevet piger blive dramatiske før, men han ønskede nu ikke at nogen skulle tegne ham som en komplet stodder foran alle. Det var dog nok også behovet for at forblive i god jord med hende, der fik ham til at følge hende ud af Fornødenhedsrummet, selvom den tilbagerivende hånd burde have været en hentydning.

"Hey. Hey. Lad os lige snakke sammen," insisterede han.

[Maighread MacFusty]

Mags havde alle intentioner om bare at fortsætte og ellers lade Jack sejle i sin egen sø. Eller det spor af klistret væske, han dryppende efterlod sig. Men hans insisteren på at følge efter hende provokerede hende til at vende sig mod ham igen.

"Hvad får dig til at tro, at jeg er interesseret i noget du har at sige?" udbrød hun vredt.

[Jack Day]

Krøllerne blev strukket ud, der hvor drinken havde tilsølet ham mest. Han måtte ligne et herrens rod og efterlod nok selvsamme på gangen.

"Er vi ikke kammerater eller hvad?" spurgte han og lavede en fakt med armene. Han var ret sikker på, at de havde aftalt at se hvad der ville ske. At han ikke havde lovet alt for meget. "Udover det andet."

[Maighread MacFusty]

Maighread vidste ikke, hvad der var værst. Hun vidste bare, at hun var træt af den knugende fornemmelse i maven, som han gav hende.

"Nej, Jack, det er vi faktisk ikke. For mine venner respekterer mig."

[Jack Day]

Jack rynkede brynene, selvom det var svært når drinken begyndte at klistre så meget. Han måtte ligne noget katten havde slæbt med ind fra gaden.

"Mags," indvendte han gennem en vejrtrækning. "Du skal ikke tro jeg ikke respekterer dig. Jeg troede måske vi var på samme side, right? Tog det hele som det kommer til os."

[Maighread MacFusty]

Hvor var et baskerbat, når man skulle bruge det? Mags kunne i hvert fald levende forestille sig lige at slå ham ud af vejen. Men så nemt var livet ikke, så hun lagde armene over kors og prustede som en hebridiansk sortskællet.

"Jeg gider ikke bruge min tid på at forklare dig, hvor fucking forkert på den du der, når vi begge to godt ved det. Du er så fuld af lort."

[Jack Day]

Der var større idioter derude end ham, mente Jack. Mags kunne have været sammen med nogen, der ikke havde taget nær så meget hensyn eller havde mødt hende med samme åbenhed og opmærksomhed. Øjnene flakkede lidt, nærmest uforstående over hendes kraftige reaktion.

"Hvad er det så lige vi begge to ved?" spurgte han.

[Maighread MacFusty]

Mags mente virkelig ikke, at hun reagerede hverken uforståeligt eller kraftigt. I hvert fald var der intet til at retfærdiggøre hans flakkende blik, som hun pustede yderligere til flammerne.

"Du sagde, at du kunne lide mig. At jeg var den eneste. At du havde travlt med skole," listede hun op, selvom hun havde sagt, at hun ikke ville.

[Jack Day]

Jack brød sig sgu ikke om at knuse pigehjerter, men sommetider fulgte det ligesom med resten. Selvom han da ofte kunne drømme om at de ikke tog det så tungt og alvorligt. Ikke desto mindre, var situationen hvad den var, og det var ham der stod klistret ind i drink.

"Jeg har haft travlt," pointerede han. "Og jeg kan godt lide dig, men nej. Du er ikke den eneste jeg kysser med, men vi er heller ikke eksklusive. Jeg troede du forstod at det ikke var det mærkat jeg ville smække over os med det samme."

[Maighread MacFusty]

Det nev i tårekanalerne, men Mags gav ikke efter. Ikke, mens dumme Jack kunne se det. Hun stirrede skarpt på ham, som ville det holde tårerne tilbage og forhindre dem i at danne en våd hinde over øjnene.

"Du. Er fuld. Af drage-. -Lort. Jack," fik hun ud, selvom hun måtte dele det op, så ikke stemmen knækkede. Bare for en sikkerheds skyld.

[Jack Day]

Fuck mand. Jack var måske ikke typen der som sådan fortrød sine handlinger (især ikke et vædemål), men det var ikke fordi han var en komplet sadist der nød at se andre krakelere. Selvom Mags skjulte det temmelig godt, hvis det var hvad der foregik.

"Fortryder du?" spurgte han så i stedet for at vende det lidt. I hans hoved havde de begge nydt det.