Lucian Rosier
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Syvogfyrre
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
1999
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Gift
Patronus
:
Lammegrib
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Lucian Rosier on Apr 19, 2022 0:35:47 GMT 1
"Hvad foregår der?"
Stemmen som talte var dyb, men kontrolleret, sammenlignet med den grædende pige og den fumlende dreng. Lucian var stadig iført sin morgenkåbe da han drejede rundt om et hjørne og nåede foden af trappen, hvor de to befandt sig over den døde husalf. Ved Lucians ben stod Igor og Renfield, den ene med sine små, stikkende øjne rettet mod Matheo.
Lucians blik gled kort over Agnes, hans søn og det døde væsen, hvis blod plettede Agnes' kjole, og en rynke lagde sig over hans næseryg. "Igor. Sørg for at at gøre et varmt bad klar til Agnes, og noget rent tøj." beordrede han roligt, mens en hånd rakte ned for at hjælpe pigebarnet op fra hendes siddende position på gulvet. "Renfield. Gør noget ved dét." var den næste ordre, en smule mere lavmælt til den anden husalf, med et sigende nik mod Dimple. Da begge husalfe straks gik i gang med deres opgaver, forsøgte Lucian at vende Agnes væk fra det blodige syn, og få hendes opmærksomhed.
"Agnes. Det skal nok gå."
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on Apr 22, 2022 13:14:05 GMT 1
Det var måske ikke uventet at et skrig kunne tiltrække andres opmærksomhed end kun hans egen. Skriget havde været højt nok til at trække ham ud af drømmeland, selvom han nemt kunne overbevise sig selv om at det egentlig skyldtes sjælebåndet til Agnes, mere end lydens volume.
Han forsøgte at få Agnes op at stå, men faren trådte snart ind med samme mission. Selvobliveret eller ej, ville han nu langt hellere fikse Agnes´ tilstand, end at hans far skulle træde ind og rydde op i situationen. Ikke desto mindre, måtte han bide tænderne sammen.
"En alf der ikke adlyder dens herre, skal straffe sig selv," vurderede han så bare og kiggede på den knuste skabning. Nytteløs nu. "Ikke at Dimple slår mig som ulydig." Skyndte han sig at sige, uden nogen klar erindring om hvad han selv havde gjort.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on Apr 25, 2022 19:14:58 GMT 1
Knæene vaklede under hendes vægt, da Lucian hev Agnes op at stå, men hun blev dog stående. Våde øjne fulgte værgens befaling og endte tilbage på det knuste kræ. Hun snøftede og lænede sig ind til Matheo i søgen på den tryghed, hun normalt fandt i Dimple, for lige nu virkede det ikke, som om det nok skulle gå. Faktisk var hun ret sikker på, at intet nogensinde ville blive okay igen.
Læberne gled fra hinanden for at pointere, at husalfen bestemt ikke ville være ulydig eller svigte hende, men Matheo nåede selv til samme konklusion, så hun nøjedes med at lukke munden igen med en såret lyd.
|
|
Lucian Rosier
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Syvogfyrre
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
1999
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Gift
Patronus
:
Lammegrib
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Lucian Rosier on Apr 29, 2022 0:41:20 GMT 1
Agnes havde forladt Lucians arme, for i stedet at søge trøst hos Matheo. Et øjeblik granskede Lucian sin søn med blikket, men hvilke tanker han gjorde sig overfor situationen, satte han ikke ord på. I stedet tillod han sig et minimum af tilfredshed over at Agnes stadig søgte tryghed hos Matheo.
"Det kan have været en ulykke." kom det fra ham. Det var usandsynligt; Lucian havde i hvert fald aldrig hørt tale om en husalf som faldt ned af en trappe på dén måde. Dimple var ikke engang lige så gammel som Igor eller Renfield, så alder og klodsethed kunne ikke forklare det. Blikket dvælede stadig på Matheo, som han bestemte sig for at tale med senere. "Få hende væk, Matheo." rådede han sønnen. "Hun burde ikke se det her."
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on May 1, 2022 9:59:29 GMT 1
Matheo modtog Agnes, som var han klar til at hun skulle falde ind mod ham igen. Han støttede hende med sin krop, lyttede til sin fars konstatering og håbede at det var den faktuelle sandhed.
Øjnene søgte Lucians. Selvom Matheo på mange måder bar visse præg fra sin mor, var der et eller andet ved øjnene han genkendte fra sig selv.
"Ja, sir," sagde han og bukkede hovedet en gang, før han forsøgte at løfte Agnes blidt op ved albuerne, så han kunne føre hende væk fra trappefoden og ud for at vaske sine hænder.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on May 3, 2022 9:41:07 GMT 1
Når Agnes engang faldt til ro, ville hun nok overveje Lucians ord i dybden. Hun ville sikkert indse, hvor usandsynligt det lød. Men i øjeblikket stod hun skælvende hos Matheo og prøvede at stoppe tårerne i at drive ned over kinderne.
Hun gav en såret lyd fra sig, da Matheo greb fat i hende, men hun gjorde ingen indvendinger. Hun fulgte ham blot tavst væk fra trappen og den livløse husalf.
|
|
Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on May 3, 2022 15:20:59 GMT 1
Odile var vågnet ved Agnes skrig. Revet brat ud af søvnen og stadig lidt konfus da hun satte sig op i sengen, med den ene hånd lukket om Lucians arm.
Hun sagde ikke noget. Han gjorde heller ikke. Et blik var nok før han forlod sengen og soveværelset. Hun fulgte selv kort efter. Med det mørke hår løst omkring skuldrene, helt ned til livet i kontrast til den lange, hvide natkjole, kunne hun have været spøgelset på et gammelt slot, som hun på bare fødder gled ned ad gangen.
Hun frygtede hvad hun ville finde, da hun, modsat Lucian stoppede før trappen, hvor hun kunne se ned på det blodige, bizarre sceneri oppefra. Fingrene krummede sig om gelænderet simultant med maven der krummede sig sammen inde bag natkjolen. Ikke over synet af den ødelagte husalf - hun havde set værre ting end det, men synet af Agnes der søgte Matheo, gav hende en blandet følelse, hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre med. En lille del af hende, havde måske frygtet at finde enten Agnes eller Matheo, hvor den døde husalf nu lå.
Hun holdt dog hvad hun havde lovet sin mand og afbrød ikke. Lod ham tage beslutningerne, mens hun blev stående som tilskuer.
|
|
Lucian Rosier
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Syvogfyrre
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
1999
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Gift
Patronus
:
Lammegrib
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Lucian Rosier on May 5, 2022 15:58:46 GMT 1
Lucian fulgte de to unge med blikket et øjeblik, og ventede til de havde rundet et hjørne før han henvendte sig til de to husalfer, som begge begyndte med deres opgaver. Igor forsvandt med et knald for at forberede et bad til Agnes, mens Renfield med et knips med fingrene fik Dimples krop til at svæve op fra gulvet, og fulgte den gamle husalf ned af en anden korridor. Med endnu et knips med fingrene begyndte blodet på trappen og gulvet at vaske sig selv, og fjernede lidt efter lidt ethvert spor af hvad der var sket.
Tilbage efterlod det Lucian stående tilbage, med fingre trykket mod næseryggen og et træt udtryk i ansigtet. Da han åbnede øjnene igen var hans blik løftet mod Odile, som han langsomt rakte en hånd ud til.
"Jeg tager mig af det." lovede han.
|
|
Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on May 5, 2022 23:05:03 GMT 1
Odile fulgte stadig tavs, Matheo og Agnes med blikket til de var ude af syne og selv da hun ikke kunne se dem længere, var blikket stadig låst fast på det sidste sted hun havde kunnet se dem. Også da Lucian talte gik der et langt øjeblik før hun vendte ansigtet mod ham, og den fremstrakte hånd. Et langt øjeblik stod hun der bare og lod ikke blikket vige fra hans. Så nikkede hun langsomt en enkelt gang, men i stedet for at gå ned ad trappen til ham, vendte hun om og gik tilbage mod soveværelset. Out
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on May 6, 2022 9:02:31 GMT 1
Mindet fremstod tydeligt for ham. Hvordan han havde ført Agnes væk fra en blodpøl og havde vasket hendes hænder. Selvom hans blik havde trukket sig mod sin far og maman, var han styret af sit behov for at beskytte Agnes og passe på hende. Derfor var hans opmærksomhed snart udelt.
"Kom," Armen lå omkring hende, som var han nervøs for at hendes knæ ville bukke sammen, altimens han ledte hende mod et af badeværelserne, så han kunne få hende vasket.
En af husets alfer var allerede på vej mod resterne af en lignende skabning, men han nævnte i medfarten til den, at den skulle bringe noget rent tøj til Agnes. "Herind," Han forsøgte at lede hende ind på badeværelset og tændte vandet i den brede håndvask.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on May 8, 2022 13:25:07 GMT 1
Episoden bar alt for mange lighedstræk med den skæbnesvangre nat, der havde ændret alt, så Agnes lukkede øjnene hårdt i og tvang tårerne til at stoppe. Skridtene mod badeværelset var stive, men hun fulgte ham, så stabilt hun kunne.
Tavst gik hun hen til vasken og stak hænderne ind under det rindende vand. Hun kunne ikke få sig selv til at bevæge fingrene eller på anden måde røre ved blodet, men betragtede det blot, som det blandede sig med vandet og forsvandt ned i afløbet. Synet gav hende lyst til at vende ansigtet væk, men kroppen lystrede ikke.
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on May 8, 2022 15:39:57 GMT 1
Matheo satte fingrene under det rindende vand, for at sørge for at det havde en behagelig temperatur. Dernæst stillede han sig bag hende og hjalp med at vaske blodet bort fra hendes arme, hænder og fingerspidser.
"Kig på mig, Agnes. Ikke ned i vasken," bad han hende, så deres blikke ville kunne mødes i spejlet, løftede hun da hendes eget fra blodet.
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on May 8, 2022 15:46:06 GMT 1
På det seneste havde Agnes søgt væk fra Matheo. Ikke bevidst, men lige så stille. Nu føltes hans krop bag hendes dog som det eneste, der holdt hende stående og gav hende styrken til langsomt at hæve blikket til hans.
Hun fugtede læberne, som skulle hun til at sige noget. Men hvad sagde man i sådan en situation? Så hun lukkede dem igen og så blot rådvildt ind i de mørke øjne i spejlet.
|
|
Matheo Rosier
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Sjette
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Ingen
Tryllestav
:
Takstræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Vejleder
Karakterark
:
Link
|
Post by Matheo Rosier on May 8, 2022 15:58:01 GMT 1
Han var alt hun havde lige nu. Sådan føltes det, og måske var det faktisk hvad der fik mere følelse frem i hans blik, end ellers faldt naturligt for ham. At værne om hende var en prioritet for ham, selvom han ikke kunne se, at han i virkeligheden burde beskytte hende fra sig selv.
"Du er ikke alene," fortalte han hende, mens han vaskede hendes hænder og holdt hendes blik, så godt han kunne formå. "Vi har hinanden."
|
|
Agnes Rosier
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
England
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotsk
Højde
:
165
Status
:
Enke
Fællesskab
:
Ren Magi
Patronus
:
Lam
Tryllestav
:
Æble
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Præfekt
Karakterark
:
Link
|
Post by Agnes Rosier on May 8, 2022 16:26:10 GMT 1
Agnes havde lyst til at modsige ham, men det føltes rart at have nogen. Det ville være så nemt igen at have en familie. Det eneste, det ville kræve, var at sige ja til det. Hun ville ikke længere være en gæst, men ville høre til.
Blikket blev lidt i hans, før hun slap det for at tørre kinden af i stoffet over skulderen.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.