The night's still young (s)

[Kiaan Patil-Fawley]

Måske var det netop fordi det var den sidste Beltane-fejring Kiaan ville deltage i som elev på Hogwarts, som gjorde at det hele virkede en smule melankolsk for ham. Det var i hvert fald hvad han fortalte sig selv, for den anden, sikkert mere korrekte forklaring, ville instinktivt få ham til at se sig om efter en blond grævling. Han havde heldigvis fundet andet selskab før det nåede så vidt, i form af Natalia L. Blishwick. De havde tilbragt lidt af aftenen sammen, og da de befandt sig foran bålet var Kiaans humør blevet betragteligt bedre. Han havde en løs, hvid skjorte på, men følte sig stadig varm dér foran bålet.

"Der er en efterfest, der bliver holdt lidt længere ude på engen." fortalte han hende med et løft på smilebåndet. "Hvis du ikke er helt træt af at feste, og har lyst til noget lidt mere spændende at drikke." Han fik et glimt i øjet. "Jeg lovede dig vistnok også at vise dig lidt mere spændende steder, gjorde jeg ikke?"

[Natalia L. Blishwick]

Egentlig burde Natalia nok til at finde hjemad, eller som minimum lokalisere enten Tommy Blishwick eller hans forældre. Men da hun fandt sig selv med et velskåret søger, var det ikke ligefrem i dén retning, tankerne vandrede.

"Jo, jeg troede bare, du ville lade mig dø uden forløsning," drillede hun ham og kastede et blik over skulderen. "Så, hvorhen?"

[Kiaan Patil-Fawley]

En munter lyd kom fra ham af den drillende bemærkning.

"Det kunne jeg ikke drømme om." forsikrede han hende før han nikkede i en retning bag dem. "Folk har samlet sig derude med et eget bål. Der plejer at være lidt flere frie tøjler dér." Ikke at der som sådan var strenge regler til Beltane, men der var en vis frihed i at kunne trække sig væk fra både de voksne og de helt små, og bare slå sig lidt løs. Og det var måske i virkeligheden også hvad han selv havde brug for, og han havde erfaret at Natalia var god til at få ham til at sænke skuldrene.

Mens de gik vendte han blikket mod hende. "I fejrer vel ikke Beltane derhjemme, går jeg ud fra. Hvad synes du?" spurgte han nysgerrigt.

[Natalia L. Blishwick]

Måske var Natalia let at overtale, men hun havde også tilbragt de sidste mange dage sammen med jordens tørreste englænder - og det sagde ellers ikke så lidt. Alt i hende mærkede længsel efter bare et eller andet.

"Nej," bekræftede hun og rystede hurtigt på hovedet, før han fortsatte. Hun smilede og trak på skuldrene. "Det er ret hyggeligt. Jeg kan godt lide bålet og alle boderne oppe i byen."

[Kiaan Patil-Fawley]

"Så har vi altså alligevel noget at byde på, eh?" Tonen var munter og blikket spillende, mens han gav Natalia et blødt puf med skulderen. Hun havde ikke lagt noget imellem på sine vurderinger af britisk kultur, og havde åbent fortalt ham det, når noget kedede hende. Det var alligevel forfriskende med sådan en ærlighed. Det gjorde samtalerne nemmere på en måde.

"Der er godt nok ingen bode dernede, men der er alkohol. Det er forhåbentligvis endnu bedre." Han smilede skælmsk ad hende. "Så hvad foretrækker du, det sure eller det søde?"

[Natalia L. Blishwick]

"Det tyder på det," måtte Natalia medgive, ikke uden et træk i mundvigen. Hun havde intet behov for at ødelægge det ved at pointere, at de trods alt befandt sig i Skotland til en skotsk byfest, der ikke havde det store med England at gøre.

"Jeg troede, man skulle tage det sure med det søde?" udfordrede hun ham kækt.

[Kiaan Patil-Fawley]

Svaret høstede et dæmpet grin fra ham, mens blikket rettede sig mod drikkevarene længere inde på engen. I samme bevægelse fæstede hans blik sig på et bekendt blondt hoved. Og hun var ikke alene.

Blikket lå kun på Olive O'Neal i et kort øjeblik, men det havde været længe nok til at smilet falmede og en bitter smag meldte sig i tungen på ham. Knuden i maven var efterhånden lidt for velkendt.
Blikket faldt hurtigt tilbage på Natalia igen, og smilet var tilbage på hans læber. Omend det ikke nåede hans øjne på samme måde som for et minut siden.

"Det skal man vist også." medgav han. "Jeg er frisk på at eksperimentere. Det kan være man finder en god blanding, eh?"

[Natalia L. Blishwick]

Natalia kendte ikke Olive O'Neal og havde heller intet behov for det. Hun havde nok ikke engang kunne sætte et navn på den pige, Kiaan skævede mod, men hun tog det ikke så tungt.

"Lige mine ord," erklærede hun og gik allerede i gang med at finde drikkevarer til dem begge. Snart var det ordnet og hun trak ham med sig hen for at dumpe ned på et tæppe lidt længere væk fra blondinen, han havde skævet mod.

"Saúde." Kruset blev hævet til en skål.

[Kiaan Patil-Fawley]

Selv om Kiaan ikke så på Olive, var han stadig lidt for bevidst om hendes nærhed. Selv når han lyttede til Natalia, var det som om han kunne høre lyden af Olives stemme et sted i baggrundsstøjen. Det var en lettelse, da Natalia trak ham med sig længere væk, selv om at han ikke lod sig overveje om det havde været bevidst fra hendes side.

"Saúde." gentog han, i hvad der måtte være en grim imitation af hendes portugisisk, men det beklagende smil på hans læber understregede i det mindste blot at han var klar over at hans udtale ikke var perfekt. Kruset blev ikke desto mindre hævet og mødte hendes i en skål, før han tog en sund slurk af indholdet med et tilfreds suk. Med en eftersmag af alkohol på tungen dvælede hans blik en smule på hende, før det faldt på hendes ansigt med et træk på smilebåndet.

"Det klæder dig, forresten. Dit tøj." uddybede han med et nik mod hende. "Du har øje for stil. Eller er det bare noget I kan i Portugal?" Tonen fik en legende kant.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia tog ikke udtalen så tungt. Tværtimod smilede hun bredt i værdsættelse over, at han overhovedet gav det et forsøg, før læberne i stedet blev formet om kruset. En tilfreds lyd forlod hende, som hun sænkede det igen. Det endte hvilende mod hendes skinneben.

“Det er noget, vi kan i Portugal,” svarede hun sorgløst. “Men jeg tager gerne komplimentet alligevel.”

[Kiaan Patil-Fawley]

"Komplimentet er dit." erklærede han med et løftet bæger, og tog endnu en tår af drikken. Alkoholen prikkede behageligt på hans tunge, og det fik den måske en smule mere på gled. Ikke at det ikke var blevet nemmere at tale med Natalia i takt med at dagene var gået, men især når en del af ham var lidt for bevidst på at Olive befandt sig et sted på engen, var han ekstra interesseret i at få sin opmærksomhed afledt.

"Det ville måske også være snævertsynet af mig, hvis jeg tog alle portugisere under én kam." pointerede han med et glimt i øjet.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia var lykkeligt uvidende om, at hun var en kilde til distraktion. Havde hun vidst det, havde hun nok ikke været så begejstret, men som tingene var slap hun bare en munter lyd og tog en tår mere.

“Det ville det. Især, nu du er et omvandrende eksempel på, at ikke alle englændere er tørre og kedelige.”

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var svært ikke at smile en smule mere af sådan et kompliment, så Kiaan prøvede ikke engang på at holde det tilbage.

"Jeg er glad for at være til tjeneste." svarede han med et buk i nakken, som det bedste eksempel på et buk han kunne fremtrylle, siddende som han var. "Jeg kan lide at tro at vi englændere stadig har lidt at byde på. Forhåbentligvis nok til at du ikke dør af kedsomhed af os."

[Natalia L. Blishwick]

“Det lyder som en tåbes håb,” grinede Natalia og trak det ene ben lidt til sig. Så kunne hun også rykke sig en lille smule tættere på Kiaan. Han duftede godt, kunne hun bemærke, da vinden skiftede.

“Men det begynder at se lidt lysere ud.” Smilet, hun sendte ham, var varmt.

[Kiaan Patil-Fawley]

Det trak insisterende i Kiaans mundvige, mens han fangede sig i at bemærke hvordan Natalias manøvre med benet bragte hende en smule tættere på ham, og han havde ærlig talt svært ved at have noget imod det. Især med smilet hun sendte ham. Han havde altid været svag for et godt smil.

"Som sagt, glad for at være til tjeneste." gentog han med et glimt i øjet. Han tog endnu en tår af kruset, før han satte den tomme beholder til side. Den samme bevægelse fik ham til at læne sig en smule mod sin ene arm så han lå behageligt på siden i græsset. Det kunne måske ikke kaldes helt ubevidst at handlingen også fik ham en smule tættere på hende. "Har du ellers planer med andre spændende englændere, eller er det op til mig at lyse aftenen op for dig?" spurgte han, mens smilet afspejlede hendes.