Look around, there's another mask behind you

[Logan Filch]

Logans mor havde trukket ham en tur til skrædderen og han følte sig nu også grundigt på toppen af verden, da han ankom til nytårsfesten i palæet. Da han slap fra forældrene og de obligatoriske ture rundt mellem de mere kedelige stykker af gæstelisten, fik han da også hængt ud med holdet, nogle af gutterne og drukket lidt boblevand.

Naturligvis var det også en glædelig overraskelse (selvom han godt havde hørt ideen blive slynget rundt), at han spottede to styks Day´er infiltrere festen uden invitation. Der gik da heller ikke længe før han fandt Rosie Day og bevægede sig om bag heksen og rakte et glas bobler ind foran hende.

"Du ser tørstig ud."

[Rosie Day]

Rosie havde ærligt lige så gerne tilbragt nytårsaften hos Freddies boldtossede venner, men hun var også nysgerrig og havde absolut ikke tænkt sig at afslå muligheden for at tage med. Til gengæld var hun virkelig ikke lige så klar på galla, som mange af de andre, men buksedragten havde da glimmer i sig og det måtte være godt nok.

Hun stod da også og tænkte, at det var lige vel fancy, da en velkendt stmemme lød bag hende. Tænderne kom til syne og maven slog en lille kolbøtte, som hun tog imod glasset og drejede hovedet tilbage. “Er du nu også blevet tankelæser?” spurgte hun muntert og vendte sig helt mod ham. Og blinkede lidt overrasket over, hvor urimeligt godt, han så ud.

[Logan Filch]

Mange af heksene havde, efter hvad Logan umiddelbart havde registreret, tyet til klassiske nytårskjoler. At Rosie skilte sig ud - og i særdeleshed med en buksedragt der fremhævede et nydeligt bagparti - gjorde ham bare endnu mere stolt over at kysse på hende i ny og næ.

Det drengede smil sprang frem over læberne og blottede den øverste tandrække, da hun havde vendt sig mod ham og diskede frem med dén bemærkning.

"Ja. Så du må hellere begynde at lære okklumensi," Fingrene slap glasset, da hun havde taget fat om det. Pegefingeren strejfede hendes i processen. "Medmindre du ikke har noget imod, at jeg læser dine dybeste tanker."

[Rosie Day]

Rosie måtte som altid lægge nakken tilbage, når hun skulle se op på Logan, men kun yderligere, fordi hun var trådt tættere på, end hun ville med nogen, som hun ikke rendte og kyssede med. Det havde de efterhånden gjort mere eller mindre fast i et halvt år, men hun anede stadig ikke helt, hvad de var - og forsøgte at lade være med at spekulere for meget i det.

Læberne blev presset sammen om et smil og hun tog en tår fra glasset, uden at blikket forlod ham. “Tror du, at du kan tåle at finde ud af den slags?” udfordrede hun og skød et bryn let op, fristet til at række frem og rette på jakkesættet som en undskyldning for at røre ham. Hun holdt sig i skindet. “Er du ikke nervøs for, hvad du ville finde?”

[Logan Filch]

Nok kunne han ikke gøre alt det han havde lyst til, foran de stivnakkede familier (fordi hans egen, og Burkes´ var i blandt dem), men Logan mærkede impulsen trække efter bare at bukke nakken lidt ekstra.
Han var måske lidt stolt over sin vilje til at lade være. For selvom han havde kysset på Rosie i noget tid efterhånden, var interessen ikke dalet. Tværtimod. Hun blev flottere at se på for hver dag der gik.

"Jeg er ikke spor nervøs," kom det straks fra ham. Der var noget gryffindorsk over tonen. Måske også lidt over smilet han sendte hende. "Jeg vil gerne vide hvad du virkelig tænker om mig."

[Rosie Day]

Rosie vidste heldigvis ikke, at Logan holdt sig tilbage eller at der var en årsag til det. Ærligt talt havde hun halvt om halvt glemt, at han var forlovet, for det virkede fuldkommen vanvittigt i hendes univers. Derfor var det lidt sevet ud af hendes bevidsthed igen og måske derfor tænkte hun heller ikke over, at hun bevægede sig tættere på ham.

"Tror du da, at jeg lægger fingre i mellem, når jeg driller dig med dit store ego?" svarede hun spøgefuldt og kunne nu ikke helt holde sig tilbage fra at rette lidt på hans revers. Ikke, at hun anede, hvordan sådan ét skulle sidde. "Eller er det noget andet, du håber at finde?"

[Logan Filch]

Øjnene fulgte hende opmærksomt, da hun nærmede sig. Der var ikke ligefrem en armslængde mellem dem, men man kunne måske gemme sig en smule bag masker, selvom Logan naturligvis hengav sig til drømmetænkningen på det punkt. Ikke desto mindre, appellerede spøgefuldheden ham. Det samme gjorde hendes måde at rette på hans tøj på, selvom det nu også gav ham den her intense lyst til lige at skabe uorden i hendes.

"I så fald lægger du ikke nok imellem," kom det fra ham. Det drengede smil fik trukket den ene mundvige godt over den anden. Det følgende spørgsmål sendte da også en god strøm af ideer i gang.

"En helvedsmasse. Hvilken fyr ville ikke nyde at se hvad en pige tænker? Det store mysterie."

[Rosie Day]

Rosie fnøs muntert over hans svar, men hævede også brynene af ham. “Jeg kan høre på dig, at du regner med, at jeg betragter dig som en anden halvgud,” svarede hun drillende og prikkede ham en enkelt gang i brystet. Brynene vippede let og undertonen i smilet afslørede pludselig familieligheden med Freddie.

“Eller er det bare for at få bekræftet, at piger har lige så beskidte tanker som drenge?”

[Logan Filch]

Logan så ikke rigtig ligheden. I hvert fald forsøgte han da at oversé den. Det havde han nok gjort siden han rent faktisk begyndte at få øjne for Freddies lillesøster, og ikke bare se hende som dét.

"Regner med?" spurgte han og fnøs. "Jeg er hundrede på, at det er sådan du ser mig." Selvom de stadig stod ude i det åbne, dristede han sig at læne ansigtet en smule tættere på hendes øre. "Har du den slags tanker om mig?"

[Rosie Day]

Rosie bjæffede en dæmpet datter, selvom hun også fik kuldegysninger øjeblikket efter, da han lænede sig frem og talte ud for hendes øre. Det distraherede hende fra de første ord, og hun var da ærligt også mere interesseret i de næste, selvom det gav kinderne noget varme.

"Jeg sagde, hvad jeg sagde," svarede hun og drejede hovedet lidt, så hun kunne se på ham, hvilket tilfældigvis også bragte deres ansigter temmelig tæt. Blikket flakkede mellem hans øjne, men tænderne var blottet. Brynene gled lidt op, udfordrende, som hun bevidst ikke svarede direkte.

"Tror du, at du har tænkt noget, jeg ikke har?"

[Logan Filch]

Deres ansigter var nu så tæt på hinandens, at Logan overbeviste sig om, at han ville kunne mærke hendes åndedræt kilde ham mod en sensitiv underlæbe. En der higede efter at søge hendes og derved lukke den sidste afstand.

"Der må være nogle tanker du har gjort dig om mig, som jeg ikke har fået indblik i," svarede han med en drenget trækning på smilebåndet. Hans bemærkning var mindst ligeså indirekte som hendes.

"Lad os komme lidt væk fra crowdet, mh?"

[Rosie Day]

Rosies blik gav et tydeligt svar, men hun satte ikke ord på hvilke tanker, før han selv var fortsat. Hvis hun havde vist, at en dels af hans årsag var, at de ikke for godt kunne ses sammen, havde hun bedt ham rende og hoppe, men det anede hun ikke og antog blot, at han havde det samme for øje som hun.

"Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at du var ude på ballade, Filch," sagde hun med et glimt i øjet. Hun var slet ikke i tvivl om, at det var tilfældet. Muligvis var hun dog det samme, så det krævede ikke megen overvejelse at træde tilbage med et drillende blik. Hun slog sigende med hovedet. "Kom."

[Logan Filch]

Logan grinede og lod en hånd finde vej gennem håret, mens han begyndte at gå i Rosies valgte retning. Han værdsatte naturligvis at kunne stjæle noget tid med hende væk fra den potentielle mulighed for at kollidere med forældrene, men der var da flere grunde til at han gerne ville stjæle noget alenetid med hende.

"Men du tager alligevel risikoen," antog han så med et sigende blik og fulgte med hende, indtil de kunne opleve festen lidt mere på tomandshånd. Så snart de kom væk fra mylderet, snoede han en diskret pegefinger ind for at fange hendes, mens de fortsatte.

[Rosie Day]

Rosies mave tumlede behageligt, da hun mærkede Logans finger om sin og hun så tilbage på på ham. "Selvfølgelig," svarede hun, glasset stadig i den anden hånd, før hun drejede og trådte et par skridt bagud. Trak ham med ud, selvom der var koldt.

"Hvem siger, at jeg ikke er det samme?"

[Logan Filch]

Det var den sidste dag i december og snart den første i et nyt år. Kulden kunne derfor mærkes i luften udenfor, og mærkede den da også ved mødet af en varm udånding, som dis i luften ud foran to sæt læber.
Logan kom dog ikke med en eneste indvending. For nok var der koldt, men Rosie var sikkert stadig temmelig varm. Så snart de derfor kom udenfor, var han ikke sen til at følge hende. Da hun trådte bagud, trådte han derfor tættere på.

"Hvordan har du så tænkt dig at lave ballade?" spurgte han opfølgende. Hånden slap hendes for at finde en endnu varm kind.