So high up

[Claremont Zabini]

Til Gillian C. Fudge

2029 var lige om hjørnet. Og 2029 skulle blive Claremonts år. Dét var hans nytårsforsæt. Han skulle tilbage til toppen hvor han hørte til, og hvis folk som James Sirius Potter kunne ryge i faldet, ville det være skønt. Men lige nu nød han bare den ekstravagante nytårsfest som familien Avery havde fået stablet på benene. Og at temaet var maskebal, havde han absolut ingen kvaler med. Så turde kvinderne turde lidt mere.

Og det tænkte han også ville være tilfældet, da musikken stoppede klokken tolv og der blev lagt op til at kysse med den de nu stod sammen med.

Han sendte hende et blik og studerede hende nærmere. Hun så foruroligende ung ud. Han ville nok blive nødt til at skuffe hende. Men det var ikke første gang han måtte skuffe unge pigehjerter. Sådan var det bare at være et idol.

"Hvad med at vi bare nøjes med et kindkys, Miss?"

[Gillian C. Fudge]

Til så stor en fest, var der sikkert mange, der gerne ville have et nytårskys fra Claremont Zabini. Gillian Fudge var dog ikke én af dem. For at være ærlig, var hun ikke engang helt sikker på, hvem han var. Hun byttede altid rundt på Zabini-børnene, der selvfølgelig alle bar på fornavne med C, og hun havde aldrig interesseret sig for Quidditch.

Til gengæld interesserede hun sig for William Knight og det var det, der gjorde, at hun smilede lettet til manden. Hun var stadig ikke helt sikker på, hvordan hun havde forvildet sig ind i dansen, så hun greb udvejen og lagde en hånd på hans skulder for støtte, inden hun strakte sig og lagde et fjerlet kys mod hans kind.

[Claremont Zabini]

Hun virkede tilfreds med tilbuddet, og han var glad for ikke at skuffe sin lille fan. Han gav hende da et symbolsk kys tilbage på hendes kind, inden han afgav et høfligt nik. Et øjeblik hun sikkert sent ville glemme. Noget hun kunne fortælle sine børnebørn.

"Godt nytår, miss. Men nu må du have mig undskyldt." Han sendte hende et charmesmil, og afsøgte diskret rummet for et lidt mere tillokkende nytårskys.

[Gillian C. Fudge]

Opmærksomheden var allerede drevet mod skotten, og troldmanden foran hende fik et afmålt, men udpræget høfligt smil.

"I lige måde, Mr." Og med de ord forlod hun ham for i stedet at søge det nytårskys, der skulle have været.

luk?