You speak my language

[Martina dela Cruz]

Martina var næsten altid i god tid til morgenmaden. Ikke så meget fordi hun var morgenmenneske, som fordi hun bare hadede at kaste sin morgenmad i sig. Generelt hadede hun at haste igennem måltider, men i særdeleshed morgenmad.

Morgenen blev dog automatisk bedre, da hun spottede Natalia L. Blishwick ved et af langbordene og hun gled ned ved siden af hende, selvom det betød at førsteårseleven ved siden af, blev nødt til at rykke en halv balle for at hun kunne være der "Olá linda." hilste hun med at afslappet smil, mens blikket søgte den nærmeste kande med noget der kunne gå for at være kaffe "Sovet godt?" fortsatte hun, uden at slå over i engelsk.

[Natalia L. Blishwick]

Det var med et modløst blik ud på en frostklar morgen, at Natalia var kommet ud af sengen den morgen. Mødet med et iskoldt stengulv var mere effektivt end et bad, selvom hun havde prøvet at genfinde varmen ved at skrue lidt ekstra op for temperaturen på det rindende vand. Men hun følte sig stadig lidt som en klump is, da hun sad ved et af langbordene og prøvede at finde engelsk cuisine bare tilnærmelsesvist interessant.

Bevares, der kunne da også blive koldt i både Portugal og især Pyrenæerne, men i førstnævnte var der nok allerede ti grader varmere og på Beaxubatons ville hun i det mindste få spiselig mad og et lidt mere inspirerende lydbillede af portugisisk, spansk, tysk, belgisk, hollandsk, flamsk og fransk. Derfor var det også et øjeblik af lettelse ved lyden af modersmålet og hun sendte et smil til Martina, der slog sig ned. Ingen af dem værdigede førsteårseleven så meget som et blik.

“Ja,” svarede hun med underspillet sarkasme og talte ligesom veninden stadig portugisisk. “Hver gang jeg sover, er det en fin mulighed for at tro, det hele er et syret mareridt.” Smilet var fuld af selvironi.

“Hvad med dig?”

[Martina dela Cruz]

Martina trak på skuldrene mens hun hældte op i sit krus og lagde begge hænder omkring det, for at lune fingrene "Hvis min nabo kunne holde op med at tale i søvne og vi kunne få noget mere varme på, så ville jeg sove bedre." konstaterede hun tørt og kastede et blik ud over det, i hendes optik, kedelige udvalg af morgenmad "Og jeg kom her frivilligt." fortsatte hun, med et både indforstået og medfølende sideblik til veninden "Er han blevet mindre tung at danse med?"

[Natalia L. Blishwick]

Natalia grinede over konstateringen. Med alt, hun havde hørt om England, havde det været en noget slummet oplevelse rent faktisk at komme til. Meget forskelligt fra Beauxbatons marmorbelagte gulve og hvidkalkede vægge.

"Jeg kommer aldrig til at forstå det," svarede hun og smilede indforstået til veninden. Et smil, der hurtigt falmede, da Tommy Blishwick blev bragt op. Blikket fulgte Martinas til grævlingen, men dvælede ikke mere end enkelte øjeblikke.

"Som at danse fandango med en sasquatch." Hun himlede med øjnene.

[Martina dela Cruz]

Selvom emnet egentlig ikke var særlig sjovt, fik Natalias tørre konstatering Martina til at slå en boblende latter op, der fik de omkringsiddende til at se i deres retning, uden at hun tog sig af det "Jeg vidste ikke du havde danset med min onkel Hector?" de brune øjne spillede underholdt, mens hun rakte ud efter et fad og øste æg over på sin tallerken, mens udtrykket blev mere alvorligt "Og du har ikke fundet en udvej endnu?" spurgte hun, med overbevisningen om, at der måtte være en, selvom det nok var en smule naivt.

[Natalia L. Blishwick]

Natalias øjne klemte sig lidt sammen om et spillende blik. Mundvigene sitrede, men hvordan skulle hun ellers håndtere det. Så hellere smile hele vejen op til skafottet.

"Det er ikke sådan, det fungerer, querida," svarede hun og fejede det mørke hår om på ryggen. "Tro mig, min far skal nok sørge for, at jeg bliver gift til sommer, levende eller død." Blikket vandrede til Tommy Blishwick.

"Det ville også være godt det samme for ham." Hun nikkede i hans retning. Det gjorde hende ikke noget, at han vidste, de talte om ham. Selv, hvis samtalen ikke havde været på portugisisk, havde hun ikke bekymret sig. Han kunne dårligt være i tvivl om, hvad hun tænkte om ham.

[Martina dela Cruz]

Martina trak på skuldrene, uden at modsige Natalia. Det var ikke fordi hun ikke vidste det. Hendes egen søster sad trods alt i samme saks og hun vidste hun selv levede på lånt tid i den henseende "Vi kan stikke af sammen." spøgte hun, mens blikket fulgte venindens til den bebrillede englænder hun skulle giftes med "Starte et nyt liv et sted under andre navne."

[Natalia L. Blishwick]

Forslaget var totalt urealistisk, men ikke desto mindre underholdende. Natalia grinede og tog en tår juice med en misbilligende fold over næseryggen. Hun manglede evigt sin faste morgen-latte, men den slags var åbenbart for høje krav at sætte til et magisk slot.

“Og starte et screamo mariachi-band,” foreslog hun med et glimt i øjet.

[Martina dela Cruz]

Martinas læber trak væk fra tænderne i et grin, mens hun nikkede "Mhmm.. du ville se fantastisk ud med en sombrero." hun gav veninden et blødt puf med albuen, mens hun tog et nip af det der skulle forestille at være te "Har de sat sig på dig hele påskeferien, forresten?" blikket blev spørgende "Ellers kunne du komme og besøge Nell og jeg i London og komme lidt væk." hun havde måske haft en anden plan også, men efter festen efter sidste kamp, havde hun dømt den ikke så aktuel længere.

[Natalia L. Blishwick]

“Ja, ikke?” grinede Natalia og poserede ugenert. Hun var tydeligvis ikke i tvivl om, at hun ville se godt ud i det meste. At hun havde lidt rundere hofter og lidt mere bagpå end de fleste piger på skolen, generede hende langt fra - tværtimod. Hun skilte sig hellere end gerne ud fra det grå tapet.

“Deres planer er ikke mine planer,” konstaterede hun simpelt. Bare fordi hun åbenbart skulle leve sit liv med Tom Yaxley, skulle han ikke have nogen illusioner om, at hun havde tænkt sig at være en god, lille husmor, der bare ventede på ham derhjemme. “Mine planer er at hænge ud sammen med den eneste ikke-ulidelige på den her skole.”

[Martina dela Cruz]

Natalias ukuelige selvsikkerhed var en af grundene til Martina havde synes om hende fra starten. Den matchede hendes egen og det var befriende mellem de britiske snerper der ellers vandrede rundt i gangene "Så længe den eneste er mig, så er alt godt. Dig, mig og London at gøre usikker.. og garanteret mænd der er mere spændende end udvalget heromkring." hun skar en opgivende grimasse "Jeg trænger til en pause fra de kyske prinsesser heromkring."

[Natalia L. Blishwick]

Natalia grinede igen og fik høstet nogle blikke på det. Men hun besvarede dem ikke, hverken med et blik eller opmærksomhed. Den var rettet mod Martina og desværre delvist den firkantede brite, hun var blevet forlovet med.

"Det er vist ikke meget, der skal til for at være mere interessant. Både troldmænd og hekse," svarede hun sigende og kastede et enkelt blik i retningen af Cora Greengrass.

"Det er, som om de aldrig har lært at have det sjovt."

[Martina dela Cruz]

Martina fulgte Natalies blik og endte ved sirenen der ikke kunne tåle kritiske spørgsmål. Det trak insisterende i hendes mundvige og et underholdt fnys forlod hende, før hun drejede hovedet og så på sin sidekvinde igen "De har for travlt med at sidde med samlede ben og en pind i ryggen for at virke så lidt menneskelige som muligt." hun gjorde en lille pause med et sigende blik "Nogen mere end andre."

[Natalia L. Blishwick]

En istemmende lyd forlod hende over Martinas svar. "Men du kan i det mindste se på hende, at hun har lavet ting og sager." Minen blev mere opgivende, som blikket fandt tilbage til argentineren.

"Jeg tror ikke engang, at han har set en nøgen pige før." Hun slap et fnys, der næsten lød muntert.

"Eller ville vide, hvad han skulle stille op med én, hvis det skete."

[Martina dela Cruz]

Martina fnøs igen underholdt og nikkede sin enighed "Du mener hun har gjort alt det vi andre også gør, men nægter at stå ved det og i stedet ser ned på andre for det? Tjek. Den tror jeg er dækket ind." hun rystede på hovedet, mens blikket søgte i retning af Natalies forlovede, og strejfede Cora på vejen "Hvis jeg nogensinde bliver så dobbeltmoralsk, så skyd mig." hun betragtede diskret Tommy Blishwick et øjeblik "Måske han tror det er ligesom dukker og der bare ingenting er når man først får tøjet af."