Det der virker ekstra syndigt, frister endnu mere (s)

[Jack Day]

Synet åd han naturligvis råt, men den fregnede hud kunne sgu noget helt særligt. Ærligt, havde han lyst til at tegne streget mellem dem med tungen, og bare tanken fik ham til at forsøge.

Ekstra motiveret af det røde kinder, begyndte han at kysse hendes hud. Fra nøgne skuldre til knopperne han glædeligt omsluttede med læberne.

[Maighread MacFusty]

Mags havde knapt forventet at ligge der med Jack nu og da slet ikke, at han ville tegne konstellationer mellem hendes fregner. Men han var den glade giver og hun den glade modtager, som hun slap en dæmpet lyd i værdsættelse.

"Det er du alt for god til," mumlede hun og lod fingrene forsvinde ind i mørke krøller.

[Jack Day]

Komplimenter var vildt motiverende. Ligeledes var slanke fingre gennem brune krøller. "Der er meget jeg er god til," kom det måske en kende højrøvet fra ham, selvom han nu bare lød munter gennem sin hæshed.

Fremspringet på hendes bryst rørte han med tungen i kælne, krøllende bevægelser. Snart gled hans kys dog nedad, mod maven og bæltet der, for nu, satte en stopper for festen. Alligevel kiggede han da lige op mod hende, da pegefinger og tommelfinger lagde sig mod spændet.

[Maighread MacFusty]

Mags slap en munter lyd over Jacks selvfede bemærkning, der ærligt talt kun var med til at gøre ham charmerende. Den gled snart over i et nydende suk og hun tillod sig at svælge i følelsen, indtil kyssene begyndte at drive.

Blikket fandt hans og flakkede kortvarigt forbi bæltet, inden hun fandt tilbage til de mørke øjne med et nik og et lille smil.

[Jack Day]

Selvom der ingen deadline var og intet konkret vædemål længere, var der sgu altid en sejr i at få den form for opmuntring. Snart havde han da også åbnet hendes bælte, og var gået i gang med at fjerne hendes bukser.

"Ser godt ud, Mags," sagde han med et drenget smil og en varme i blikket, der måske kunne minde om ømhed udadtil. Snart kyssede han hende under navlen, lige over trussekanten.

[Maighread MacFusty]

Mags havde ikke som sådan følt sig nøgen før hans bemærkning, men følte nu pludselig selvbevidstheden. Hun tillod den ikke at rodfæste sig, men smilede i stedet ned til ham.

"Jeg ville sige det samme, men det er svært at se for alle de lag," svarede hun suggestivt.

[Jack Day]

Jack havde nu været temmelig målrettet, men Mags´ ord trak nu alligevel en munter lyd fra ham, før han utøvende tog det yderste lag af for hende. Jakken og trøjen blev smidt på gulvet, så hun også have noget godt at se på.

"Bedre?" spurgte han, før han lænede sig ned over hende igen.

[Maighread MacFusty]

Det var helt bestemt bedre og Mags' uvorne smil fortalte historien, selvom Jack hurtigt var videre. Der skulle da heller ikke megen overtalelse (for ikke at sige ingen) til at få hende til at læne sig tilbage igen.

Et dæmpet suk mere forlod hende, før det gik op for hende, hvad han lavede. Eller nærmere: at hun ikke vidste, hvad han lavede. Så hun spurgte:

"Hvad laver du?"

[Jack Day]

Jack var allerede gået godt i gang med at kysse hendes maveskind igen. Måske endda forsøge at dirigere hendes ben en smule fra hinanden, ved at placere sit eget mellem dem.

Spørgsmålet fik ham dog til dæmpet at klukke. "Hvad ligner det at jeg laver?" spurgte han og smilede op mod hende, før han plantede et par kys mod hendes varme lår. "Skal jeg stoppe?"

[Maighread MacFusty]

Det var ikke første gang, Jack havde benyttet finden til at sprede hendes ben, og Mags gjorde det med største velvilje. Til gengæld var hun ret forvirret omkring resten, for hun vidste virkelig ikke, hvad det lignede. Men det var nok til at få det til at summe under huden.

Alligevel tøvede hun ikke, ikke rigtigt. Hun fugtede læberne og nikkede så forsigtigt. Men denne gang lagde hun sig ikke bare tilbage. I stedet betragtede hun ham og læberne ud for den sarte hud.

[Jack Day]

Selvom nogen måtte blive præstationsangste under en piges observerende blik, mærkede Jack nu det modsatte. Han blev kun mere målrettet og lod læberne kærtegne hendes inderlår i den første stund.

Ja, indtil han altså dristede sig blidt at hive ned i hendes trusser - dirigere dem afvejen - så hans mund kunne finde ind mellem hendes ben.

[Maighread MacFusty]

Hjertet hamrede hårdere, da trusserne forsvandt, og Mags troede knapt sine egne øjne, da Jack fandt ind mellem hendes ben. Alle planer om at følge med gled i baggrunden, som hun gled ned at ligge igen med et støn.

"Hvad -" lød det fra hende, uden hun forventede svar. Eller overhovedet var bevidst om, at hun havde sagt noget.

[Jack Day]

Glædeligt gav han hende denne førstegangsoplevelse. Ærligt, havde Freddie nok plantet tanken i hovedet på ham i opholdstuen, da de aftalte at forlænge aftalen. Måske tændte det ham også kun endnu mere, at Mags var forbudt territorie og at alle andre drenge efterfølgende måtte måle sig med ham.
Han ville blive udgangspunktet. Og fuck det var fedt.

Han greb om hendes lår, kyssede og kælede hende med tungen dernede. Nok hørte han ordet, men da han ikke tolkede det som indvending, blev han ved.

[Maighread MacFusty]

Selvom Mags fandt sig fastholdt af hans hænder, var det kun på den allerbedste måde. Den fik hende til at vride sig i velbehag. Og det var kun begyndelsen.

Støn flød fra hende, uden hun formåede at stoppe dem. Ikke at hun prøvede. Først da noget, der bedst kunne beskrives som et klynk, forlod hende, prøvede hun at tygge sammen om underlæben. Hoften hævede sig lidt mod ham.

[Jack Day]

Selvom det nu var langt sværere at fortsætte på den samme måde, når hun bevægede sig mod ham, tog Jack det som et tegn til at fortsætte hvad han havde gang i.

Nok var det svært at få meget luft ned i lungerne, men havde han ikke været klar dernede i forvejen, var han nok blevet det af de klynkende lyde hun gav ham.