Tvivlsomme påfund

[Hamish Buchanan]

Ava H. Montague

Hamish deltog naturligvis i dansen og bevægede sig elegant ind og ud mellem gæsterne, som havde han aldrig lavet andet. Han vidste, at musikken på et tidspunkt ville forstumme, men han holdt ikke øje med klokken. Overraskelsen var nok for det bedste, selvom han i stille sind også gruede lidt for, hvor han ville ende, velvidende, hvad der skulle ske. I hvert fald et sted bagest i hovedet. Han havde dog ikke forsøgt at tale Alissa fra idéen, omend han ville have været fint tilfreds med blot at udveksle sit nytårskys med hende.

Nu havde han da også drukket tilpas meget champagne til ikke at spekulere alt for meget over det og han var da også i godt humør, da musikken nåede slutningen og den forventede besked lød ud over forsamlingen. Hans blik landede på en mørkhåret kvinde, som det tog ham et øjeblik at genkende bag masken. Han rankede sig lidt. "Mrs. Montague," hilste han, en sitren ved læberne og et mørkt blik bag masken, der hvilede fast på hende.

[Ava H. Montague]

Alene måden han bevægede sig på afslørede Hamish. Han kunne kræve et helt rum uden at sige noget, og da først Ava mødte hans blik da de endte med at stå overfor ham da dansen stoppede; var hun slet ikke i tvivl.

"Mr. Avery-Buchanan" hilste Ava og bøjede kort hovedet. Hun nævnte Alissas familienavn af ren høflighed for hendes mand. De røde læber trak sikkert på sig og de mørke øjne holdte hun fast mod hans. Uden nogen følelse af at ville tjekke hvem Constantin Montague var landet overfor.

[Hamish Buchanan]

Det ville være løgn at sige, at Hamish ikke tog mål af hende, som de stod der. Han var dog som altid også høfligheden selv, som han stod der med den ene arm bag ryggen. Den anden blev rakt frem i et lydløst ønske om, at hun ville give ham sin hånd.

"Godt nytår."

[Ava H. Montague]

"Godt nytår" svarede Ava let, som sødmen let flød hen over hendes stemme. De brune øjne spejlede sig i Hamish' og hun trådte et skridt tættere på ham.

De havde været det perfekte par i et andet liv. Hun tog en svag indånding ved tanken og rystede den fra sig.

[Hamish Buchanan]

Hamish spekulerede ikke på, hvad der kunne være i et andet liv, for han havde allerede alt, hvad han ville have i det her. Han havde da også foretrukket at stå foran Alissa Avery nu, men han gjorde gode miner til slet spil.

Han var altid høfligheden selv, og tog imod hånden. Det var den, der fik et ganske let kys, før han lod hende få den igen.