Post by Julien Toussaint on Feb 12, 2022 17:48:15 GMT 1
Julien Blaise Toussaint
KALDENAVN: Hans navn - han er ikke meget for kæle- eller kaldenavne.
FØDSELSDATO: 18-07-1992.
ALDER: 36.
NATIONALITET: Fransk.
BLOD: Halvblods.
SOCIAL STATUS: I toppen af den høje middelklasse. Han selv er halvblods, mens hans nu afdøde kone var fuldblods. Hans job i ministeriet giver ham også lidt status, værende overhoved for et af kontorerne.
Udseende
FACECLAIM: David Gandy.
UDSEENDE: Julien er omtrent 190 cm høj, og veltrænet da han træner cirka hver anden dag, og minimum 2 timer af gangen. Han har milde blå øjne der lader til at udstråle empati så snart man ser ind i dem. Han er som regel velklædt og velfriseret, og enten glatbarberet eller med et meget velholdt, kort skæg der er barberet meget præcist til, så det hele passer fint sammen - det er tydeligt at det her er en mand med en god sandt for at være velpåklædt og fremstå så pæn som muligt.
SÆRLIGE EGENSKABER: Animagus - hans form værende den af en slørugle, hvor hans kendetegn er de blå øjne, som man normalt aldrig ser en slørugle have.
Praktisk information
ARBEJDE: Kontoroverhoved ved Kontoret for Uautoriseret Brug af Magi, under Afdelingen for Magiske Efterretninger og Retshåndhævelse.
KOLLEGIE: Slytherin.
ÅRGANG: 2011.
TRYLLESTAV: Poppel træ, 14", manticore brod og ubøjelig.
ANDRE EJENDELE: Han har en norsk skovkat, der er meget mørk i farverne og hedder Chloé. Han har også stadig brudekjolen hans afdøde kone blev gift i, gemt af vejen oppe på loftet.
Karaktertræk
PERSONLIGHED: Julien er en meget åbentsindet person. Han dømmer aldrig bogen på dens udseende - selv hvis han ikke er enig med nogen, så ved han at de har ret til at have deres mening, og det lader han dem også have, uden at prøve på at ændre på den. Han er også en meget pålidelig person - han hader at svigte nogen mere end noget andet, så et løfte fra ham kan man være sikker på bliver holdt, uanset hvor svært det vil være at holde det. Julien er også meget passioneret - han går meget op i de få hobbyer han har, og i hans arbejde, hvorfor han sjældent mangler noget at lave, da han altid har et eller andet han kan fordybe sig i. Karismatisk er også et ord folk ofte bruger omkring ham - han kom meget naturligt til sin post som overhoved for sit kontor, hvor han er en meget vellidt leder der gør det bedste han kan for alle der arbejder under ham. I bund og grund er han derfor meget altruistisk - han tror fuldt og fast på at hvis vi alle blot har rum i vore hjerter og liv til hinandens forskelle, så skal der nok komme en bedre verden ud af det.
Denne indstilling er desværre også en der nogen gange tærer på ham selv, da han ikke kan rette op på alt det dårlige han ser i sit liv. Nogle mennesker vil bare ikke hjælpes, nogle situationer KAN ikke hjælpes - og det er svært for ham at acceptere af og til. Selvom han altid kun søger at hjælpe, så er måden han gør det på nogen gange, måske heller ikke den bedste. Han elsker at undervise andre om et og andet, men af og til kan hans måde at forklare tingene på, måske blive misforstået som at være en smule nedladende - selvom det absolut ikke er tanken bag. Han kan måske også komme til at presse folk lidt for hårdt, til at være den bedste udgave af dem selv - eller, den bedste udgave i hans øjne. Men det er igen blot fordi han gerne vil se alle nå deres fulde potentiale, og med så megen energi som han selv har til at arbejde med sig selv, så indser han måske ikke lige at det ikke er alle der har den samme energi og entusiasme til at arbejde med sig selv som han har. Men i bund og grund er han en meget empatisk person - der måske af og til påtager sig lidt for mange byrder for andre, i et forsøg på at hjælpe.
MAGISKE TRÆK: Julien's patronus er et dådyr. Mindet om dengang han forelskede sig i sin nu afdøde kone, er hvad der driver hans patronus. I drømmespejlet ville han se sig selv med sin afdøde kone, og to børn som han ønsker de kunne have fået sammen. En dementor ville bringe mindet frem om hans kones død - mens boggarten ville vise hvordan alle hans nuværende venner, familie og kollegaer vender ham ryggen. Hvis han nogensinde er i nærheden af Amortentia, ville han dufte liljer, morgenfrisk dug og et lille anstrøg af citrus, noget skarpt der bryder balancen af de andre mildere dufte. Han har også en enkelt dyb hemmelighed, som nok kun veritaserum nogensinde ville få ham til at afsløre - nemlig at han måske alligevel havde lidt af en finger med i spillet med ulykken omkring sin kones død...
Baggrund
FAMILIE:
Far: Blaise Toussaint, 62 år, fuldblod, arbejder ved kontor for uautoriseret brug af magisk transport i Frankrig.
Mor: Coraline Toussaint, 59 år, muggler, læge ved privathospital i Paris.
Storesøster: Brigitte Moreau, 39 år, halvblod, kromutter ved magisk ejet kro i Paris.
Nevø: Jacques Moreau, 17 år, halvblod (fuser), træner til at blive professionel Quidditch spiller.
Kone: Audrey Toussaint-Allard, fuldblod, død.
BOPÆL: Et mellemstort hus i Paris, opført tilbage i den victorianske æra, med et par gotiske detaljer derudover. Indvendigt er indretningen smagfuld, med detaljer der passer til resten af huset.
HUSALF: Han ejer ingen - husalfen de plejede at have, da hans kone stadig var i live, er gået tilage til hendes familie.
HISTORIE:
Barndom
Julien blev født en sommerdag i et muggler hospital i Lyon. Fødslen gik præcis som den skulle, og han kom hjem i favnen på hans mor, Coraline, dagen efter, til en ovenud lykkelig far og storesøster. Han voksede derfor op med sin storesøster ved sin side, og i starten gik han i en helt almindelig muggler skole, samtidig med at hans far også underviste både ham og hans søster i diverse ting der skulle komme dem til gode i den magiske verden. Da hans søster fyldte 11, og begyndte at gå på Hogwarts, var den offentlige forklaring at hun var blevet forflyttet til en større skole i udkanten af Lyon, og alt på nær lokationen var jo så også rigtigt nok. Julien havde generelt en rigtig god barndom - de var ikke vildt rige, men de havde nok til hvad de skulle bruge, der var absolut ingen problemer der, og grundet hans far voksede han da også op med en husalf.
Teenageår
Året han fyldte 11, fik han et brev fra Hogwarts, om at han ligesom hans søster, var blevet optaget. Ham og hans familie drog ind til det indre Paris, til gaden der svarede til London's diagonalstræde - og fik købt ham hans ting, plus hans søster fik de ting hun skulle bruge til sit nye år. Julien blev fordelt ind i Slytherin kollegiet grundet hans allerede dengang store ambitioner, og fandt sig hurtigt venner her. Som årene gik blev han også både vejleder og senere hen præfekt, før han gik ud med et pænt gennemsnit, og i første omgang endte med at arbejde som junior assistent i ministeriet, samtidig med at han havde et deltids job i en butik i Diagonalstræde.
Ung voksen år
En dag på vej hjem fra arbejde, mødte han Audrey. De endte med at date, og senere hen friede han til hende, og hun sagde ja. Med hjertet fuldt af kærlighed, flyttede de sammen for sig selv, og hun tog hendes egen husalf fra familien med hende i huset de nu delte, og de begge havde skam også planer om at få børn - Julien's egen søster havde på dette tidspunkt netop født Jacques. Julien fik et andet job, et efterforsker job frem for elev job ved ministeriet, og havde derfor ikke tiden til jobbet i Diagonalstræde længere. Kort herefter blev han og Audrey gift, og havde en fantastisk bryllupsrejse.
Voksen år
Et par år inde i ægteskabet fik Julien en forfremmelse, til der hvor han er nu, som overhoved for Kontoret for Uautoriseret Brug af Magi, et job som han stadig er glad for, og som han føler at han rent faktisk gør en forskel ude i verden - det er i alt fald med til, at holde magikerne skjult for mugglerne. For nu tre år siden, døde hans kone Audrey i en tragisk ulykke, med en formular der gik galt hjemme hos dem selv. Hendes familie tog husalfen tilbage, og har ikke villet tale med ham siden. Efter den episode har Julien fordybet sig mere i sit arbejde end før - er blevet lidt af en arbejdsnarkoman, da det hjælper ham med at få tankerne væk fra hende og ulykken.
Andet
CBOX-NAVN: Kashi.
ALDER: 29.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER: Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.