Kryptisk nesudifesl

[Cailean Morgaine]

Cailean have holdt lav profil det sidste stykke tid. Han havde stadig ikke fået fat i hverken Agnes Rosier eller Simon Montague, men gjorde heller ikke nogen aktiv indsats. Heller ikke i forhold til at presse Greengrass, selvom han stadig havde hendes stav, og vel nok kunne få hende til hvad som helst. Summer Maddox havde han også holdt sig fra. Men det var fandme ikke fordi, at Baylea Burke havde sagt at han skulle.

Han var netop nu på vej tilbage til sovesalen for at hente rent tøj og håndklæder til et bad, efter at have brugt det meste af lørdagen i drivhuset. Han havde jord under neglene og tilsyneladende også i ansigtet, at dømme på et blik han fik fra nogle yngre elever da han trådte ind i opholdstuen. Han var derfor hurtigt videre, op ad trapperne og ind ad døren til sovesalen.

Umiddelbart var her ikke nogen andre. Deres senge ar i hvert fald tomme, og Cailean vendte opmærksomheden mod sin egen.

Han var alligevel ikke alene. Corban Yaxley Jr. sad på sengekanten ved siden af sengebordet, der var skubbet til side.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde som regel altid orden i sagerne. Skulle han overhovedet interagere med andres, var han måske endda endnu mere ordentlig. At dømme på rodet omkring sengebordet, den skæve slipseknude og det pjuskede hår, kunne det dog tyde på at hans søgen var blevet febrilsk. Men han måtte finde den bog inden påsken, helst. Så han kunne gemme den et mere sikkert sted i påskeferien så han kunne bruge den til at inkriminere sin far, selvom det nok også var uundgåeligt at han inkriminerede sig selv med de tre forbandelser han havde nedfaldet.

Bogen havde ikke været til at finde, selvom han havde hevet andet umiddelbart ragelse ud af gemmestedet. "Hvor er den Cailean?" spurgte han, så snart kammeraten var trådt ind i sovesalen. 

[Cailean Morgaine]

Cailean rynkede på næsen og hankede op i tasken, uden at ane hvor han skulle gøre af den, når Corban sad på sengen.

"Hvor er hvad? Plejer du ikke at prædike, at man ikke skal røre ved andres ting?" Tonen var egentlig ganske rolig, selvom scenen foran ham kunne tyde på, at Corban var blevet skiftet ud med en trold der havde drukket polyjuice eliksir.

[Corban Yaxley Jr.]

Selvom Corban allerede havde gennemsøgt en del af det, var der noget ved Caileans bemærkning der fik ham til at tro, at han forsøgte at undvige spørgsmålet. For det virkede absurd at han ikke vidste hvad han talte om.
Især lige omkring denne bog.

"Du ved hvad jeg taler om," kom det fra ham, før han løftede sig og begyndte at rode i hulrummet igen.

[Cailean Morgaine]

Cailean fulgte Corban med blikket. Det lille hulrum bag sengebordet var tomt. Tydeligvis. Og det eneste der havde været derinde var bogen. Cailean var for længst holdt op med at gemme sine egne ting derinde, nu hvor Corban også kendte til det.

Ikke at han gemte ret meget for Corban længere. Utroligt nok havde det faktisk hjulpet en del på deres venskab, at de var holdt op med at lyve, og gemme ting for hinanden. Hvem skulle have troet det.

Men der var alligevel få ting, som Cailean holdt for sig selv. Greengrass' stav, for eksempel. Og Corbans roderi skulle helst ikke i nærheden, af den knapt så godt gemte tryllestav, der lå i kisten for enden af sengen. Ganske vist i en lomme i inderforet, men trods alt stadig ret tilgængelig, hvis nogen ledte efter noget.

"Du har vel selv taget den? Måske har du lagt den et eller andet håbløst sted." Han trådte et par skridt nærmere, så han kunne lægge tasken ovenpå kisten.

[Corban Yaxley Jr.]

"Hvorfor skulle jeg ligge den et andet sted?" Kom det frustreret fra rod-hårede Corban, der snart løftede sig fra sin gramsen i hulrummet og vendte øjnene mod kammeraten.

"Du ved hvor meget der er på spil for mig, Cailean. Så drop det der," Det var vel kun dem der kendte til gemmestedet. Og så skævede han over mod kisten, før han trådte over mod den.

[Cailean Morgaine]

Cailean satte sig instinktivt ned på kisten da Corban trådte nærmere. Det var ikke nogen dårlig siddeplads, men den var klart en smule ukonventionel.

"Jamen jeg skal da også nok hjælpe dig med at lede efter den." Svarede han velvilligt, for at få Corban på andre tanker end kisten. "Men det er ikke mig der har taget den, Corban."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var ikke typen der skubbede nogen væk, og det var heller ikke tilfældet lige nu. Alligevel var han da pludselig temmelig fristet over at se hvad der gemte sig i kisten, hvis Cailean så det nødvendigt at sidde på den.
Så han... skjulte virkelig noget.

"Hvem skulle ellers have taget den?" spurgte han så og gik tættere på kisten og Cailean. "Hvad er det du skjuler, Cail?"

[Cailean Morgaine]

Cailean blev urokkeligt siddende.

"Jeg skjuler ikke noget, Corban. Hvorfor spørger du ikke Borgin eller Filch? Hvad skulle jeg få ud af, at tage din dumme bog?" Når sandheden skulle frem, kunne Cailean sikkert få ganske meget ud af 'Corbans dumme bog'. Han havde da også kigget nysgerrigt i den. Men det gav ikke nogen mening, at give Corban nys om det, ved at fjerne bogen fra dens skjulested.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban vidste det virkelig heller ikke, men han var temmelig desperat lige nu, og derfor forholdte han sig til det eneste han vidste lige nu. Og det var at Cailean havde taget en pludselig plads på kisten, som var der noget i den, han ikke måtte se.

Corban skubbede til den med skosnuden. "Gemmer du noget dernede?"

[Cailean Morgaine]

Okay. Måske havde det ikke været super hensigtsmæssigt at sætte sig på kisten. Eller i det hele taget, at henlede Corbans opmærksomhed mod den. Men det var svært at lave om på nu.

"Ja, mine ting." Svarede han stædigt. "Gå hen og rod i din egen kiste, hvis du absolut vil spilde tiden på lede efter dit eget ragelse. Jeg har ikke taget den.." Af og til var Corban virkelig tykpandet.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban vidste godt, at hans fingre ikke burde røre ved andres ting, selvom Cailean flere gange havde rodet i hans. Alligevel kunne han ikke udelukkende få dårlig samvittighed i scenariet. For han havde brug for bogen. Ikke for at beskytte sig selv, men for at inkriminere hans far, og faktisk dermed også sin egen karakter.

"Siden hvornår er du blevet ømtålelig omkring dine ejendele Cailean?" spurgte han, selvom spørgsmålet måske ikke bar ligeså meget vægt og værdi som han havde håbet på. Nærmere lød Corban nu bare en kende desperat.

"Er det ikke også i din bedste interesse, at lede med mig - hvad end det bliver i mine sager, dine egne eller resten af dem i sovesalens? Er vi ikke venner eller hvad?"

[Cailean Morgaine]

Selvfølgelig skulle den bog findes. Og selvfølgelig havde Cailean tænkt sig at hjælpe. Men på hans egene præmisser, og skepsissen i hans blik var da heller ikke til at tage fejl af.

"Jo. Klart. Men hvad med at du leder i dine egne ting først? Så skal jeg nok lede i mine, og så kan vi ransagde resten af sovesalen bagefter, hm?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban lagde ikke sine ting tilfældige steder, og det regnede han med at Cailean udmærket vidste. Dog var han nu heller ikke typen der bare puffede Cailean væk, selvom det var en af de omstændigheder hvor det virkede alt for fristende.

Derfor gik han over til sin egen seng - ledte i kommoden og kisten, indtil han så en mulighed for at springe frem mod Caileans, for at åbne den og losse hænderne ned i indholdet.

[Cailean Morgaine]

Først da Corban var godt i gang med sit eget, og ikke længere lignede én der mistænkte Cailean for at skjule noget, flyttede han sig fra kisten og begyndte at lede. Nogen kunne selvfølgelig have taget den, og bare smidt den fra sig igen, efter at have åbnet den. Under sengen, måske? Cailean kravlede ned på alle fire for at lede.

Halvejs inde under sengen, kunne han pludselig høre nogen spæne over gulvet, og henimod hans egen seng. Cailean slog hovedet op i lamellerne, imens kistelåget blev slået op mod træet i fodenden. Lommen i kistens inderfor var et oplagt sted at gemme noget på størrelse med en bog. Eller en tryllestav.

Om Corban havde nået at lede det hele igennem, anede Cailean dog ikke før han greb fat i nakkekraven og rev til med hele sin kropsvæg, for at få Corban væk.