Løgn, latin og lusethed

[Freya Runcorn]

Freya havde en aftale med Gideon Flint den 27. december. Hun skulle have besøgt ham, hængt ud med hans familie og endda sovet på gæsteværelset - med et langt besøg på hans værelse i stedet. Det var planen, men i løbet af de sidste dage på Hogwarts spionerede Freya på ham. Hun så ham flere gange forsvinde ind i det samme hemmelige rum, hvor de havde haft flere 'møder' i løbet af det sidste år og hun kunne tænke sig til hvad han lavede derinde. Hun prøvede at følge efter, men endte bare i andre rum, som magien fremstillede til hende. Hun kunne ikke tænke på præcis hvad han havde, for hun kunne ikke læse hans tanker.

Han havde ikke villet fortælle hende hvad der var hans hemmelighed, men nu havde hun efterhånden en idé om det. Hun havde brugt de første juledage med delvis at ignorere det og delvis græde snot og nu hvor dagen var oprundet var hun afklaret. Hun tog afsted gennem pejsen, men hun havde ikke pakket noget. Hun havde kun sig selv med og det knapt. 

Da hun trådte ud af pejsen, var hun allerede klar til at vende direkte om. Hun havde ikke tænkt sig at blive mere end ti sekunder.

[Gideon Flint]

Juleferien var et pusterum fra det hele. Forældrene havde dog alligevel spækket kalenderen med hvad de kaldte vigtige arrangementer, men selvom Gideon kendte vigtigheden i at netværke, havde han nok kunne undvære nogle af de mere trættende samtaler og tør apple crumple.

Derfor så han frem til at tilbringe dagen med Freya. Håret var da også sat godt tilbage og den mørke sweater sad godt på kroppen, spurgte man ham selv. Da kaminen dog blussede op og den rødhårede heks trådte ind, lagde han hurtigt mærke til udtrykket i hendes ansigt. Der havde været en distance mellem dem i dagene op til juleferien, men han havde antaget at det nok bare var hormoner. At hun ville ende med at savne ham.

"Hey," Han gik hen for at kysse hende, nu hvor stuen var forældertom, med al overbevisning om, at hun ville smile når han var færdig.

[Freya Runcorn]

Freya trådte meget bevidst bagud og væk fra Gideon, næsten ind i ildstedet igen. Hun så advarende på ham og holdt en hånd ud fra kroppen for fysisk at holde ham væk, hvis han troede at han skulle røre ved hende. Hendes blik gnistrede.

"Jeg bliver ikke," konstaterede hun. "Jeg kom bare for at sige, at jeg ikke finder mig i dine løgne og hemmeligheder. Jeg ved ikke hvem hun er, men jeg kommer ikke til at leve ligesom dine forældre med hver vores liv og stille en pæn facade op. Godt nytår."

Hun ventede ikke på et svar. Hun var ikke interesseret i et svar eller i at han så hende græde, så hun trådte direkte tilbage i de stadig grønne flammer og forsvandt, for at dukke op derhjemme og marchere ind på sit værelse og låse døren. De skulle heller ikke forstyrre.

[Gideon Flint]

Overrasket blinkede Gideon øjnene åbne, da Freya trak sig tilbage. Nærmest som havde han ånden fra et gespenst. De opholdte hænder fik ham til at krumme brynene af ren og skær forvirring over hvad fanden der var sket i de sidste sekunder. Og så spottede han vreden i hendes blik. Sydende.

"Frey-," Han nåede vitterligt ikke at sige den sidste vokal, da flammerne havde taget hende med sig igen. Sikke for en dramatisk entre og exit.... Gideon stod vitterligt bare og forsøgte at synke hendes ord. Fuck. Hun vidste det.

Der var egentlig ikke ligefrem overvejelse i ham, før han forsvandt efter hende - bekendt med adressen, selvom han ikke havde besøgt hende der før. Til hans held var netværket åbent, sandsynligvis fordi Freya jo skulle have mulighed for at komme retur. Det var nok også kun et under, at han ikke stødte på nogle af Runcornerne på vejen. Han så dog Freyas tvilling ligge og snork-savle på sin seng med åben dør.

Den første dør han antog førte til hendes værelse, blev banket på. Det viste sig at være toilettet, da han åbnede den. Men så prøvede han den næste.

[Freya Runcorn]

Freya var helt opkørt over det ene, vrede udbrud, selvom hun havde forberedt sig på det i dagevis. Nu var det ude. Hun havde tænkt sig at give ham ferien til at syde i at hun vidste hvad han havde foretaget sig. Hvad der så skulle ske, vidste hun ikke med sikkerhed. Det måtte han finde ud af, også. Ville han forsøge at vinde hende tilbage? Ville hun acceptere?

Lige nu var hun bare knust og hun havde smidt sig på sengen og græd, da det bankede på. Hun løftede hovedet og stirrede på døren. Sikkert hendes tvilling eller mor. "Jeg er ikke sulten. Nej tak!"

[Gideon Flint]

Gideon kunne ikke høre meget på den anden side af døren, men gjorde da et ihærdigt forsøg. Han kunne dog ikke undlade at kaste et blik ned ad gangen efter banket, bare for at sikre sig, at han forblev uset.

Det var dog svært at hviske gennem en dør. "Det er mig," fik han sagt. Fingrene strejfede håndtaget uden at trykke det ned. Han anede ikke at den var låst endnu. "Må jeg komme ind?"

[Freya Runcorn]

Freya stivnede. Hun lå på sengen med våde kinder og et knust hjerte og så var Gideon der? Nu? Det lignede ikke ham at komme storkende efter hende, gjorde det? Måske lidt. Til festen sidste år var han også kommet, fordi hun skrev. Hun gemte hovedet i en pude og havde lyst til at råbe ned i den. I stedet rejste hun sig op og gik hen til døren uden at åbne den.

"Tag hjem, Flint," svarede hun. "Jeg vil ikke tale med dig."

[Gideon Flint]

Gideon havde lagt en hånd mod væggen ved siden af døren, så det var mere komfortabelt at læne sig ind for at tale med hende gennem den.

"Hvorfor?" spurgte han, selvom han havde en nagende ide. Freya kendte hans hemmeligheder. Vidste det om klubben og ville ikke forstå vigtigheden af den, før han kunne forklare hende om det hele. Om ideerne. Om hvad han kunne gøre for det magiske samfund.

"Hvis du skal være rasende på mig, kan du ligeså godt svine mig til ansigt til ansigt."

[Freya Runcorn]

Freya var mere ulykkelig end rasende, men som alle andre negative følelser, kanaliserede hun dem nemt ud i vrede alligevel. Hun snøftede ind og tørrede øjnene. Okay, risikoen for at hendes forældre fandt Gideon derude var alligevel også...

Hun vidste ikke om det ville være komisk eller forfærdeligt. Lidt begge dele. Hun kastede et blik på sig selv i spejlet og hadede de røde øjne. Ud over dem, så hun godt nok ud. Hun låste døren op og åbnede den med en dødelig stirren.

[Gideon Flint]

Brynene trak sig sammen igen over synet af Freya, da han endelig mødte hende frem for en lukket dør. De lyse øjne havde fået en hævet rødmen over sig, men han forsøgte at håndtere den klemte følelse og forblive rolig, så han ikke virkede alt for meget som om hun virkelig havde noget at være ked af.

Han trådte ind på værelset og lod døren lukke bag sig.

"Lad os snakke om det. Ingen hemmeligheder," Lovede han.

[Freya Runcorn]

Freya låste beslutsomt døren, før hun gik gennem værelset og stoppede ved sit vindue. Hun stak hænderne dybt ned i lommerne og trak på skuldrene.

"Det var dig, der ville snakke," konstaterede hun. "Så sig det du vil."

[Gideon Flint]

Gideon havde en klar antagelse om hvad Freya havde fundet ud af. At det ikke nødvendigvis var sådan det hang sammen, havde han ingen anelse om. Han var blot overbevist om, at han ikke kendte omfanget af hvad-end hun vidste, og at det nok omhandlede klubben.

"Det er ikke så slemt, som du maler det lige nu. Jeg vidste at du nok ikke ville være vild med ideen, så hvorfor overhovedet blande dig ind i det?" sagde han derfor.

[Freya Runcorn]

Freyas øjne spærrede sig op over Gideons respons. Hun snurrede omkring og stirrede vantro på ham. Hvordan han overhovedet kunne sige sådan var over hendes fatteevne. Hendes blik lynede.

"Ikke så slemt? Ikke så vild med? Du har løjet og ledt mig bag lyset og du har..." Hun skubbede til hans skulder. "Jeg ved ikke engang hvem du er. Hvordan kan du stå og sige at det ikke er slemt?!

[Gideon Flint]

Selvom Gideon virkelig havde brug for at hun kiggede på ham gjorde det nu også en kende ondt, da han endelig mødte hendes blik. Vreden i dem var ikke til at mistolke. For en sådan vrede var også skabt af sårethed.

"Ledt dig bag lyset?" spurgte han, ikke helt sikker på om den tolkning var fair. Klubben havde intet haft med hende at gøre. Det var bare... en aktivitet. En netværksmulighed, omend dens budskaber var en smule for konservative til heksens smag.

"Det ændrer ikke noget mellem os to."

[Freya Runcorn]

Freya stirrede på Gideon. Hun fattede ikke at han virkelig kunne sige det. Hun gik over til døren, flåede den op og holdt den åben.

"Det ændrer alt!"

Hun græd nu, selvom det ikke var hendes mening. "Hvordan kan du være så kold?"