Mrs. Ogden

[Cedrella Ogden]

Cedrella slap en dæmpet, medgivende lyd, mens fingeren fulgte kanten på glasset. Hun så kort ned på det, før blikket løftede sig til Thaddeus' igen.

"I hvert fald, hvis man lader det," konstaterede hun, velvidende hvor nemt hun kunne have valgt den lette vej.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde ingen interesse i at lade det. I hvert fald ikke på samme måde, som Cedrella havde gjort. Smide værdier og traditioner ud ad vinduet. Måske det var dén tanke, der fik ham til at italesætte den undren, der altid var vendt tilbage.

"Hvorfor lod du det?"

[Cedrella Ogden]

Det var et godt spørgsmål og hun slog blikket ned et øjeblik, som hun overvejede svaret. I et par sekunder var hun stille, før hun kom frem til det svar, der var sandt, selvom det ikke nødvendigvis var styret af logik.

"Fordi det gik op for mig, hvad der virkelig var vigtigt," konstaterede hun og mødte hans blik igen. Øjeblikket, hvor hendes far var vendt tilbage, genspillede sig for hende og hårene rejste sig lidt i nakken. "Og at jeg ikke længere havde lyst til at lade mig kontrollere."

Måden hun sagde det på, at det ikke var Thaddeus' kontrol, hun havde været bekymret for.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke nødvendigvis enig med hende i prioriteringen, men det betød ikke, at han ikke undte hende hvilken lykke, hun end ville kunne finde i sit valg. Noget ved formuleringen fik ham dog alligevel til at rynke brynene ganske let.

"Så det var din vej ud af kontrol," deducerede han, lige så meget som spurgte.

[Cedrella Ogden]

Cedrella vippede hovedet en anelse til den ene side. "Til dels," medgav hun, men anså det tydeligvis heller ikke som den fulde forklaring.

"Det var i hvert fald min måde at sikre, at noget dyrebart ikke blev revet ud af hænderne på mig," konstaterede hun. Hun havde allerede én gang mistet en forlovet. Hun kunne ikke bære, at det skulle ske igen.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus troede ikke på, at der for alvor var nogen måde at sikre det på. Livet var en bugtet vej, og han havde forventet, at Cedrella havde indset det samme.

"Jeg kan forestille mig, at dine forældre var henrykte," konstaterede han i stedet for at dvæle ved den skuffende erfaring.

[Cedrella Ogden]

Cedrella havde været en uge fra sit bryllup, sidst hun havde mistet. Hun vidste godt, at intet var sikkert nu, men nu havde hun i det mindste nået at opleve den lykke, som hun havde ønsket sig. Ville ikke fortryde det, hvis noget pludselig gik galt. På det punkt var de måske forskellige, men hun hvilede i sit valg.

Hun åndede tungt ud. "Nej," konstaterede hun. Tøvede et øjeblik, men fortsatte så, ærligt. Velvidende, hvad hendes ord ville betyde for en anden magiker fra en magtfuld fuldblodsslægt. "Jeg taler ikke med dem længere."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus hævede kun brynene ganske let. Blikket studerede hende, prøvede at aflæse hendes holdning til netop dette.

"En tung beslutning, kan jeg forestille mig," konstaterede han roligt, da trækkene igen var faldet på plads.

[Cedrella Ogden]

Cedrella tog en dyb indånding og rankede sig lidt, som hun nikkede eftertænksomt. “Tung, ja,” medgav hun. Ingen tvivl om det. Og netop derfor:

“Den blev heller ikke taget over natten,” konstaterede hun, selvom hendes fars tilbagevenden uden tvivl havde været det afgørende punkt.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde måske i virkeligheden haft større forståelse for, hvis den var taget over natten. Måske endda respekteret hende for at stå ved den, hvis det var tilfældet.

Men han behøvede heldigvis ikke hverken forstå eller respektere hendes beslutning for at hæve sit glas med en skål for hendes ægteskab.

luk?