Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Post by Cierán Bennion on Nov 25, 2021 0:26:12 GMT 1
En nytårsfest som denne var, fremfor alt, en mulighed for at mingle med andre fuldblodstroldmænd og -hekse af værdi. Det havde ikke været nogen overraskelse for Cierán at han havde set flere af hans egne slægtninge i mængden - selv hans ældre søskende så ud til at have fundet sig nogle samtalepartnere blandt de andre voksne, og han havde kun nået at give dem et smil og et nik i forbifarten, før han havde indfundet sig i palæets vestfløj, da der blev ledt op til dans.
Cierán var ikke den mest formidable danser, men han klarede sig godt, mens han bevægede sig fra partner til partner. Han havde netop nået at danne par med en pige, han var ganske sikker på at genkende, da musikken pludselig standsede. Han havde pigens hånd i sin, og blikket fæstede sig på et par mørke øjne bag masken, som sende et lille sug gennem maven på ham. Der blev talt ned til midnat, og Cierán mærkede munden blive tør. Han kendte skikken, og fugtede instinktivt læberne, som gled ud i et lille smil, da han trak Baylea Burke lidt tættere på.
Post by Baylea Burke on Nov 27, 2021 0:25:43 GMT 1
Det var ikke første gang, at Alfie Burke have fået hende lokket med til noget, der umiddelbart virkede som en dårlig idé. Men Baylea begræd ikke sit lod i livet, da hun kunne sno sig ind og ud mellem par og egentlig morede sig ganske godt.
Hun genkendte ikke personen med det samme. Der var mørkt og hun var stadig en smule desorienteret. Det betød dog ikke noget i øjeblikket, som hun foldede hånden rundt om nakken på troldmanden og strakte sig, til hun kunne trykke et kys mod hans læber.
Post by Cierán Bennion on Nov 28, 2021 0:23:53 GMT 1
Cierán var ikke sikker på hvad han havde forventet. Han kunne end ikke med fuldkommen sikkerhed sige om det var Baylea bag masken, og hvis det var, om hun kunne genkende ham. Men han fik heller ikke meget tid til at vurdere det, da en hånd lagde sig om hans nakke, og hun mere end mødte ham på halvvejen, da hun strakte sig mod ham i kysset.
Endelig gengældte han kysset, og var ikke helt bevidst om hvordan hans anden hånd lagde sig mod hendes lænd. I hvert fald ikke før kysset falmede, og de igen trak sig fra hinanden. Det trak lidt i hans mundvige.
Post by Baylea Burke on Nov 28, 2021 0:27:26 GMT 1
Måske det ikke var den smarteste idé at kaste sig ud i et kys, når hun lige var blevet forlovet, men rundt omkring dem kyssede folk til højre og venstre uanset civilstatus, så et kys ville nok ikke få noget til at falde fra hinanden.
Og så hørte Baylea stemmen. Det trak i hendes mundvig. "Godt nytår, Bennion."
Post by Cierán Bennion on Nov 28, 2021 0:51:15 GMT 1
Stemmen som nåede ham fra den anden side af masken fik Cieráns mundviger til at løfte sig yderligere, men det afslørede ikke hvordan pulsen bankede hurtigere.
"Baylea." konstaterede han blot, for derefter at lade et blik glide en gang op og ned af hende. "Pæn kjole. Den klæder dig." Blikket havde løftet sig til hendes ansigt igen. Ud fra øjenkrogen havde han set de andre par fjerne maskerne, enten deres egne eller hinandens, og han løftede hånden fra Bayleas lænd mod hendes maske. "Må jeg?"
Post by Baylea Burke on Nov 28, 2021 1:00:54 GMT 1
Baylea vidste ikke meget om kjoler, men det interesserede hende heller ikke. Om det var Alfie Burke eller oldemoren, der havde fået lagt den frem til hende, var også underordnet. Hun tog dog komplimentet for, hvad det var og smilede til ham.
"Det skal stå dig frit for," svarede hun roligt, blikket på ham nysgerrigt.
Post by Cierán Bennion on Nov 28, 2021 1:40:37 GMT 1
Det var ikke første gang Cierán så Baylea i en kjole. Han var ikke altid sikker på om det var hendes eget valg at bære dem, men det betød ikke at hun bar den dårligere af den grund.
Tandrækken blev blotlagt i hans smil, da han førte hånden bag hendes nakke og løsnede hendes maske, og endelig kunne tage den af hende. Blikket mødte hendes åbent - foruden det ene sekund hvor det havde flakket til hendes læber, som kort forinden havde været på hans. "Jeg håber ikke du er skuffet." tilføjede han med et skævt smil.
Post by Baylea Burke on Nov 28, 2021 1:48:09 GMT 1
Skuffet var ikke ordet, selvom Baylea et øjeblik havde nået at forestille sig, hvem hun ellers kunne have delt nytårskysset med. Som tingene var, studerede hun i stedet Cieráns ansigt uden tegn på ærgrelse.
Hun rakte op og løsne ligeledes hans maske, før hun svarede. "Det er ikke høje tanker, du har om dig selv," konstaterede hun med et skævt smil.
Post by Cierán Bennion on Nov 28, 2021 2:06:54 GMT 1
Smilet blev en smule stramt af hendes konstatering. For hun anede måske ikke hvor tæt på sandheden det var, og hvor dybt dét problem strakte sig.
"Jeg ved, hvilke gæster der er her i aften." svarede han i stedet med et sigende nik mod forsamlingen i hvad han ville kalde palæets balsal. Avery-familien tiltrak sig alle mulige indflydelsesrige mænd og kvinder fra de højere kredse i magikersamfundet. "Det kunne være du havde håbet på andre." Smilet havde vundet styrke igen da han vendte sit blik tilbage på hende.
Post by Baylea Burke on Nov 28, 2021 2:24:17 GMT 1
Blikket veg ikke fra Cierán, selvom ordene sagtens kunne have opfordret hende til at rette det mod netop de andre hekse og troldmænd i rummet. De interesserede hende dog ikke i øjeblikket.
"Du er ikke værst," svarede hun blot, et glimt i de mørke øjne.
Post by Cierán Bennion on Nov 28, 2021 3:03:59 GMT 1
Ikke værst. Det var måske ikke tidernes bedste kompliment, men det betød lidt ekstra, når det kom fra hende. Det afspejlede sig måske også i smilet som langsomt gled over hans læber.
"Det kunne tyde på en god start på det nye år." svarede han. Det var i hvert fald tilfældet for ham. Især når Baylea så sådan på ham, som havde han hendes fulde opmærksomhed. Han mæskede sig i den. "Har du nogen planer for det?"
Post by Baylea Burke on Nov 28, 2021 14:22:58 GMT 1
Med tanke på, at Baylea generelt ikke gav komplimenter, var ikke værst godt oppe på listen. Hun modsagde ham da heller ikke, men slap blot en underholdt lyd.
"En masse," svarede hun kryptisk. "Men det er ikke noget, der ikke kan vente til efter en dans."
Post by Cierán Bennion on Nov 29, 2021 0:11:11 GMT 1
Et bryn gled nysgerrigt op i panden på ham, men han fornemmede at det var det tætteste på et konkret svar, han ville komme. I hvert fald foreløbigt, som hun kort efter tilføjede hvad han kun kunne definere som en invitation. Han behøvede heller ikke konstatere at han opfattede det som én, da han i stedet holdt sin hånd ud til hende igen, og smilet atter bredte sig over hans læber.
Post by Baylea Burke on Nov 29, 2021 22:34:45 GMT 1
Baylea var ikke så traditionelt feminin, som nogle af kvinderne i hendes familie kunne ønske. Men det var derhenad, som hun lagde sin hånd vægtløst i hans. Hun blinkede til ham.
Post by Cierán Bennion on Nov 29, 2021 23:18:29 GMT 1
Hvis Cierán savnede mere femininitet fra Bayleas side, skjulte han det godt. Der var i hvert fald intet andet end et smil på hans læber da hun lagde sin hånd i hans og accepterede hans invitation - som nok egentlig havde været hendes egen.
Musikken genoptog efter at nytårskysset var gjort, og der var allerede flere i rummet som havde lagt op til dans igen. Cierán havde det dermed rimelig godt med at kunne have Bayleas hånd i sin, mens den anden lagde sig om hendes lænd, så han kunne føre hende i dansen. Lidt etikette havde man vel lært - også selv om at han måtte fange sig i at tælle trinnene en gang imellem i sine egne tanker.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.