Det går hverken værre eller bedre

[Milphio Borgin]

Calliope Zabini

Miles havde jokket samtlige dansepartnere over tæerne. Han rendte også den forkerte vej i kæden til at starte med, og kom til at springe en kvinde helt over. Da dansen delte sig op i kvadriller, endte han også som niende person i en gruppe, og brugte derefter en evighed på at overbevise det ene par om, at 'et par' sagtens kunne være tre personer.

Det hele forgik dog med et bredt smil og af og til højlydte grin, så de omkringstående sendte skævende blikke bag maskerne.

Men Miles hyggede sig fint. Ubekymret, som han ofte var. Selvom det satte en midlertidig dæmper på det hele, da musikken stoppede og Alissa Avery begyndte at ævle om et eller andet.

[Calliope Zabini]

Det havde været mod Calliopes bedre vilje, at hun var blevet slæbt med til festen. Værre var det, da Claremont havde hevet hende med et sted, hvor man skulle danse. Men værst var det dog, at hun faktisk morede sig.

Hun var i hvert fald lutter smil, da hun endte foran Miles. Et muntert fnys forlod hende, men det var vel nytår.

"Hvis du snotter på mig, så får du tæv," informerede hun ham med et skævt smil, før hun trådte et skridt frem, klar til at lægge et uskyldigt kys på hans læber, men heller ikke uden at mødes på midten.

[Milphio Borgin]

Ah. Nytårskys. Miles slap et dumt grin. Det var dét Alissa Avery havde ævlet om, og det var derfor alle så enten ekstatiske eller ubekvemme ud.

"Det får jeg nok alligevel," svarede han igen inden han ufortrødent svarede hendes læber. Uskyldigt. Og heldigvis uden snot.

Det var ret kort. Måske lidt tantet. Men han nåede alligevel at bemærke hvor bløde læber hun havde, og i et kort øjeblik kom han i tanke om, at hun selvfølgelig også var en pige. Det var nogen gange nemt at glemme, når hun bare var en del af gruppen og havde været det altid. Selvom det selvfølgelig var lidt anderledes, nu hun var forlovet med Finley Runcorn. Oh well.

Grinet blev bredt igen. "Kysser jeg bedre end Connie så, eller hvad?"

[Calliope Zabini]

Det var virkelig ikke noget at skrive hjem om, mest fordi Callie hele tiden var bevidst om, at det var Milphio Borgen, hun kyssede. Miles. Snøfte. Mr. Milph himself. Ej, vel? Men det var meget fint. Som at give et kram. Med læberne. På hans læber.

"Hundrede," svarede hun med tør sarkasme - og et insisterende træk i mundvigene. "Men jeg ved ikke, hvad det siger om noget."

[Milphio Borgin]

Miles spyttede et håndende grin ud. "Oh, det siger da en hel del, Bean! Det betyder, at jeg er bedre end Connor, og at jeg kan mobbe ham med det resten af året. Desuden," han rettede sig op og småhoppede lidt på stedet. "Nu skal han virkelig oppe sig, for at komme med en bedre fødselsdagsgave. Et kys fra en pige er i høj kurs, hører jeg." Drillede han.

[Calliope Zabini]

Calliope skulle lige bruge et øjeblik på at fatte, hvad Miles sagde og da gav hun ham et lille klem.

"Selvfølgelig," svarede hun og lignede én, der hele tiden havde vidst, at han havde fødselsdag i dag. "Tillykke."

[Milphio Borgin]

"Taaaak," svarede han langtrukkent imens han bukkede teatralsk og løftede en imaginær hat. Det var nemt at blive glemt i en stor søskende flok. Særligt når ens fødselsdag faldt sammen med så stor en fest. Men Finley Runcorn og Calliope Zabini glemte det aldrig. Selvom de af og til havde ladet som om. Pranks. Nogen gange havde han virkelig troet på det, og selv huskede dem på det, før de afslørede at de bare drillede, og at de selvfølgelig ikke havde glemt det...

"Så hvor er den dér trold til Finners, i det hele taget henne?" Han så lidt rundt efter knægten der fuldendte deres trekløver venskab.

[Finley Runcorn]

[Calliope Zabini]

Calliope trak det ene ben tilbage i en bue og nejede for ham i en bevægelse, der nok var både sjusket og halvhjertet, men det var tydeligt, at etikette havde været en del af hendes barndom. Med krøllerne dansende omkring skuldrene kastede hun et blik over skulderen, som stod han lige bag dem.

"Ingen anelse," svarede hun og så tilbage på ham, før hun henkastet fortsatte: "Måske er han ude at se på en ny forlovet." Det sitrede lidt om mundvigen, men hun holdt smilet tilbage, ligesom spøgen blev leveret lige så knastørt som normalt. "Nu jeg har bedt om at få dig i stedet."

[Milphio Borgin]

Miles kløede sig i krøllerne, men slap et dumt grin til hendes sidste kommentar. "Ja? Men hvis vi er forlovet nu, Bean, så skal vi danse." Han trådte tættere på og rakte ud efter begge hendes hænder. Glimtet i øjet afslørede, at det ikke handlede om noget så fjollet som en rigtig dans mellem en dreng og en pige.

Han lænede sig frem, for ikke at kunne tale med en lavere stemme. Bag masker og fint nytårstøj, så det sikkert helt romantisk ud. Men det var ikke sød poesi eller andet pladderromantik, som Miles hviskede til Callieope. Hende og Finley Runcorn var trods alt som søskende, han selv havde valgt. I stedet:

"Den der først træder den anden over tæerne vinder!"

Og så bulrede de brasende ud på dansegulvet, i hvad der absolut ikke lignede dans. Men de grinede, og det var en god start på Miles fødselsdag. Det blev ved til de kunne hører fyrværkeri udenfor, og straks rendte ud for at se på.

Lukket