Post by Blair Cunningham on Mar 8, 2022 12:14:01 GMT 1
Blair Cunningham
KALDENAVN: Det er ikke så tit han har fået et, og der er i al fald ikke et, der bliver brugt regelmæssigt, siden hans navn i forvejen er så kort.
FØDSELSDATO: 07-08-1999.
ALDER: 29.
NATIONALITET: Skotsk.
BLOD: Halvblods.
SOCIAL STATUS: Høj middelklasse.
Udseende
FACECLAIM: Colson Baker (Machine Gun Kelly).
UDSEENDE: Temmelig høj med sine 192 cm, og slank af natur - nogle ville nok endda sige ‘ranglet’. Han er godt tatoveret over meget af kroppen, især ryg, brystkasse, mave og arme. Han har naturligt brunt hår, men bleger det blondt, og klare, milde blå øjne. Derudover har han, hen over ryggen og delvist gemt af den tatovering han fik lavet senere, tre lange ar der går skråt hen over rygraden. Dette er arrene efter varulve angrebet da han var 16.
SÆRLIGE EGENSKABER: Varulv.
Praktisk information
ARBEJDE: Professor i Magiske Dyrs Pasning og Pleje ved Hogwarts.
KOLLEGIE: Gryffindor.
ÅRGANG: 2017.
TRYLLESTAV: Sort valnød, 14 ¼ tomme, dragehjertestreng og ubøjelig.
ANDRE EJENDELE: Han har en hornugle, som er den han bruger til at sende sin post med. Derudover har han en halskæde, som han har fået af sine forældre, og som han næsten altid har på, omend skjult inde under roberne. Sidst men ikke mindst har han sin lidt slidte, men meget nyttige notesbog, som han tog ekstra noter i, i sine rejser før han blev professor.
Karaktertræk
PERSONLIGHED: Blair er meget empatisk af natur. Han er derfor en der gør hvad han kan for at virke så venlig og imødekommende som muligt, da han fuldt og fast lever efter princippet med at være mod andre, som man ønsker andre skal være mod en selv. Gavmild af natur, og glad for at give af hvad han kan, er dette en egenskab hos ham, der virkelig trak ham til lærer faget, for at han om ikke andet kunne dele ud af sin viden, og være med til at give eleverne et trygt miljø at lære i, hos ham. Grundet hans egen status som varulv, og han derfor udmærket godt ved hvordan det er at blive diskrimineret mod, er han selv utroligt åbentsindet og tolerant, da han ikke ønsker at andre skal føle som han gjorde i årene efter hans ulykke - og lige præcis accept og tolerance er et område han er meget passioneret inden for, af samme årsag, og sørger for at alle hans elever føler sig velkomne og accepterede i hans klasseværelse.
Hans ultimative mål ved han godt i bund og grund nok er urealistisk, men derfor arbejder han nu ikke mindre hårdt for at nå det - ikke alle er lige glade for at alle væsner skal være en forstået del af samfundet. Når han kommer ud i nye situationer kan han godt komme til at låse sig en smule ind i sig selv - i al fald, indtil han har set folk an og føler sig tryg omkring dem. Det sker ikke så tit, men der er altid en risiko for det. Han kan til tider virke lidt distræt, som hans tanker løber lidt afsted med ham, og han er egentligt også meget sensitiv, omend han skjuler det bag en glad facade, da han har lært at folk udnytter det hvis han viser svaghed. Han er meget kritisk over for sig selv, og vil meget gerne behage andre, især på baggrund af det dårlige ry varulve har, som han søger at omstøde, og det ved han kun kan ske ved ‘god opførsel’ fra varulve som ham selv - også selvom, at der ikke er nogen ud over hans familie og tætteste venner, der ved at han er det.
MAGISKE TRÆK: Hans patronus har formen af en Oryx, der er et gazelle-lignende dyr fra Afrika. Mindet han bruger til at fremkalde den, er det glade minde fra den første forvandling hvor han havde taget Wolfsbane eliksir - og derfor ikke angreb nogen men forblev i sit rette sind. Forvandlingerne er som regel ikke gode for ham, men netop den første hvor der ikke skete noget, er hans absolut bedste minde. I drømmespejlet ville han se han sit varulve-jeg, men omringet af venner og familie der alle accepterer ham som han er. En boggart ville vise ham en varulv - den specifikke varulv, der angreb ham da han var 16. En dementor ville få ham til at genleve mindet, hvor han blev angrebet og bidt af varulven, hvilket gjorde ham til en, også. For ham dufter Amortentia af jasmin, appelsin og metal, med en undertone af læder. Kun Veritaserum ville få ham til selv at afsløre, at han er varulv overfor rektor, andre professorer eller lignende - da han ved han nemt kan miste sit job på det, og han også vil gøre alt, for ikke at stå på ministeriets liste over officielle varulve.
Baggrund
FAMILIE
Far: Evan Cunningham, 58 år, Mugglerfødt, arbejder i eliksir butikken med Amelia.
Mor: Amelia Sutherland-Cunningham, 53 år, Fuldblod, eliksirmester med egen butik i Edinburgh - som Evan arbejder i.
BOPÆL: Glasgow, Skotland.
HUSALF: Ingen.
HISTORIE
Barndom:
Blair er født og opvokset i en lille troldmands landsby i Skotland, et stykke væk fra alle større mugglerbyer - oppe omkring Aberdeen. Der kunne han i ro og mag lære at flyve kost, lære så meget han kunne om magi og andet, inden han skulle begynde på Hogwarts. Han voksede op omgivet af sin familie, og det var kun hans morbror der boede lidt væk fra dem, da han boede i Hogsmeade hvor han havde - og stadig har - et arbejde på De Tre Koste, som en af de faste kokke der ordner den smule pub-mad der nu engang serveres der.
Ungdom:
Blair fik altid gode karakterer på Hogwarts, efter at være sorteret ind i Gryffindor. Han var desuden både vejleder og senere hen præfekt. Da han var 16, og hjemme på sommerferie, blev han i starten af sommerferien angrebet af en varulv. Familien passede og plejede ham selv, da de ikke ville have at ministeriet fik nys om angrebet. Da han kom tilbage på skolen, var det med at han ved hvert Hogsmeade besøg mødtes med nogen fra sin familie, der gav ham eliksiren han skulle bruge til ikke at angribe andre, så han blot kunne gemme sig ude i skoven på fuldmånenatten i stedet.
Voksen:
Som Blair gik ud af skolen, fandt han hurtigt sig selv med lysten til at komme tilbage og undervise. Han vidste også fra starten af, at han godt ville undervise i de mange finurlige magiske dyr og væsner der findes. For at være sikker på at han vidste så meget som muligt inden han ville begynde at undervise, tog han på flere rejser, finansieret af hans mors familie. På disse rejser var han ofte ude i vildnisset for at studere så mange væsner og dyr som overhovedet muligt, så tæt på som muligt uden at tage varig skade heraf. Han havde bøger med til nemt at identificere væsnerne han stødte på, og sin egen notesbog til at notere hvis han så noget der ifølge bøgerne var unormalt, eller simpelthen bare ikke stod der. Det sidste år inden han blev professor, havde han endda et praktikophold ved drage reservatet i Rumænien, det selv samme Charlie Weasley arbejder ved. Nu er han tilbage på skolen, og har været igang med at undervise et lille stykke tid nu, snart færdig med sit tredie år som underviser. Der er stadig ingen udover hans familie, der ved han er en varulv. Wolfsbane eliksiren laver hans mor stadig for ham, og han henter den stadig regelmæssigt hos sin morbror i Hogsmeade, så der ikke sker nogen uheld på Hogwarts.
Andet
CBOX-NAVN: Kashi.
ALDER: 30.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER: Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.