Did my time, took my chances

[Baylea Burke]

Selvom Baylea ikke var en rødmende pige, følte hun sig temmelig opblusset efter dansen i det varme rum, kun opbrudt af et nytårskys - i samme varme rum. Tanken om at opsøge tvillingen blev derfor også tilsidesat af behovet for luft.

Det var åbenbart natten for heldige sammentræf, for ikke blot var den store balkon næsten affolket; Det var kun Alfie Burke, der stod derude.

Tavst gik hun hen til hans side, betragtede de mange farvede lys tegne mønstre over himlen.

[Alfie Burke]

Legen havde han ikke deltaget i og det var der et hav af grunde til. For det første, gad han ikke kysse på en der lignede et stort rod - maske eller ej. Desuden var chancen for at han landede på den ene han gerne ville kysse, temmelig smal.

Alligevel havde han da set hvad der skete. Set hvem hun havde kysset og hvordan en hånd havde fundet hendes lænd.

Hænderne lagde sig om et solide gelænder ved balkonen, så han kunne læne sig frem og se over haven. Han havde haft brug for luften. Brug for at se gnisterne eksplodere på himlen. Det var derfor netop hvad han gjorde, da tvillingen fandt ham. Øjnene var stadig fæstnet mod synet på nattehimlen, da han talte - helt roligt.

"Minder det dig om noget?" Et glimt af fyrværkeri tegnede sig mellem stjerner og eksplosionen mindede om et frø der skød massive grene og mærker i alle retninger. Lig mærket på hans hud, selvom det ikke var nær så rødt længere.

[Baylea Burke]

Baylea behøvede ikke at se på tvillingen for at mærke hans nærvær. Hun vidste, hvor hun havde ham og hvor han hørte til. Her med hende, hvor fortid og fremtid mødtes til lyden af en masse små eksplosioner.

"Det er smukt," konstaterede hun i stedet for at bekræfte, at tankerne havde fulgt hans.

[Alfie Burke]

Masken var blevet taget af og de lysgjorte lokker lå over hovedet i en blød bevægelse der både virkede afslappet og gennemtænkt på samme tid.

Han flyttede en hånd over gelænderet, ind foran hvor hun stod. Først derefter fulgte blikket. Man kunne stadig ane varmen fra lokalerne på Bayleas kinder. "Hm," Medstemte han blot og lod øjnene falde mod himlen igen.

[Baylea Burke]

Baylea bemærkede ikke blikket og lagde heller ikke noget i det lille øjebliks tavshed, der havde været, før han svarede. Hvis man da kunne kalde det det.

Hun lod blot hånden nærmest ham glide over gelænderet, til hun kunne lægge lillefingeren ind mod hans.

[Alfie Burke]

Ligesom da de var små og holdt hinanden i lillefingeren gennem dystre erklæringer og løfter, lagde han nu sin helt over hendes og krummede den derom. Altimens fyrværkeriet dansede på himlen over dem.

"Hvordan var det så?" spurgte han efter noget tid, uden at uddybe nærmere, at det var Bennion hun talte om. Hvordan det var at kysse ham.

[Baylea Burke]

Ofte var der ingen grund til at tale; Baylea vidste alligevel, hvad Alfie tænkte. Men så var der de helt særlige situationer, hvor det var hans ord, der forvirrede hende.

Hun spurgte aldrig, hvad han mente. Drejede blot hovedet og betragtede ham. Afventede uddybelse, der ville få det til at give mening.

[Alfie Burke]

Selvom Alfie kunne være god til at give andre en falsk forsikring om hvad han tænkte og følte, vidste han ved kontakt med søsterens blik, at hun var den eneste der kunne læse ham med mere tydelighed. Gnisten af misundelse blev heller ikke gemt helt væk, selvom resten af ham virkede henkastet.

"Kunne du lide at kysse ham?" spurgte han så.

[Baylea Burke]

Den ulæselige mine var én, Baylea havde øvet sig på så længe, at hun knapt nok var bevidst om den nu. Udtryksløst betragtede hun ham og modstod fristelsen til at hæve det ene bryn.

"Det var vel ganske fint," svarede hun og kastede blikket tilbage mod himlen. Hun lignede generelt ikke én, der beskrev sit første kys. "Selvom hele kysse-konceptet virker lidt opreklameret."

[Alfie Burke]

Fint. Beskrivelsen virkede utilstrækkelig, når man tænkte på hvordan synet havde fået noget til at vride sig i ham. Måske burde han være tilfreds, men han havde en følelse af at der var noget hun fortiede.

Ligeledes fulgte han hendes blik op mod himlen. Som fyrværkeri og lys sprang, reflekteredes de i mosegrønne øjne. Gav dem mere end bare falmet farve.

"Måske var det bare partneren," foreslog han så og trak på skuldrene.

[Baylea Burke]

Baylea havde aldrig interesseret sig for drenge eller romancer eller noget inden for den kategori. Ægteskaber var fornuftsarrangementer, og hun havde ærligt talt andet og bedre at talt bedre at tage sig til.

"Hm," forlod det hende derfor også bare. Og så alligevel, under al indifferencen, var der bare et stik af nysgerrighed omkring, hvem han mon havde delt sit nytårskys med.

[Alfie Burke]

Han havde fundet mere værdi i, at være en observatør end en deltager i kæden. Ved siden af en af en af sirenerne, havde han også fundet guf til sladderpressen. Eller vigtigere - indhold der kunne knække rygge og ry for egen fremgang.

Lillefingeren knyttede sig tættere om hendes. "Godt nytår,"sagde han så, en kende for sent, og temmelig hul i brystet ved tanken om at de første sekunder af året ikke var blevet tilbragt med hende. Og kun med hende.

[Baylea Burke]

Tonen fik Baylea til at dreje ansigtet mod ham, blikket undersøgende. Det var så anderledes fra det, han normalt mødte hende med, og snart vinklede hun sig helt mod ham.

"Det går dig på, at jeg kyssede Bennion," konstaterede hun roligt i stedet for at gengælde ønsket om et godt nytår.

[Alfie Burke]

Selvom det var fristende, vendte Alfie sig ikke helt mod hende. Ikke endnu. Han fangede sig selv i at producere et dæmpet fnys, selvom søsteren havde ramt hovedet på sømmet.

"Han fortjener bare ikke at kysse dig. Han er ordinær," kom det fra ham, selvom der var langt værre end ham.

[Baylea Burke]

Baylea hævede brynene en smule. Hun vidste skam godt, hvad Alfie mente. Det var hun i hvert fald ret sikker på. Men hun ville ikke anerkende det, før han gjorde.

"Han er af god slægt, forstår at prioritere, ikke fra et eller andet tåbeligt kollegium som Hufflepuff eller Gryffindor," listede hun tålmodigt og tilføjede så det, der i sidste ende havde været den muliggørende faktor: "Han er med i klubben."