Champagnebrus og dansetrin

[Cressida Quintrell]

Cressida lo og måske forstærkede det effekten af det, at hun snurrede en enkelt gang rundt med hånden i hans, som hun gjorde. Hun endte tilbage ved ham, som musikken nærmede sig det højdepunkt, der ville lede til enden. De havde formået at tale gennem det hele.

“Og så undrer I jer over, at I har ry for at være dumdristige,” svarede hun, som hun landede tilbage i hans favn med hånden mod hans skulder.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus følte en underlig tilfredsstillelse ved, at have fået hende til at grine igen og det afspejlede sig måske lidt for tydeligt i hans udtryk da han lettere nonchelant trak på skuldrene "Jeg ved ikke om det undrer mig.." begyndte han og lagde igen hånden mod hendes lænd da hun vendte tilbage. Måske endte hun endda lidt tættere på ham end før "Måske har jeg bare accepteret det er sådan."

[Cressida Quintrell]

Cressida var ikke i tvivl om, at hun endte tættere på ham eller at hånden mod lænden sørgede for, at deres kroppe strejfede hinanden. Det betød også, at hun måtte lægge nakken tilbage for for alvor at kunne se ham.

"Gryffindor," sukkede hun, men med sitrende mundvige og nogle ville finde det bemærkelsesværdigt, at hun så ud til at more sig, når hun så ofte virkede alvorlig. Til gengæld tænkte hun ikke så meget på andre, men så blot op på Nicodemus, som musikken fadede ud.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus prøvede virkelig at se beklagende ud over det ene, konstaterende ord og hvad der lå i det, men kom ikke i nærheden af succes, da et skælmsk grin i stedet spredte sig på hans ansigt "Svære at leve med, men sværere at leve uden." spøgte han uden fortrydelse, mens musikken stoppede helt og han trak væk fra dansegulvet "Tak for dansen.. Cress." impulsivt tog han hendes hånd, bøjede hovedet og lod læberne strejfe den uden at slippe hendes blik "Vi ses tilbage på kontoret." og med det blinkede han drillende en enkelt gang og vendte i stedet opmærksomheden mod en skolekammerat han havde spottet i mængden.

Lukket