Mit gærde er lavere end dit

[Martina dela Cruz]

Martina vippede rastløst fjerpennen mellem to fingre, så der var overhængende fare for, at bøgerne der lå slået op på bordet, ville komme derfra med blækklatter "Så vi fandt ud af, at Biscoff var den egentlige ophavsmand til besværgelsen.. er det ikke nok?" spurgte hun, direkte henvendt til Tristan Filch der sad overfor hende ved bordet på biblioteket. Hun mente dog også hun kendte ham godt nok efterhånden til at vide, han absolut ikke ville synes det var nok, selvom det reelt besvarede et af spørgsmålene i den opgave de var i gang med til Forvandling.

[Tristan Filch]

Tristans blik hvilede ned på blækket, som blev lavet af fjerpennen. Derfor kan vi konkluderer, at Biscoff ikke var ophavstroldmanden til netop denne besværgelse. blev nedskrevet. Tristan vendte blikket over mod fjerpennen som hun vippede med. "Hvis du vipper meget mere, så skal vi også fjerne blæk fra de lånte bøger." lød det, imens hans blik hvilede på hende.
Tristan rettede sig op, og lagde hovedet på skrå. "Well, hvis du syntes at være ligesom alle andre. Så er det nok." lød det en anelse tørt fra ham. Han rynkede på næsen og trak svagt på smilebåndet, imens blikket hvilede på Martina dela Cruz.
"Men hvis du ville være ligesom alle andre, så sad du ikke med mig."
Det var ingen hemmelighed, at Tristan var en person, som ikke gjorde det alle andre gjorde.

[Martina dela Cruz]

Martina himlede med øjnene og slap en halv-indigneret lyd "Jeg bliver aldrig som alle andre, chulo" bedyrede hun med selvsikkerheden til at bakke påstanden op "Måske er der bare andre måder jeg hellere vil skille mig ud på, end ved at skrive ti linier ekstra." hun så sigende på ham, måske lidt udfordrende og fortsatte med at vippe fjerpennen mellem fingrene.

[Tristan Filch]

Tristan lagde fjerpennen fra sig, som han rettede sig op. "Ingen tvivl om det." lød det med et skævt smil. Det havde hun så forfærdelig ret i, ingen var som andre. Martina var da også en person, som man lagde mærke til. Det havde Tristan da gjort, siden hun var startet på Hogwarts. "Hvordan ville du så fortrække at skille dig ud?" spurgte han udfordrende. Tristan vidste ikke helt hvad hun mente med dette. Man kunne vel skille sig på mange måder, men er det ikke bedst at vise man er klog? Selvfølgelig var der de mange folk som fokuserede på popularitet. Tristan havde aldrig været en af de mest populære, men han havde aldrig været et outcast. Han var der bare, eller sådan så han det.

[Martina dela Cruz]

Martina hævede det ene bryn lidt og så på Tristan som om svaret på spørgsmålet burde være aldeles indlysende. Så himlede hun med øjnene igen, men det trak samtidigt i hendes mundvige "Du mener ud over at rejse halvvejs rundt om kluden til et andet land, der er mere eller mindre diametralt modsat mit eget? Det ved jeg ikke.. men jeg kan godt se jeg allerede går i ét med murene heromkring." svarede hun med drivende sarkasme, men også en smule underholdt "Og at gå imod prinsessen der mener hun styrer skolen, er heller ikke godt nok. Jeg må gøre det bedre." fortsatte hun med et spillende blik, der blev akkompagneret af et fandenivoldsk smil, hvor hvide tænder blev synlige.

[Tristan Filch]

Tristan løftede et øjenbryn som hun begyndte at ridse op, hvordan hun netop ikke gik i et med murene. Han trak let på skuldrene, og lod blikket hvile mod hendes øjne. "Jeg har aldrig sagt du gik i et med murene." lød det helt afslappet, inden han lod hende forsætte. "Dertil har jeg aldrig forstået, hvorfor folk tror de bestemmer i skolen?" han lagde nysgerrigt fjerpennen og foldede hænderne, imens han så nysgerrigt på hende. "Jeg ville jo mene intellekt, charme og selvtillid er det en sand leder har brug for. Historisk set er det også tilfældet, uden intellekt så kan en person ikke styrer skolen." lød det konstaterende. "Nu referer jeg bestemt ikke til dig, men til de folk som har ment de var "the shit" lød det imens han lavede et par gåseøjne, og virkede tydeligvis ikke imponeret over nogen af de folk, som var de seje.

[Martina dela Cruz]

Martina fnøs underholdt og puffede til hans ben under bordet "Jeg ville også give dig bank hvis du gjorde." lovede hun drillende og lagde hovedet på sned mens han fortsatte "Heldigt for dig, at jeg har alle tre kvaliteter og begaver dig med dem helt uden at forvente noget igen.

[Tristan Filch]

Tristan så op på hende, og nikkede akavet. Hvorfor puffede hun til hans ben?
"Det er jeg ikke i tvivl om." lød det som svar på hendes påstand, om hun kunne banke ham. Han så ned på bogen og papiret, imens han lyttede til hvad hun sagde. "Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, og dit selskab er fantastisk. Vi kunne bruge din intellekt til at lige lave resten af opgaven færdig, så kunne du komplimenterer mit intellekt." sagde han med et pludseligt smil, et stort tandsmil.

[Martina dela Cruz]

Martina satte et tilfreds udtryk op og smilet kom helt naturligt. Hun var måske ikke fysisk den stærkeste af dem, men hun kunne et trick eller to "Bueno." konstaterede hun før han fortsatte og fik hende til at himle med øjnene igen. På samme tid trak det også stadig insisterende i hende mundvige "Så vi skal bruge mit intellekt, men jeg skal rose dig for dit? Hvordan hænger det sammen, guapo" spurgte hun, mens læberne trak op i et smil der spejlede hans.

[Tristan Filch]

Tristan så på hende og løftede hænderne spørgende. "Jeg mente blot, at dit intellekt ville komplimenterer mit intellekt. På den måde ville vi kunne gøre opgaven hurtigt færdig." sagde han og holdte smilet. Tristan fandt en fjerpen frem og dyppede den i noget blæk, hvorefter han skrev lidt ned på papiret foran dem.
"Hvordan går det ellers med din udfordringen mod den såkaldte dronning af Hogwarts?" spurgte han imens han noterede fortsat ned.

[Martina dela Cruz]

Martina slap en munter lyd og puffede til hans fod under bordet igen "Som om vi ikke allerede vidste, at vi komplimenterer hinanden.." hun gjorde en lille, drillende pause "..intellektmæssigt altså." selvom opgaven ikke trak ligeså meget som solskinnet udenfor, fandt hun selv et blankt stykke pergament frem og dyppede fjerpennen i blæk med en skuldertrækning "Der er ikke så meget udfordring.. endnu. Jeg samler brugbar information."

[Tristan Filch]

Tristan havde aldrig haft interessen for at skulle deltage i popularitetskonkurrencerne i skolen. Dog måtte han erkende, at han ville også have malplaceret i sådan en konkurrence. Dog var han en anelse misundelig på den nogen gange.
Tristan så på fjerpennen og så op på Martina. Tankerne fløj igennem de opgaver de havde udarbejdet, og generelt var det altid gået godt. "Der er vi enige." lød det bekræftende, inden han sendte hende et smil. "Vi er et godt fagligt team".

"Hvordan samler man så brugbar information?" spurgte han per automatik, da han selv ikke var nogen raket i sociale kampe.

[Martina dela Cruz]

Martina havde nok altid været lidt på popularitets-holdet. Ikke fordi hun ikke klarede sig glimrende fagligt, men hun vægtede det nok ikke så højt som hun måske burde. Måske var hun også lidt privilegieblind, uden at det helt var steget hende til hovedet "Claro. hun satte pennespidsen mod pergamentet og skriblede en sirlig overskrift mens hun igen trak på skuldrene "Man holder øjne og ører åbne... og taler med de rigtige mennesker."