I like getting compliments; compliments how I'm feeling

[Alissa Avery]

Maskeballet var i sandhed blevet årets begivenhed og Alissa var ganske tilfreds, da hun fra toppen af den brede trappe skuede over resultatet på måneders forberedelser. Eftersom hverken maske eller kjole lagde skjul på, hvem hun var, havde hun i stedet, som så mange gange før, fokuseret på håret. Det var nemlig hverken candyflossfarvet eller lyst som faderens. I stedet havde hun for første gang taget den naturlige farve til sig - og for første gang i årevis var ligheden til Flora Carrow større end dén til Francis Avery.

Selv det var dog ikke nok til at maskere, at hun var helt og aldeles Alissa Avery(-Buchanan), da hun steg ned af trappens trin med en dronnings værdighed. Det var til for gæsterne, men blikket var ikke på dem. I stedet var det på en velkendt troldmand, der altid kunne fange hendes opmærksomhed.

Nogle ville måske tro, at Hamish Buchanan nemt kunne forsvinde i skyggerne med sit mørke udtryk, men det var langt fra sandheden. Hans aura alene kommanderede respekt og det var især dén, der trak Alissa tættere. Han stod med ryggen til. Perfekt til at overraske ham med det nye farvevalg. Tavst faldt hun ind ved hans side i den lille kreds af troldmænd og så blot til med høflig interesse, lige så naturlig i de rammer som altid. Det forhindrede hende dog ikke i at række til siden finde Hamish’ bagdel med den hånd, der ikke holdt det langstilkede glas, og give den et klem.

[Hamish Buchanan]

Det var hverken første eller sidste store fest, som Hamish ville være sekundær vært for og han var efterhånden så naturlig i den rolle som i nogen anden. Han forstod, hvor givtigt det var og stod naturligvis i samtale med en flok vigtige troldmænd, da en velkendt, slank arm snoede sig omkring ham.

Måske var det rigelig selvkontrol, der gjorde, at han ikke fortrak en mine over det lille kærtegn - i hvert fald ud over en sitren ved mundvigene, som han færdiggjorde sin sætning. Dernæst rettede blikket sig selvfølgeligt mod hustruen og bag masken udvidede mørke øjne sig lidt.

Samtalen og selskabet var vigtigt, men ikke vigtigst og efter et brændende blik havde dvælet i et par lange sekunder, så han tilbage og smilede det vanlige, pæne smil. "Hvis de herrer vil have mig undskyldt."

[Alissa Avery]

Manøvren havde været noget mere subtil end blikket, Hamish' blik, men Alissa værdsætte hver gang, hun kunne få hans øjne til at udvide sig på den måde. Det var nok det, der gav hende mest tilfredsstillelse næstmest tilfredsstillelse, og det var synligt i måden, hun strejfede underlæben med hjørnetanden.

"D'herrer," fulgte hun op. Og så var de tilbage i den lille bobbel, der altid syntes at indtræde, når de var alene. I et hus fyldt med mere end hundrede mennesker. De grønne øjne gnistrede, men denne gang var der ingen spor af utilfredshed.

"Har jeg ikke set dig før?"

[Hamish Buchanan]

Hamish både holdt af og var god til at netværke, men han forlod det stadig hjertens gerne for Alissas skyld og han kunne da heller ikke lade være med at se opslugt ned på hende.

Han endte da også drejet helt mod hende og lod en fingerspids stryge over hendes kindben, før den strejfede en brun lok. "Det burde vist være mig, der sagde det."

[Alissa Avery]

De tilbragte hver nat sammen, lå hud mod hud og delte flere både ømme og begærlige kys. Alligevel syntes Alissas hud at sitre, hvor han havde rørt hende og tungespidsen strøg over underlæben, før de gled fra hinanden.

"Det skal du ikke tage dig af," forsikrede hun ham overbærende og et nyt smil . "Jeg er oftest et skridt foran, Mr ..?"

[Hamish Buchanan]

Hamish' blik gled over hendes ansigt, altid genkendeligt for ham, selv trods maske og skiftende hårfarve. "Og sådan bliver det formentlig ved med at være," medgav han og lænede sig frem for at plante et nænsomt kys mod hendes læber; sådan som maskerne tillod det.

"Du ser, som altid, vidunderlig ud. Bliver det nogensinde trættende at høre?"

[Alissa Avery]

"Nok ikke," svarede Alissa og så ganske tilfreds ud med det. Hun lod hånden stryge op langs hans arm, over skulderen og strejfede siden af hans hals med pegefingeren.

"Men skulle det være tilfældet, findes der heldigvis rigeligt med synonymer, du kan tage i brug. Du er heldigvis ressourcefuld." Hånden blev trukket ned over hans brystkasse, fulgte reverset ned.

"Som din julegave er et fint eksempel på." Diamanterne glimtede om hendes håndled, kom for første gang rigtigt til sin ret i den helt perfekte ramme.

[Hamish Buchanan]

Hamish' mundvige sitrede. "Jeg sætter pris på din uendelige tiltro til mig," svarede han drillende, men også varmt, mens de nød bare et øjeblik endnu i deres egen boble.

Hånden strøg op langs hendes arm, før han fangede hånden og kyssede håndryggen. Det mørke blik spillede bag masken. "Jeg kunne eksempelvis sige, at det kun skinner halvt så klart som dig."

[Alissa Avery]

Alissa vidste godt, at ingen diamanter kunne funkle som hende, men det betød ikke, at det ikke var noget helt særligt at høre det fra Hamish' læber. Det gav i hvert fald liv til et nyt smil, mens hun opslugt så til, som han kyssede den lyse håndryg.

Aftenen var ung, livet var foran dem og selvom hun aldrig var helt klar til at bryde fri af boblen, var der også en fest at tage sig af. Det betød dog ikke, at hun ikke tog flere øjeblikke endnu, før hun endelig brød fri - med alle intentioner om at finde ham igen flere gange i løbet af aftenen.

afsluttet