Opalescence Amalthea Bucur

[Opalescence A. Bucur]

Opalescence Amalthea Bucur

KALDENAVN Opal blandt venner. Ved mindre tætte relationer samt folk der irriterer hende kan hun insistere på Frk. Bucur eller Opalescence.
FØDSELSDATO 06-02-2013.
ALDER 16 år .
NATIONALITET Russisk.
BLOD Fuldblod.
SOCIAL STATUS Opals familie stammer fra en Romani slægt. Desuden rygtes det også at mange af kvinderne har været seere og af særlig potent karakter grundet det ufortyndede blod. Det kompenserer lidt for den brogede omtale, der ellers kan følge med sådan en familie. Ofte tiltrækker det klienter med ærefrygt, der vil vide af deres fremtid, men materielle værdier har aldrig været højt agtet i Opals hjem.
”Sand rigdom er tag over hovedet, mad i maven og godt selskab” – et udtryk der bruges hyppigt hos familien Bucur.

Udseende

FACECLAIM Nastya Kumarova.
UDSEENDE Opal er ikke til at overse i mængden. Hun er født med okulokutan albinisme, og mangler derfor melanin. Det gør hendes øjne meget blå, grænsende til lilla, hvis lyset falder rigtigt i dem. Men det medfører også at Opals syn ikke er optimalt og at hun er mere lysfølsom end normalt, hvilket af og til får hende til at se træt eller drømmende ud. Hendes hud er ekstremt bleg og fin som porcelæn, og hvis ikke hun beskytter sig mod solen, bliver hun nemt skoldet. Hårstrukturen er glat og hvid som sne. Hun holder af at ændre på længden alt efter anledningen.

Den unge heks har måtte sande at selv om hendes hofter og bagparti er blevet bredere med årene, har hun overordnet stadig meget nymphettelignende kurver, sammenlignet med de mere frodige hekse i pigegruppen. Så i stedet for at kæmpe imod det, tyer hun til andre midler i konkurrencen om troldmænds opmærksomhed og kombinerer sit unikke udseende med ting der leger med ideen om det uskyldige og rene. Hun gnubber rosenolie på sin hals og håndled, bruger perler og krystaller som smykker og går ofte med outfits i pasteller eller kraftige kontraster, der understøtter hendes naturlige karaktertræk.

SÆRLIGE EGENSKABER Seer.

Praktisk information

ARBEJDE -
KOLLEGIE Gryffindor.
ÅRGANG Femte årgang.
TRYLLESTAV Røn, 11 tommer, med en kerne af enhjørninghår.

”Rowan wood has always been much-favoured for wands, because it is reputed to be more protective than any other, and in my experience renders all manner of defensive charms especially strong and difficult to break. It is commonly stated that no dark witch or wizard ever owned a rowan wand, and I cannot recall a single instance where one of my own rowan wands has gone on to do evil in the world. Rowan is most happily placed with the clear-headed and the pure-hearted, but this reputation for virtue ought not to fool anyone – these wands are the equal of any, often the better, and frequently out-perform others in duels”.

ANDRE EJENDELE En lyre og hendes ”løftestok”.

Karaktertræk

PERSONLIGHED På trods af de mange forsøg fra Dunduñis side om at gøre Opal til en ung kvinde med en ånd, der var fri som vinden, så har det resulteret i at Opal er hoppet fuldstændig over i den modsatte grøft, for at blive den præcise modsætning til sin mor. Fordi hun sjældent havde faste rammer i sin barndom, har hun selv skabt dem, for bare at have noget der var fast og pålideligt. Det har gjort hende forsigtig. Opal frygter ofte at ting kan gå galt og prøver på at forebygge farer. Man kan sige at hun prøver på at forudsige sig selv. Og som den ”messias” hun er blevet præsenteret som, føler hun et stort præs, der aldrig helt kan gå væk. For hvordan hjælper man andre og gør verden til et bedre sted, samtidig med at man bevarer sig selv? Hun kom ikke til verden med en instruktionsmanual, og det er desværre op til hende selv at afgøre det. Hun lægger en stor stolthed i at være seer, og meget af hendes liv er baseret på det. Men eftersom fortællingerne om generationerne af seere er usande, vil det ryste hendes identitet i sin grundvold, hvis hun nogensinde finder ud af det.

Udadtil prøver hun at fremstå som en fornuftens stemme, der både er mere moden, tålmodig og ansvarlig – alt hvad der i hendes øjne indbefatter at være voksen – mere voksen end hun egentlig er. Hun ønsker at være en ”rigtig dame”, med finesser og ben i næsen, som sin mor, men mindre flamboyant. Samtidig har hun ingen anelse har om hvordan hun skal bære sig ad.

Men det passer umiddelbart ikke til den optimistiske livstilgang hun egentlig har. Der er en vis grad af tilvalgt uskyld over Opal. Hun har set og hørt mørke sider af menneskers sind igennem de mange samtaler på den anden side af gardinet, og er meget bevidst i at de er der, alligevel fortsætter hun med at tro på at verden er smuk og fyldt med farver.
Indvendig er hun stadig det vilde barn, der elskede at løbe afsted og rulle ned af bakkerne blandt blomster i skovbunden. Hun kæmper aktivt imod den side af sig selv, der siger at hun bare skal give slip og at det okay ikke at have alle svarene.

Få ved dog at når Opals tålmodighed knækker, og hun smider fløjlshandskerne, er hun ikke en sart blomst. Nærmere en bjørn. Dem der har set det, har ofte fremprovokeret hendes kraftige retfærdighedssans. Hun bærer den både for sig selv og over for andre. Det kommer nok af at hun har et meget godt instinkt for hvad andre føler, og at hun ikke ønsker at se andre lide.
Alt efter hvordan bullshit bliver serveret for hende, kan hun markere det mere eller mindre høfligt, men hun vil frem for alt altid forsøge sig med præventive teknikker og defensiver som det første frem for offensiver. Trækkes hun for meget ned i et dårligt humør, griber hun ofte sin lyre og vandrer ud i naturen, indtil hun kan fange det gode humør og slappe af.

I sin fritid holder Opal af at læse og lære nye ting hun kan gå på opdagelse i. Hun er kvik til at lære og har en stor paratviden, der falder hende til gode. Men hendes nysgerrighed har også fået hende i problemer mere end en gang. Hun jonglerer med studier, venner og familie, da alle tre er vigtige for hende, og det udbrænder hende hurtigt, da hun har svært ved at vælge.

MAGISKE TRÆK

Patronus: En mustang hoppe. Opal har aldrig formået at påkalde den helt, men hun er der næsten.

Drømmespejlet: ville på nuværende ikke have en fast udformning, da Opals drømme kommer og går, og hun ikke helt ved hvad hun vil. Derfor ser hun ofte alle andre end sig selv i spejlet. Personerne varierer. Tit er det hendes forældre der kigger tilbage og smiler til hende, og det reflekterer hendes ønske om at gøre dem tilfredse.

Men et tilbagevendende billede hun ser er et egetræ med rødder så dybe at de breder sig i metervis omkring det. Det afspejler hendes længsel efter et sted hun bare kan slå sig ned, hvor hun ikke behøves rejse længere.

Bogarten: viser sig som dyndmanden, der forsøgte at trække Opal med sig ned til sit rige.

Amortentia:
1: Grantræerne var i sådan et væld, så de gjorde luften helt frisk. Opal gemte sig iblandt dem, når hun legede fangeleg med sin far, og han sneg sig ind til hende og løftede hende op i luften, mens han imiterede en farlig, brølende drage. Opal hylede af fryd over hvordan det kildede i maven, og fra et barns lille verden var det lykke.

2: Røgen spredte sig, når blokke af grantræ blev kastet på ilden. I takt med at varmen går ind i trætte kroppe og forfrosne tæer, hvirvlede røgen sig rundt. Den fik deres tøj og hår til at lugte. Dunduñi hang en kedel over med aftensmaden, og Maksim hviskede noget til Opal, med et grin om at dette beviser at kvinder hører til i køkkenet, lige akkurat højt nok til at Dunduñi kunne høre det. Hun rullede med øjnene, selv om det kærlige smil lå bredt på hendes læber. Imens fandt hun de næste ingredienser og råbte at de ikke skal komme for godt i gang, hvis de vil have noget at spise over hovedet. Maksim tyssede med en finger for munden og sendte sin datter et blink. Selv fniste Opal bare og dækkede sin mund med hænderne.

”Du ved du elsker mig” insisterede troldmanden til sin hustru. Han greb fat i hende og klemte hendes hofter.

Dunduñi daskede ham hårdt i hovedet med et bundt rosmarin. Hun stirrede på ham i stilhed, ganske sigende uden ord, inden hun rystede opgivende på hovedet og erklærede ”Du er et fjols”.

”Synes du ikke alle mænd er et fjols?” spurgte Opal.

Dunduñis ansigt flækkede i et grin.
”Mit respektable fjols, Maksim. Opalescence, du skal finde dig lige netop det fjols du ikke kan leve foruden”.

3: Syrenerne stod i fuldt flor i de små engelske villahaver første gang Opal satte sine ben i landet. Bygningerne med deres victorianske arkitektur er utroligt smukke i hendes øjne, og hun tænkte for sig selv at hvis huse så gamle kunne tale, så ville lige netop de bygninger kunne berette mange hemmeligheder, kærlighedshistorier og fantastiske liv der er kommet og gået. Sådan et hus ville hun gerne have – men gad vide om man kan rykke det ud til en sø?

Baggrund

FAMILIE

Far: Maksim Bucur, 47, fuldblod, animagus - skade, forretningsmand.
Mor: Dunduñi Bucur, 41 år, fuldblod, ”Seer”.


BOPÆL En lille lejlighed i London.
HUSALF -
HISTORIE

Opvækst:

Opal er det seneste skud på stammen af en lang række stærke seere. Det har hun fået at vide hele sit liv. Der er bare lige den lille detalje, at Opal er den eneste der rent faktisk er den ægte vare. Men det ved hun ikke.

Hun ved bare at hun er født i kærlighed, at hun er en guddommelig gave, at hun er unik og helt speciel, og at hun er blevet sendt for at hjælpe mennesker og gøre verden til et bedre sted – I hvert fald ifølge sin mor, Dunduñi.

Dunduñi kommer fra en Romani slægt, hvor alle kvinderne var kendt som medicinkvinder, kloge koner, eliksirterapeuter, problemløsere, oplysere eller – seere. Klienterne kommer til dem med spørgsmål, dårskab og ulykker, og seeren gør sit bedste for at løse det der plager dem med eliksirer, ekstrakter eller placebo objekter og rådgivning. Dunduñi har et talent for det, men blot igennem noget så simpelt som empati og logik. Selv om hun altid advarer sine klienter om at eliksirer er et quick fiks, og at det er bedre at løse roden til problemet, kom de ofte igen. Enten på grund af bivirkninger, eller blot for at få endnu et overfladisk fiks. Det leder til situationer med utilfredse klienter, der truer hendes levebrød – og til tider hendes familie. Derfor opholdt familien sig sjældent det samme sted længere tid af gangen.

Opals far, Maksim er russisk statsborger og løb væk med Dunduñi, da de i sin tid havde fundet sammen.
Dunduñi har opfostret Opal på en blanding af laissez faire og misforstået anerkendende pædagogik, for at Opal kunne udvikle sig frit og finde sin egen indre kraft, sensualitet og feminine energi, mens Maksim altid har været den groundede person, der løb rundt og slukkede de mange ildebrande det forårsagede.

Første syn:

Opal opholdt sig meget i naturen, når den skiftede lokation tillod det. En vinter ved hendes 7. år havde hun en meget tydelig drøm om is, der knækkede ved en sø og vågnede med en fornemmelse af ikke at kunne trække vejret og at hendes hud brændte. Når hun havde orienteret sig om hvor hun var, skubbede hun drømmen til side og fortalte sine forældre om den i forvirrede brudstykker. Hvor Dunduñi prøvede på at tolke hendes drøm symbolsk, begyndte Maksim logisk at forsikre Opal om at hun ikke skulle frygte noget, bare hun holdt sig væk fra is. Følgende dag bad Dunduñi hende om at hente dittany ude i skoven til sine eliksirer, men hun skulle krydse en del sten på tværs af en sø, der aldrig havde forholdt hende problemer. Vinterens kulde havde frosset søens overflade over. Da Opal var nået godt halvvejs over, tabte hun sin urtekniv, og den gled ud på isen mod midten, hvor overfladen var mindre stabil. Hun formåede at fordele sin vægt og nåede urtekniven, men da hun greb den, var der noget der også greb fat i hende igennem isens tynde overflade, og det begyndte at trække hende med sig. Jo mere hun kæmpede imod, jo mere knækkede isen, og til sidst gav den efter under hende.

Til sit held sad Opals jakke fast på nogle tykke grene, der afholdt hende fra at falde i. Imens havde hun tid nok til at skrige, mens hænderne om hendes ankel borede spidse negle ind i hendes hud. Hun formåede at sparke dem af sig, så de fik fat i hendes støvle i stedet. Panisk viklede hun sig fri af grenene, så hun kunne trække sig længere ind på tyk is, men så snart hun havde trukket sig fri, greb hænderne fat i hendes ben på ny, og når nu der var fuldt åbent for isen ved grenene, faldt hun ned under vandoverfladen. En dyndmand havde fat i hende og trak hende hastigt ned mod den dybere ende af søen. Det kolde vand og panikken fik hende til at gispe og tage vand ind.

Som Opal begyndte at miste bevidsthed følte hun på ny noget gribe fat i sig. Men denne gang trak det hende tilbage mod overfladen. Maksim havde fået hørt sin datter skrige og fik kastet en løkke rundt om livet på hende. Da Opal kom op på isen indledtes der et tovtrækkeri imellem dyndmanden og Maksim. Maksim fik til sidst trukket både Opal og dyndmanden op på fast land. Hun gled ind og ud af bevidsthed, og noget af det sidste hun husker fra episoden er hvordan dyndmanden skreg, som Maksim brændte hans gæller som hævn for at han havde forsøgt at drukne Opal.

Opals vision var gået i opfyldelse, men det var ikke hendes fremtid, blot dyndmandens som hun havde følt.
Der fra eskalerede Opals visioner, både når hun sov og var vågen. Nogle katalysatorer fremprovokerede dem oftere end andre.
Da det blev kendt for Dunduñi at hendes datter var en ægte seer, voksede hendes forventninger til Opal også. Dunduñi håbede at Opal kunne overtage familieforetagendet engang.

Således er Opal vokset op i mange mærkelige traditioner, så som at lægge offergaver til magiske væsner i naturen, drikke hallucinogen te lavet på svampe for at fremprovokere visioner, møde en masse fremmede mennesker hyppigt og aldrig at have et helt fast holdepunkt i tilværelsen.

Hogwarts:

Opals familie havde i en periode slået sig ned i London, da en ugle kom flyvende med en invitation til Hogwarts. Forældrene blev enige om at hvis Opal ønskede at acceptere brevet, ville de gøre deres bedste for at blive i området. Inden de sendte Opal af sted gav Maksim hende en ”løftestok”, en sølv og sortfarvet hyrdestok, som Opal altid skulle have i nærheden for ikke at glemme hvad hun kom fra, hvor hun var på vej hen og at gavne sine omgivelser.

Fordelingshatten:

Der var mange blikke på et sted, der fulgte Opal op til hatten. Hvis ikke det var for hendes lyse udseende, så hjalp det særprægede og lange navn i hvert fald ikke på det, når det blev læst op. Så hun valgte bevidst bare at tage det hele head-on. Og kort tid efter annonceredes ”Gryffindor” af hatten.

Socialt:

Opal hører tit at hun er udadvendt, rar og nem at nærme sig, men hun bliver også tit anskuet som en mærkelig Gryffindor, da hun virker til at være meget påpasselig – og for nogle elever - kedelig. Det betragtes heller ikke altid positivt at hun agerer som Jesper fårekylling i sociale grupper.
Det er ingen hemmelighed at hun er seer, men det er intet hun praler med, og hun deler heller ikke nødvendigvis sine visioner. Det har dog igennem årene skabt en del interessante spørgsmål til Opal, ofte nogle i stil med:
”Hvis du er seer, hvilken farve er mit undertøj så?”
-”Det er ikke sådan det fungerer, og jeg vil virkelig ikke vide det”

”Hvordan skal jeg vinde hende tilbage efter hun forlod mig? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre”.
-”Har du måske prøvet med at være et ordentligt menneske og at sige noget så almindeligt som undskyld?”

Hun har for vane til tider at rede andre elever fra problemer. Ikke altid som en bevidst handling, men ganske enkelt fordi hun har svært ved at sidde passivt til. Hun lærte at hun kunne fordrive plageånder med kærlighed, ganske enkelt ved at være så overdrevet optimistisk at de fandt hende irriterende.

Iblandt hormoner, eventyr og kaos har hun haft bejlere, men Opals fokus er nogle gange for diffust til at hun opdager en reel interesse.

Fagligt:

Opal har nogle stærke faglige kompetencer. De er drevet af nysgerrighed og særinteresser. Derfor nyder hun mest at fordybe sig, i det der mest minder om det hun er vandt til fra hjemmet: eliksirer, spådom, botanik og magiske dyrs pasning. Da hun spiller lyre i sin fritid har hun planer om at melde sig ind på magisk musik.

Nutid:
Den unge heks har ingen specifikke planer for hvad hun skal efter Hogwarts. Hun føler en forpligtelse til at overtage embedet som omvandrende seer… men hun er ikke helt sikker på at hun ser sig selv i den position.
I ferierne vender hun ofte hjem, men af og til er det til en ny lokation, dog ikke meget længere end et par byer væk fra den forrige.

Andet

CBOX-NAVN Mandarinen.
ALDER Gammel nok.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.

[Brezel]

Accepteret

Tillykke! Din karakter er blevet accepteret og du kan nu starte dit spil på The Blessed Children.

Husk, at udfylde din miniprofil, reservere faceclaim, canon og stilling, hvis du ikke allerede har gjort det. Du kan også skrive op hvilke fag din karakter tager her og se hvem de går i klasse med!
Hvis du har lavet en canon familie, der ikke står på canonlisten, skal du huske at få skrevet familien på.

Mangler du søskende, kusiner eller en bestemt karakter til et plot?

Find det hele her