Ganske belejligt

[Natalia L. Blishwick]

Natalia havde flere gange hørt, at hun altid gik meget målrettet, og altid taget det som et kompliment. Hun havde rigeligt, hun ville nå, og slet ikke nok tid, før hendes liv ville slutte ved alteret.

Af og til betød det dog uheld. Som da hun nær kolliderede frontalt med Kiaan Patil-Fawley. Hvilket jo var ganske belejligt. Hun trippede lidt til den ene side, så den anden, mens de tydeligvis ikke kunne finde ud af at gå forbi hinanden.

"Jamen tak for dansen," grinede hun og trods det engelske var tæt på fejlfrit, kunne hun ikke løbe fra sin accent.

[Kiaan Patil-Fawley]

Hvor Natalia gik målrettet, gik Kiaan måske mere distraheret. Det var nu et par dage siden han sidst havde talt med Olive O'Neal, da hun gav ham hans sager tilbage. Sagerne stod foreløbigt stadig i deres kasse, gemt væk under hans seng på sovesalen, uden at han anede hvad han skulle gøre af dem. En anden kasse var så småt ved at få indhold i form af hendes sager, han havde haft stående. Han ville nok blive nødt til at vente til efter ferien, når han havde været hjemme og kunne få fat i de sidste ting dérfra.

Det var i hvert fald dé tanker som fyldte hans hoved da han nær var kollideret med løven, og de mislykkedes i at kunne bevæge sig rundt om hinanden. Hendes grin smittede i det mindste nok af på ham til at vippe mundvigerne en smule opad.

"Jeg troede ellers jeg kunne være en bedre danser end dét." Tonen lød forhåbentligvis mere spøgefuld end han gik og følte sig. "Men tak og i lige måde." Tilføjelsen kom med et lidt tydeligere smil.

[Natalia L. Blishwick]

"Altid," svarede Natalia efter at have kastet et skamløst blik over ham. Ja, når de så ud som Kiaan, var de altid velkomne til en dans.

"Jeg tror ikke, vi har hilst." Hun rakte en hånd frem. "Natalia."

[Kiaan Patil-Fawley]

Hvis Kiaan lagde mærke til hendes blik over ham, sagde han i hvert fald ikke noget til det. Den udstrakte hånd blev dog mødt af hans, og han trykkede den let.

"Kiaan." svarede han hende. "Men nej, det har vi vist ikke. Selvom vi har haft timer sammen. Det er næsten for galt." Når han tænkte efter, ville han da også mene at have set hende, når Slytherin havde timer med Gryffindor. Hun havde bare været i hans perferi, og ikke én han rent faktisk havde talt eller arbejdet med.

[Natalia L. Blishwick]

Det var ikke så meget et håndtryk, som det var Kiaan, der fik lov at holde hendes hånd, mens den svævede let i hans. Et enchanté-moment. Uden at spørge om lov lænede hun sig frem og strejfede hver af hans kinder i et fjerlet kys, knapt en berøring. Først højre, så venstre. Som man gjorde det i Portugal.

“Det vil jeg mene,” erklærede hun sin enighed og sendte ham et af de mere charmerende smil. “Du bør sætte dig ved siden af mig, næste gang vi har magiens historie. Jeg kunne godt bruge noget bedre underholdning end - hvad er det han hedder, Binns?”

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan studsede kun kort over Natalias hånd som lå så let i hans. Til gengæld blev han fuldstændig taget med bukserne nede, da hun lænede sig frem og kyssede hans kinder. Det fik ham til at granske hende nøje med blikket i et øjeblik, før knutten faldt. Det slog ham at hun kom fra en anden kultur. Det fik ikke hans ører til at brænde mindre.

"Ja?" kom det spørgende fra ham. Smilet fortog sig en anelse. "Jeg ved ikke hvor meget underholdning jeg er for tiden. Men alt er vel bedre end gamle Binns, ikke?" Smilet trådte en smule frem igen. "Jeg troede graven skulle være en pensionstilværelse. Åbenbart ikke." Spøgen trak endnu en smule i mundvigerne så et skævt smil blev formet.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia så ikke varmen i hans kinder, selvom hun kunne mærke den fra ham. Men det var vel kun selvfølgeligt for én af de eneste fyre på skolen, der ikke var lige så smagsløs og kedelig som det engelske køkken. Hun tog det da også bare med en dæmpet latter.

"Jeg føler, jeg har brug for enten graven eller pension efter hver time med ham," bemærkede hun muntert og kastede et blik over skulderen.

"Vil du ikke med ud? Sidde og nyde det gode vejr lidt?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Smilet gled over i et dæmpet grin, som måske var resultatet af Natalias eget. Han kunne da også kun sympatisere; Binns var en notorisk kedelig professor, og Kiaan var overbevist om at mindst én elev måtte have kedet sig selv ihjel til en af hans timer gennem årene.

"Det lyder godt. Lidt frisk luft er lige hvad jeg har brug for." Det kunne forhåbentligvis klarne hans tanker en lille smule, foruden selskabet. Mens de begyndte at gå, trak han en smule på smilebåndet igen. "Men det gode vejr er vel ikke lige så godt som derhjemme?" spurgte han, mens ansigtet lagde sig en smule på sned. "Hvor var det nu? Spanien, eller sådan noget?" Han havde hørt accenten, men kunne ikke rigtigt placere den, andet end at det i hans ører lød spansk.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia var lidt træt af at blive spurgt, om hun var fra Spanien. Modsat Martina dela Cruz, der også talte portugisisk, forstod Natalia ikke meget andet end hola og enkelte af de delte ord. Men hun fejede bare håret bag øret og svarede i et ubekymret tonefald:

"Portugal," rettede hun og håbede bare, at han i det mindste ikke troede, det var i Spanien. "Men nej, det er lidt varmere. Ikke mere end omkring ti grader eller sådan, dog. Og lige nu ville jeg trods alt være i Pyrenæerne, hvor der nok stadig er minusgrader." Hun sendte ham et skævt smil.

"Så jeg er fint tilfreds med at kunne undvære handskerne."

[Kiaan Patil-Fawley]

"Portugal," gentog han med et nik, og noterede sig det bag øret. "Det må du undskylde. Det må vel gå dig lige så meget på, som en skotte vil blive irriteret over at blive kaldt engelsk."

Hendes bemærkning om Pyrenæerne gav ham et eftertænksomt udtryk før knutten faldt. "Nåh ja. Beauxbatons." Han tænkte vel aldrig over at den franske skole lå tættere på for de portugisiske hekse og troldmænd. "Den må jeg sige mig enig i. Det britiske forår er måske ikke noget at skrive hjem om, men det er i det mindste varmere end vinteren, eh?" Gik han seriøst og talte om vejret? Han kunne have sværget på at have været en bedre samtalepartner før.

[Natalia L. Blishwick]

Det var for nemt at pointere, at Skotland dog var med i en form for rigssammenslutning med England, mens det eneste, Portugal og Spanien havde tilfælles, var den indoeuropæisk italiske sprogstamme, så Natalia lod det glide forbi. Hun nikkede i bekræftelse.

“Du har måske en fremtidig karriere som vejrmelder for profettidende?” bemærkede hun drilsk og skævede til ham.

[Kiaan Patil-Fawley]

Natalias spøgefulde bemærkning smittede af på ham, og han kunne trække en smule mere på smilebåndet, før smilet brød ud i et dæmpet grin.

"Nej, det har jeg virkelig ikke." svarede han, før blikket vendte sig en smule mere mod hende. "Undskyld. Som jeg sagde, ved jeg ikke helt hvor underholdende jeg er for tiden. Jeg lover at jeg plejer at være mere charmerende end dét her." Smilet blev skævt.

[Natalia L. Blishwick]

“Ser man det. Jeg vidste ikke, du gerne ville charmere mig, Kiaan,” bemærkede Natalia drilsk, men dvælede ikke ved det. Hendes erfaring var, at den direkte tilgang ikke altid blev modtaget lige vel blandt englænderne.

Hun kastede et undersøgende blik over ham. “Er det noget, du vil tale om?”

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan var ikke engang sikker på, om det havde været hans hensigt at antyde dét, men Natalias drilske tone hjalp en smule på hans humør, så han havde heller ikke lyst til at benægte det.

Til gengæld falmede hans smil ved spørgsmålet, som høstede en hovedrysten fra ham.
"Nej. Det vil jeg ikke." svarede han, uden at behøve tænke særlig længe over det. Hvis han tænkte på det, ødelagde det hans humør. At tale om det, ville kun gøre det værre. Og han var træt af de sympatiske blikke han fik på bekostning af det. "Faktisk vil jeg hellere tale om alt andet." Blikket dvælede en smule på hende. "Jeg kan jo starte med at lære dig bedre at kende, ikke?"

[Natalia L. Blishwick]

Natalia vidste ikke meget andet om Kiaans situation, end at han havde haft en kæreste og nu ikke havde én længere, men det var også alt, hun behøvede. Hun sendte ham et skævt smil og nikkede.

“Jeg er en åben bog,” svarede hun med et glimt i øjet. “Så du skyder bare.”