Do we even remember how? [s]

[Bryce Donovan]

Hvis der var nogen tvivl om hvorvidt eller ej Aifric havde accepteret Callista som en ligeværdig herre i huset, måtte den tvivl blive manet i jorden ved hvor lydigt Aifric adlød hende. Lydigheden kom med den samme varme og høflighed som Bryce selv modtog, og der var noget ved det som trak i hans smilebånd. Han nåede at overveje for sig selv om husalfen havde hørt deres udveksling af ord, selv udenfor rummet.

En overrasket, men underholdt lyd kom fra ham da han mødte hendes blik igen og sendte hende et skælmsk smil.
"Nogen kunne måske også argumentere for at vi har... arbejdet en appetit op igen." pointerede han sigende, og var ikke bedre end at han faldt for fristelsen til at lade hånden finde frem til hendes lår igen. "Vi kunne sikkert ordne noget. Efter vi har set til Scarlett?" Tonen var spørgende, sekundet inden Aifric igen poppede frem med et par kåber i favnen.

[Callista Runcorn]

Callista lukkede øjnene og lagde nakken helt tilbage mod hans hånd med en dæmpet latter “Jeg har svært ved at modsige dig i de argument.” Drævede hun, dovent som en kat i en solstråle og åbnede øjnene igen da Aifric vendte tilbage. Hun rettede sig op og lænede sig til siden for at plante et fjerlet kys mod hans kind før hun nikkede og rejste sig fra sofaen. Den tynde kåbe var kølig mod hendes hud, men behagelig da hun bandt den om livet med silkebåndet og så rakte en opfordrende hånd mod ham.

Hun slap den ikke mens de begav sig gennem huset til datterens værelse, hvor hun ganske stilfærdigt skubbede døren op. Der var stille i rummet, ud over et lille, tungt åndedrag. Et enkelt, dæmpet lys var tændt i det ene hjørne og hun tændte ikke mere lys da hun på nøgne fødder listede over gulvet til den lille seng og så ned på det lille menneske med et varmt smil på læberne.

[Bryce Donovan]

Det var ikke første gang de to havde begivet sig igennem palæet hånd i hånd, men for Bryces vedkommende var der nu noget anderledes over det. Ordene de havde delt havde bragt dem endnu et skridt videre i deres forhold, og varmen boblede glædeligt i hans bryst, mens de begav sig op til børneværelset lige ved deres.

Han holdt næsten vejret da de skubbede døren op, og trådte ind ind til hende. Ligesom Callista gik han på listetå til de nåede hendes seng. Det tunge åndedræt fra det sovende spædbarn fik ham til at ånde langsomt ud, mens hans hånd slap Callistas kun så armen i stedet kunne lægge sig omkring hende.
Han kunne sikkert have stået dér længe uden at blive træt af synet, men endte alligevel med at læne sig let ind til Callista.
"Lad os gå." hviskede han dæmpet. "Så kan det være vi kan nå lidt natmad, før hun selv behøver det." tilføjede han med et skævt smil.

[Callista Runcorn]

Callista nikkede, men blev alligevel stående ved tremmesengen uden rigtigt at gøre anstalter til at gå igen “Hun vågner ikke så meget om natten længere, efter hun begyndte at få mos og grød.” Hviskede hun dæmpet, halvt som svar til ham, halvt til sig selv. Hun drejede hovedet og så på ham før hun fortsatte, stadig så lavmælt som muligt, nu hun havde efterladt sin tryllestav nedenunder, og ikke kunne lave en hurtig lydskærmende beværgelse om barnesengen “Har du ikke lagt mærke til vi får lov at sove længere, men til gengæld betaler i flyvende havregrød.”

[Bryce Donovan]

Bryce kunne ikke holde en dæmpet underholdt lyd tilbage, men måtte nikke enigt. Måske var det bare fordi han til tider ignorerede hvor hurtigt det føltes som om tiden gik, og hvor hurtigt Scarlett voksede. Føltes det mon sådan for alle forældre?

"Jeg havde undret mig over det nye tapet i spisestuen." svarede han spøgefuldt, men stadig forsigtig med ikke at sige noget for højlydt, som i sidste ende kunne vække den sovende datter.
En hånd rakte ud og nåede Callistas, og en tommelfinger strøg varmt over hendes håndryg. Sådan blev de stående et øjeblik og vågede over datteren, og det var først da Scarlett gav en lyd fra sig som kunne indikere at hun drømte, at Bryce lykkedes i at løsrive sig fra synet, og ledte an ud af barneværelset, stadig med Callistas hånd i sin.

Lukket