People like us now how to survive

[Alissa Avery]

Det var stadig tidligt på aftenen. I hallen ankom gæsterne stadig med jævne mellemrum. Alissa bekymrede sig dog ikke med modtagelsen derude. Det stod de hyrede tjenere og husalferne for. Hun selv var mere optaget af de gæster, der befandt sig rundt omkring i det overdådigt pyntede hjem.

Én af de gæster var ingen anden end Edwin Selwyn, og hun smilede imødekommende, da hun nærmede sig fætteren. "Imponeret?" spurgte hun med et spillende glimt i de grønne øjne bag masken.

[Edwin Selwyn]

Isterningen klirrede dovent mod det tykke glas som han svirvlede den rundt i whiskeyen. I dagens anledning var han stadset ud i et sort jakkesæt med bleget kravat, og pressede bukser. Hans hår var sågar redt tilbage i en frisurer som havde gjort Smørhår stolt, og neglene var nytrimmede og manikurerede. Han var prydet som en Adonis men dekoreret som Dionyseus; en præmiepuddel svøbt i en gladiators sved. Alissa’s stemme drog ham brat ud af sine tanker, og Edwins blik faldt på hende med et fornøjet smil hvilende over de buttede læber. “Du vil putte Saturnalia til skamme”, svarede han med hurtigt blink fra det ene øje inden han sank alt indholdet i sit glas. Han kunne hverken fordrage nytår, eller kusinens higen på acceptans. “Hvor er Hamish?”, spurgte han istedet, en indskydelse havde bundfældet sig i hans tanker.

[Alissa Avery]

Alissa strålede under de bekræftende ord, selvom hun ikke var i tvivl om, at det var tilfældet. Det gjorde dog ikke rosen mindre velduftende. Hun fandt sig dog ikke helt tilfredsstillet, før emnet blev skiftet til det menneske, hun aldrig ville stå i skyggen af. Hun foretrak dog ikke en mine, men smilede lige behageligt til fætteren.

"Sikkert et sted her i nærheden," svarede hun afslappet, selvom hun som oftest havde en klar fornemmelse af, hvor han var.

[Edwin Selwyn]

Var han allerede fuld? Edwin kunne mærke den varme summen i sine fingrespidser. Det kunne selvfølgelig også være eliksiren som han havde taget mod 'hovedpine'. Et af hans mange ritualer for at holde sig oven vande. Et ritual som kunne hjælpe ham socialisere. Han tog en tår af whiskyen og følte den tragiske smag blande sig med selvmedlidenhed og ynk i hans mavesæk. Han havde altid fundet Hamish skøn, men han var efterhånden kommet til konklusionen at det var hans u-opnåelighed som gjorde ham attraktiv. ''Jaså'', var det eneste ord han kunne finde sig selv i at ytre som han tog et skridt tilbage som for at hjælpe sin balance. Alligevel havde det simple ord en eftertænksom resonans. ''Har du et nytårsfortset, kære kusine?'', spurgte han som han strakte på sig, og tornede op i sine fulde 167.

[Alissa Avery]

Blikket hvilede på Edwin, opmærksomt selv gennem den blide boblebrus, og ikke for første gang var Alissa efterladt med en følelse af, at fætterens interesse for Hamish Buchanan ikke kun var en udstrakt interesse for hende.

Men hun lod sig distrahere, i hvert fald for nu, og fejede den lok, hun strategisk havde undladt at sætte op med resten, lidt bagud med to fingre. "Kun det sædvanlige; Erobre mere af verden." Grønne øjne studerede hans træk, da hun fortsatte:

"Nyde hvert øjeblik med min husbond. Den slags."