Point me towards danger

[Sinéad L. Yaxley]

Sinéad var måske nok lidt indebrændt over, at hendes drømmeliv stadig ikke var gået i opfyldelse. Alt sammen fordi hendes farmor, havde valgt et upassende parti. Og det var ikke for at tænke onde tanker om stakkels Tommy, men Sinéad havde virkelig prøvet alt for at give ham en ærlig chance, og nu stod her.

Sinéad fnøs muntert, og kunne ikke lade være med at smile af Jemimas kommentar. "Nej det ville være synd at sige. Har hun fundet et ægtesigt til dig endnu? Jeg advare dig Jem, hun finder ikke andet en brodne kar."

[Jemima Burke]

Jemima smilede skævt og rystede på hovedet, mens alvor igen fandt hendes blik. Den tragiske måde Sinéad havde mistet sin mand på var ingen hemmelighed, men om den ældre heks var ulykkelig over det, eller måske et sted lettet, turde hun alligevel ikke spørge om "Nej.." hun trak på det før hun fortsatte "Ikke hvad jeg ved, men det har hun sikkert." hun skar en grimasse "Jeg er nok bare naiv når jeg håber på jeg kan gøre hende så træt af mig, at hun opgiver og koncentrerer sig om en anden." en anden der så havde været Iris Burke.

Hun så ned og kunne ikke lade være at føle hun havde lidt skyld i netop det, men skubbede det fra sig "Lige nu ved jeg slet ikke om jeg nogensinde har lyst til at blive gift.. med nogen." Elias meldte sig uundgåeligt i hendes tanker og det sved stadig.

[Sinéad L. Yaxley]

Måske var der gode grunde til, at nogen mente det var upassende, at familie var lærlinge til familie. Sinéad havde i hvert fald ikke længere travlt med, at introducere Jemima til kassens indhold, da hun i stedet smed begge albuer på kassens låg, så hun kunne hvilke hovedet i hænderne imens hun nysgerrigt lyttede til grandkusinen.

"Bare kom hende i forkøbet, Jemima. Det er vidunderligt at være gift, når først man finder den rigtige. Tro mig. Og hun får mig ikke anden gang. Jeg skal nok selv finde noget mere passende, fordi hendes idéer på det seneste..." Sinéad himlede med øjnene. "Jeg mener, vi to ved jo godt at Baylea Burke ikke er ligeså vigtigt for farmor, som os andre. Men hun er stadig familie, ikke? Så det burde vel være på sin plads, at hun havde fået noget bedre. Han er ikke engang arving. Det er pinligt." Hun antog helt automatisk at alle var ligeså nysgerrige som hende selv, og vidste alt hvad der forgik i familien.

[Baylea Burke]

[Jemima Burke]

Jemima havde også lidt glemt indholdet i kassen, mens hun langsomt lukkede op for helt andre, mentale kasser, hun ellers havde brugt år på at holde lukket. En lille del af hende var stadig lidt på vagt, for hvad nu hvis Sinéad bare talte hende efter munden og gik direkte tilbage til hendes forældre, eller oldemor, for at aflægge rapport. Hun stolede dog nok på sine instinkter, til at tro på det ikke var tilfældet “Jeg siger heller ikke rigtigt jeg aldrig vil giftes..” trak hun i land med antydningen af et smil “Bare..” hun sukkede tungt og slog ud med den ene hånd “Bare at jeg godt selv vil vælge med hvem og at jeg ikke har travlt. Jeg er kun sytten.” Hun slap en lille lyd igen, halvt et grin, halvt et fnys “Hellere Baylea end mig. Lad hende bare tage hele rækken af børnebørn og oldebørn før hun kommer i tanke om mig..”

[Sinéad L. Yaxley]

Åh at blive gift som syttenårig. Hvis bare dét stadig var en mulighed. Sinéad ville ikke have haft noget imod at være en ung brud, eller at få børn tidligt.

"Så..." Sinéad så nysgerrigt på hende. "Hvem ville du vælge? Hvis det er okay, at jeg spørger."

[Jemima Burke]

Jemima var ret elendig til at lyve og til pokerfjæs, så spørgsmålet fik hende til at trække på skuldrene, men også hendes blik til at søge alle andre steder hen end Sinéad “Ingen..” hun skubbede krøllerne om bag ørerne og skævede i SInéads retning “Der var en jeg så lidt, men.. det virkede ikke i længden.” Hun bed hårdt sammen og var sikkert nemmere at læse end hun selv ville vide af “Jeg er ovre det.” Bedyrede hun, måske mest for at overbevise sig selv og skød hagen lidt frem.

[Sinéad L. Yaxley]

Aurortræning blev meget hurtigt anden prioritet. Jemimas kærlighedsliv var langt mere interessant, selvom sagen nok havde været en anden, hvis ikke de havde været i familie.

"Ja? Hvad hed han?" Om det virkede i længden eller ej, var underordnet. Sinéad var nysgerrig.

[Jemima Burke]

Jemima tøvede og blikket flakkede da det endelig mødte Sinéads uden at finde andet end ærlig interesse. Alligevel rystede hun på hovedet til en start. Hun havde holdt forholdet hemmeligt for det meste af verden, at det var alt for underligt at snakke åbent om det “Elias..” svarede hun så alligevel og skar en grimasse “Men det er altså slut nu.”

[Sinéad L. Yaxley]

Elias. Hvem som helst kunne hedde noget så ordinært som Elias. Sinéad var da meget mere interesseret i det fulde navn, og hvis Jemima absolut kun skulle fokusere på ét, kunne hun da godt have valgt efternavnet.

Alligevel smilede Sinéad, som om hun havde fået hvad hun havde spurgt efter. Måske smilede hun også lidt af Jemimas søde teenage grimasse.

"Så var han sikkert heller ikke værd at samle på, Jemima. Jeg tror du har en sund fornemmelse for dén slags." Om ikke andet havde hun taget samme karrierevalg som Sinéad selv, så der var ingen grund til at tro, at hendes smag i mænd var anderledes. Og sinéad havde god smag.

[Jemima Burke]

Uden at kunne læse tanker, var det komplet bevidst Jemima kun nævnte et fornavn. Smilet var dog lidt forceret da hun nikkede, men samtidigt trak på skuldrene "Nej.. sikkert ikke." hun lød ikke helt overbevist "Det var ikke fordi jeg havde planer om vi skulle giftes eller noget, bare.." igen et svagt træk på skuldrene "Jeg troede jeg kendte ham, men det gjorde jeg åbenbart ikke i sidste ende." hun tog en dyb indånding og så op med et spørgende blik "Vil du gerne giftes igen?"

[Sinéad L. Yaxley]

"Selvfølgelig." Svarede hun, næsten før Jemima havde fået sidste ord på sætningen. Hun tog hænderne ned og hvilede dem på kassen, inden hun fortsatte og trak lidt i land. "Altså nå tid er." Hun skulle vel stadig forstille en der sørgede.

"Men måske du skal være hurtig, hvis du har planer selv at komme med forslag. Især når du har valgt at søge ind her." Hun mente det, men sendte også et lidt drillende smil.

[Jemima Burke]

Jemima fangede ikke noget underligt i udtalelsen. Hun anede ikke hvordan grandkusinens ægteskab havde været, før hendes mands død og det var ikke noget hun ville spørge ind til. Dét føltes alligevel lidt for familiært.

Hun fik da også serveret et glimrende emneskift, der fik hende til at vrænge en ikke så klædelig grimasse "Og risikere at huske hende på jeg er her og stadig ikke er forlovet? Nej tak." det var lige før hun gøs lidt "Desuden har jeg ikke lige en liste med.. forslag."

[Sinéad L. Yaxley]

Sinéad betragtede Jemima lidt, og konkluderede at grandkusinen ikke var helt dårligt stillet, i forhold til selv at kunne vælge. Hun kunne selvfølgelig godt bruge lidt makeup og en god besværgelse til håret, men hun havde da potentiale.

"Start med bare at lave en liste over alle du kender, og streg dem ud som ikke lever op til din standard. Jeg kan hjælpe, hvis du har lyst?"

[Jemima Burke]

DEt var en virkelig underlig samtale der efterlod Jemima lidt splittet mellem at have en ældre kvinde der tog hende alvorligt og endda gav gode råd, men også lidt at få udstillet sin egen mangel på erfaring, selvom det nok mest var i hendes eget hovede "Jeg ved ikke rigtigt hvad min standard er.." brynene var igen krøbet lidt sammen, da hun tøvende fortsatte "Hvordan finder man ud af det?" hun kunne ikke rigtigt huske andre hun havde været forelsket i, end ELias, så det var uundgåeligt ham der dukkede op når hun overvejede spørgsmålet.