Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on Apr 6, 2022 16:08:41 GMT 1
Odile rystede på hovedet, med antydningen af et smil på læberne "Det er ikke Bancroft eller hans middag der holder mig vågen om natten." konstaterede hun og rystede efterfølgende på hovedet "Vi har ikke haft nogen bekendte af de to indenfor dørene, og hvad ellers andet Matheo har gjort, stoler jeg på han ikke har talt om vores.. forretninger med andre end os." det var næsten sandt. Lucian havde trods alt set brud på netop det, da han valgte at trænge ind i sønnens sind, men med det kom også en af de situatuationer, hvor Matheo havde valgt at slette Agnes's hukommelse "Og vi har tilstrækkelig med beskyttelse på både huset og området, til at ville vide det, hvis nogen udefra, havde forsøgt at komme ind hvor de ikke skulle være."
|
|
Arcadiuz Zabelle
Cbox-navn
:
Manda
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2010
Bopæl
:
Battle, England
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Fransk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Kerne
:
Sirenestemmebånd
Job
:
Chefredaktør
Hos
:
Profettidende
|
Post by Arcadiuz Zabelle on Apr 6, 2022 17:52:25 GMT 1
Arcadiuz nikkede, velvidende om at familien Rosiers beskyttelse omkring huset bestemt ikke var til at bide skeer med. Så han tog en dyb indånding, rullede skuldrene tilbage og foldede hænderne i skødet, i modsætning til den noget lukkede kropsform han havde antaget tidligere.
”Jeg ville takke ja til Bancrofts lille gilde. Holde mine øjne åbne og begive mig ud i det ukendte. Om ikke andet, fordi jeg vel nok, ganske egoistisk, selv er meget interesseret i hvad det er for et projekt han har startet. Du må meget gerne vende tilbage når I ved mere. Så lad os arbejde der fra min kære, yes?”.
|
|
Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on Apr 6, 2022 22:03:02 GMT 1
Odile var en kvinde af mange meninger, og hun var oftest ikke bleg for at sætte ord på dem - i det rigtige selskab. Chefredaktørens var en del af det rigtige selskab for hende, måske fordi hun havde kendt ham længe før han landede i den position han nu besad. Hans mening havde haft vægt for hende i over tyve år og var sammen med Lucian Rosier, et af de mennesker hvis meninger hun vægtede højest. "Jeg lover jeg nok skal holde dig opdateret." igen spøgte antydningen af et smil på hendes læber "Du må snart komme forbi Cornwall igen, måske det kunne være anledningen."
|
|
Arcadiuz Zabelle
Cbox-navn
:
Manda
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2010
Bopæl
:
Battle, England
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Fransk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Kerne
:
Sirenestemmebånd
Job
:
Chefredaktør
Hos
:
Profettidende
|
Post by Arcadiuz Zabelle on Apr 9, 2022 8:11:53 GMT 1
”Jeg ser om jeg kan lave huller i mine planer”.
Arcadiuz gengældte spøgelset af det lille smil på Odiles læber. Når man havde brugt så mange år sammen, kunne han se det fra lang afstand af. Også selv om det næsten kun var hintet af et.
Han lænede sig en anelse frem mod Odile og fikserede sine øjne på hendes ansigt. En hånd lagde han på hendes skulder og strøg frem og tilbage over hendes overarm.
”Du har altid haft den her mystiske aura over dig. Ligesom en fuldmåne i skyernes slør. Eller det famøse maleri… Dit smil - Mona Lisa”.
Hånden gled op langs hendes skulder, fulgte senerne på hendes hals og endte hvilende mod hendes kind. ”Normalt er ferie og fridage kun for folk der kan undværes. Men for dig gør jeg gerne en undtagelse. Selvfølgelig”.
|
|
Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on Apr 10, 2022 11:59:34 GMT 1
Odile slap et halv-underholdt fnys mens han lænede sig frem. I hendes erfaring havde det aldrig været svært at overtale ham til at holde en aften fri, for god mad, drikke og samtaler til ud på de sene timer.
Hans vandrende hånd var igen lige på grænsen til upassende, og havde de ikke været alene, havde hun nok ikke ladet ham fortsætte. Nu lænede hun i stedet ansigtet blødt ind mod hans hånd, mens det vemodige glimt igen lurede bagerst i hendes blik "Det vil jeg se frem til." hun løftede selv den ene hånd og lagde den over hans "Jeg sætter altid pris på dit selskab, chérie. Og vi har lige fået en kasse vin fra Alsace."
|
|
Arcadiuz Zabelle
Cbox-navn
:
Manda
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2010
Bopæl
:
Battle, England
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Fransk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Kerne
:
Sirenestemmebånd
Job
:
Chefredaktør
Hos
:
Profettidende
|
Post by Arcadiuz Zabelle on Apr 10, 2022 13:10:01 GMT 1
”Fra Alsace? Nu frister du mig Odile. Det er en meget farlig ting at gøre”.
Responsen fra Odile fik troldkarlen til at sluge en klump. Det var en bittersød følelse. Noget så tæt på. Og dog, så forfærdeligt langt væk. Han vidste at han burde lade være. At han ingen rettigheder havde til noget som helst. Den usynlige glasvæg imellem dem var som et evigt vindue. Han kunne se hende. Men der var dele af Odile, Arcadiuz aldrig ville kunne nå, uanset hvor meget han rakte ud.
”Men du har aldrig skyet væk fra farlige ting. Du har det samme opdagelseslystne gen som jeg. Vi havde det sjovt… Du og jeg. Når vi sneg os væk fra de andre, i ly af regnen og mørket. Og forbandede i al ligegyldighed hvad de tænkte om os. Det vigtigste var det øjeblik, ikke hvad der ventede når vi vendte tilbage... Jeeeg-”.
Arcadiuz sukkede sagte. ”Jeg savner det”.
Men på trods af glasvægge, løfter der bandt og de liv de levede her og nu, så stod minderne klart, som en film for hans indre øje, når han så på hende. ”Til gengæld betyder det også… at ingen kan tage det fra mig. Og jeg er uendeligt taknemmelig for de stunder vi havde sammen. De øjeblikke lever i bedste velgående hos mig. Indtil dødens kolde favntag vrider dem ud af min eksistens”.
For et øjeblik så Arcadiuz ud til at forvinde, og hans blik blev fraværende, som i trance. ”Du frøs. Så jeg gav dig min kappe over skuldrene… Og regnen… Regnen lagde sig som glimmer på din hud og dit hår”.
Arcadiuz førte sin hånd om til Odiles hår, der før havde fået hende til at vige fra ham. Hans stemme var svundet til en lav hvisken. ”Indtil det integreredes, og det fik dine lokker til at bølge”.
I bløde bevægelser løsnede Arcadiuz nålene fra Odiles hår og afviklede dem fra opsætningen, med en forsigtighed, næsten som havde han rørt ved en blomst. Han slog det smukke mørke hår frit om hendes skuldre.
”Sssshhh”… Han førte en finger penslende ind foran Odiles rosa læber, næsten forebyggende, for han vidste at det nok i kvinders rækkevidder resulterede i dødsstraf, hvis man vovede at røre ved deres hår. Der var som ofte en hel personlighed i det. Og det var måske også derfor Arcadiuz nød at fjerne det. Det var den eneste kontrol han kunne fratage Odile.
Fingrene viklede kærligt ind i en udvalgt sektion af det. Legede med det. Sansede det. Han kunne fornemme noget parfumeret hun havde brugt i det, der kom til udtryk i sin frie form.
”Vidste du… at i oldtiden forbød man ofte kvinder at have håret løst på skibe? Man sagde at en kvindes kraft lå i hendes hår. Og at hvis hun løsnede det, ville kraften kunne sænke skibet, dræbe mandskabet og alt ombord på det… Det er vel derfor jeg elsker det så meget”.
Med øjnene forbundet til Odiles, førte Arcadiuz lokken op til sine læber og kyssede det. Han smilte til hende.
"Jeg er forbandet... til evig tid".
|
|
Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on Apr 10, 2022 15:14:20 GMT 1
Odile lod hånden falde igen og i hendes optik stoppede intimiteten der - uanset hvor meget eller hvor lidt hun var draget mod den. Arcadiuz var dog tydeligvis et andet sted - ikke for første gang og minderne han trak op fra deres fælles fortid, forstærkede kun det vemodige glimt i hendes øjne. "Arcadiuz.." begyndte hun, ikke anklagende, men indtrængende, før han stoppede hende i at komme med flere indvendinger. De velplacerede hårnåle var væk før hun nåede at reagere for alvor, selv lidt tabt i minderne, mens hun forsøgte at stramme grebet om sin rygrad nok til at kunne træde tilbage - både fysisk og mentalt "Jeg troede kvinder på skibe generelt bragte ulykke.." indvendte hun dæmpet, mens alle de små hår rejste sig, både over hans ord og de alt for familiære berøringer "Kraft i hår har ikke kun været forbeholdt kvinder.. Delilah tog Samsons styrke ved at klippe hans hår." fortsatte hun med et mat smil, før hun styrkede sig med en dyb indånding, løftede begge hænder og lagde dem mod hver af hans kinder, for at være sikker på hun havde hans opmærksomhed, før han igen forsvandt i sine på en gang dybe og flygtige tankestrømme "Du er ikke forbandet, chérie.. men det her skib kommer aldrig til at lægge til kaj.. det ved du." Et sted bagerst i sin bevidsthed, var hun irriteret over håret der nu hang løst. Det var en ting og et syn, der havde været forbeholdt Lucian Rosier i mange år, men en del af hende nænnede ikke, at fratage Arcadiuz den simple glæde han tydeligvis fandt i det - hvor upassende den end var.
|
|
Arcadiuz Zabelle
Cbox-navn
:
Manda
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2010
Bopæl
:
Battle, England
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Fransk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Kerne
:
Sirenestemmebånd
Job
:
Chefredaktør
Hos
:
Profettidende
|
Post by Arcadiuz Zabelle on Apr 10, 2022 18:14:54 GMT 1
På ny slugte Arcadiuz en klump, da Odile lagde hænderne mod hans kinder. Og hvor han før følte at have kontrol over legen, satte hun en stoppen for hans bejlen og rev ham tilbage til virkeligheden.
Hans blå øjne flakkede for en stund og sitrede, som om han ikke vidste hvor han skulle se hen. Den skønhed han havde hvilet i, gjorde for ondt at lade sig fæstnes ved. Det var derfor kun noget han så sig nødsaget til at gøre. For at vise at han lyttede til hende. For at udvise respekt. Fordi… han ingen andre steder kunne flygte hen. … Der påklistredes et halvt smil på Arcadiuz læber. Dog var det på ingen måder ægte. Snarere pynt. Han lod sig fange. Og nikkede.
”Frygt ikke Odile. Jeg er bevidst der om. Og har altid været det. Det sikrede dine forældre sig at jeg blev”.
Tonen i hans stemme tangerede fra forsikrende og mild. Til isnende og med en ætsende dryppen. Han fjernede Odiles berøring. Selv om den havde været ganske blid, føltes den af en eller anden grund lang fra behagelig.
Han rettede sig op i at forsøg på at genvinde sin tabte værdighed og pudse sin forsmåede stolthed ved at rette sit slips. ”Nu vel. Jeg har udkast jeg skal gennemgå til morgendagens tryk”.
|
|
Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on Apr 10, 2022 19:50:15 GMT 1
Det var ikke første gang de stod i en lignende situation. Hvor det der skulle være en kompliment, være smigrende, blev smertefuldt for dem begge.
Hun vidste det ikke var personligt, men det var alligevel svært ikke at føle sig ramt både af hentydningen til forældrene og den klare afvisning der fulgte.
Hun tog en dyb indånding uden at have set væk "Arcadius.." gentog hun dæmpet, stadig lige indtrængende, selvom hun måske burde have ladet det ligge. Hun fortrød også lidt og så væk, mens hun fiskede sin tryllestav frem og med et par hurtige svip, havde sikret sit hår tilbage til den opsatte tilstand, det havde været i da hun kom "Tak." taknemmeligheden var reel nok, men hvor hun normalt ville have fulgt afskeden op med et kindkys, eller en omfavnelse, blev hun denne gang stående rådvild.
|
|
Arcadiuz Zabelle
Cbox-navn
:
Manda
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2010
Bopæl
:
Battle, England
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Fransk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Kerne
:
Sirenestemmebånd
Job
:
Chefredaktør
Hos
:
Profettidende
|
Post by Arcadiuz Zabelle on Apr 11, 2022 11:00:50 GMT 1
Et fnys forlod Arcadiuz. Han lukkede sine øjne og forsøgte sit bedste på ikke at lade det han følte komme til udtryk i sit ansigt. Skuldrene blev rullet tilbage, brystet blev puffet frem og holdningen blev rettet. Hvis ikke han kunne formå at fastholde smilet, lod han det i det mindste glide hen i noget neutralt. Han ønskede ikke at se på meget på Odile og ville egentlig heller ikke reagere på hendes kalden. Han havde ikke brug for det. Ikke nu.
”Du er velkommen. Altid”.
Det var egentlig ikke en direkte vrede, men sydende frustration. En mand som Arcadiuz tog afslag meget dårligt. Med knips af sine fingre kunne han få hvad han ville have. Og hvis ikke kunne han danne en omvej til målet. Måske i kompensation for alt det der før var blevet nægtet ham.
Læderhandskerne hev han op af sin jakkes lommer og tog dem på i nogle korte, voldsomme ryk: En sær slange, der besad evnen til at kunne krybe frit frem og tilbage i sine mange lag af ham, alt efter hvad den havde brug for. Handskerne var for Arcadiuz en ”uniform” han iklædte sig, når han skulle fremstå som den mere seriøse forretningsmand. Når han prøvede at intimidere andre. Eller når han – som her ønskede at distancere sig selv efter at have dvælet for længe ved fortidens arneild, og som resultat havde lidt brændte hænder. Når ulven skulle slikke sine sår. Handskerne var manifestationen af kontrol. Flere sukkersøde gestusser hang ham lige nu ud af halsen. Han kendte udmærket rutinen. Han kendte til Odiles hilsner. Hendes mindste mimik.
Og derfor gjorde han sit bedste for ikke at udstråle hvor meget det generede ham at han nu havde en fortabt fruentimmer stående på sit kontor, der så på ham som en pibende hund. Eller et barn der var blevet benægtet den slikkepind det var blevet lovet.
Så han skiftede emne afslutningsvis, så han ikke skulle forholde sig til sin fejltagelse i fortabelsen. Nyt fokus. Noget han vidste han excellerede i. Som fisk i vand.
”Jeg tager selv kontakt til Bancroft og forsøger at snuse rundt ved den nærmeste lejlighed. Jeg rapporterer tilbage til dig, skulle jeg finde noget af særlig interesse. Ud over det der er usædvanligt i al almindelighed ved den mand”.
|
|
Odile Moreau Rosier
Cbox-navn
:
Lillith
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2009
Bopæl
:
Cornwall
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Fransk
Højde
:
1.70 m
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Sort tjørn
Kerne
:
Thestral-halehår
Job
:
Selvstændig
|
Post by Odile Moreau Rosier on Apr 11, 2022 20:28:19 GMT 1
Odile havde allerede vidst det var gået for vidt. At hun havde ladet ham fortsætte længere end der var godt for nogen af dem. Hun gav sin egen usikkerhed på hvad der skete skylden og bandede indvendigt over, at hun havde trukket ham med ind i den.
"Det ved jeg." konstaterede hun og rankede sig, mens hun tavst betragtede ham tage handskerne på - og dermed distancere sig yderligere. Måske ikke fysisk, men mentalt. Det var ikke første gang hun havde oplevet det, men den kølige stemning der krøb ind, stak alligevel indeni, selvom hun forstod hans behov.
Hun udstrålede ikke selv samme kølighed, men mere end stiltiende accept af situationen - og det naturlige opbrud både det og emneskiftet skabte "Bare han ikke finder ud af der en forbindelse mellem din kontakt og os." hun tog en dyb indånding og fandt et smil frem, der næsten nåede op i hendes øjne "Tak.. igen." hun havde lyst til at omfavne ham, men anerkendte hans behov for at have afstand "Au revoir, chérie." og med det vendte hun sig for at forlade kontoret igen.
|
|
Arcadiuz Zabelle
Cbox-navn
:
Manda
Alder
:
Seksogtredive
Skole
:
Beauxbatons
Årgang
:
2010
Bopæl
:
Battle, England
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Fransk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Kerne
:
Sirenestemmebånd
Job
:
Chefredaktør
Hos
:
Profettidende
|
Post by Arcadiuz Zabelle on Apr 11, 2022 21:32:49 GMT 1
Før barndomsveninden trådte ud af hans kontor et sted bag ham, nåede Arcadiuz at sige ”Vi ses Odile”.
Så lukkede den gamle dør tungt. For ham lød det tungere end den plejede, skønt det var den samme dør han havde gået ind og ud af i snart fem år.
Han stod blot og stirrede ind i væggen. Stilheden larmede. I langsomme skridt slæbte manden sig om til stolen ved sit skrivebord, og da han tungt tog plads i den, begravede han sit ansigt i hænderne og rystede på hovedet.
Når nu Odile ikke længere var i syne, var det som om det brændte krampende i hans brystkasse. Den følelse han forsøgte at gemme væk blev intensiveret af at han var alene. Og ordene han havde sagt til Odile i begyndelsen af deres samtale kom til udtryk i hans sind igen. Alt går perfekt… strygende.
Han følte hesten under sig sparke og gøre sit for at vride ham af. Han havde forsøgt at holde fast i den i så mange år, og det var disse øjeblikke at dens vildskab tiltog i hans ridt.
Han rettede sig op og lænede sig tungt tilbage i stolen. Den ene behandskede håndryg førte han til sin pande. De blå øjne blev slået i, og han tog en dyb indånding.
”Hvem er jeg at klage?”
Som han betragtede sit kontor, sit imperium, det kongerige han havde brugt årevis på at opbygge, så følte han sig tung. Stormogul. Konge. Kaosregent. Mange store titler kunne sikkert tilfalde ham, alt efter hvem man spurgte. Men det var koldt på toppen.
Fra en af de nederste skuffer i skrivebordet fiskede han en flaske rødvin op. Han orkede ikke engang at se hvilken slags han havde grebet. Eller at rejse sig og nå ud efter krystalglassene fra reolen. Proppen blev trukket op, og han hældte den syrligt røde væske ned i sit svælg, for at drukne hvad end det var, der vovede at forårsage ham den pine der nede.
Med den anden hånd foran panden lod han sig atter falde forover mod skrivebordet, som et fældet træ i skoven. Snart ville det lykkes. Bæstet ville drukne. Og end ikke tankerne kunne forstyrre ham. Det vidste Arcadiuz af erfaring.
//End
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.