Når dumme ideer bliver handlingsplaner

[Kala Patil-Fawley]

Da Vanya Patil-Fawley først havde foreslået, at hun skulle skrive mere private ting i sine breve til Ronan Thomas, havde Kala straks afvist ideen. Selvfølgelig havde hun ikke gjort det konfrontatorisk, en smal sprække havde været åben for den. Men som månederne var gået, siden han havde lovet at komme hjem snart, var ideen alligevel begyndt at fylde mere.

Det kulminerede en eftermiddag i september og hun var ikke sen til at vinke tvillingen ind, da hun ankom til lejligheden. "Jeg har lavet kaffe," sagde hun som hilsen og havde allerede hældt to kopper op, før Vanya havde fået muligheden for at sige til eller fra. Ved siden af kopperne var brevpapir og en af de kuglepenne, som Ronan havde introduceret til hendes liv.

[Vanya Patil-Fawley]

"Det kan jeg dufte. Den gode endda" svarede Vanya i et stort smil imens hun tog de sidste trin op af trappen. Hun lukkede døren efter sig og hang sin frakke på knagen, stillede skoene og tilsluttede sig tvillingen ved bordet.

Langsomt satte hun sig og skød den tykke fletningen til siden og lænede sig let frem. "Og du har forberedt og det hele." Hun kunne ikke skjule smilet der langsomt voksede sig frem som blikket mødte Kalas.

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap en lyd i bekræftelse. De fleste af vennerne havde efterhånden fundet ud af, at hun var lidt af en kaffeholiker og det havde gennem fødselsdage og lignende ført til en ret imponerende kaffesamling.

Hun krøllede den ene hånd om sin kop. "Jaeh, det," mumlede hun fåret og trak på den ene skulder.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya var sin tvillings største fan når det kom til hendes kaffesamling, hvilket også var grunden til at hun aldrig selv havde særlig meget stående. Hun nød duften af den sprøde bønne og viftede let de slanke fingre foran røgen for at få lidt mere frem til næseborende.

"Årh det bliver sjovt." smilte Vanya og klikkede kuglepinden op.
"Sødeste Ronan, min sandravn.

Min tørst til dig er umættelig og kun dine berøringer og duft kan holde mig ro. Men fordi vi er så langt fra hinanden tyr jeg til brevenes kraft." Begyndte hun sine fine snoninger af bogstaver mod papiret. "Indsæt kys her" Hun blinkede drillende til Kala.

Det var naturligvis ikke meningen at Vanyas version skulle sendes som det færdige produkt men Kala var nødt til at have en kladde at gå efter. Desuden var hun ikke sikker på hvor meget hun ville kunne turde skrive ned ved højlys dag.

[Kala Patil-Fawley]

Kala så allerede faretegnene i sin søsters iver, før grunden til det blev tydeligt. Ordene fik hende til at udbryde en bestyrtet lyd, og hun greb ud efter kuglepennen.

"Det kommer ikke på tale! Sandravn? Og hvad var alt det andet? Det kan jeg da ikke skrive!"

[Vanya Patil-Fawley]

"Hvad? Han gik da på Ravenclaw.. []i[Guud/i] deres dyr er jo en ørn. Det har jeg aldrig tænkt over" fnes Vanya og rystede på hovedet. Hun fejede Kalas udbrud væk med den frie hånd.

"Så Sandørn.. Vel kan du da så. Eller skal der bare stå Yo bro, jeg glæder mig til at sparke noget bold med dig når du kommer tilbage" svarede hun og pustede til kaffen hun snart holdte mellem sine hænder og tog en fornøjelig tår af.

"mmh. Mmh. - Okay så prøv du"

[Kala Patil-Fawley]

Lige umiddelbart kunne Kala bedre forestille sig at kalde ham bro og tale om fodboldplaner end at kalde ham sandørn. Hun rystede på hovedet af Vanya og klikkede rastløst kuglepennen, mens hun tænkte.

"Okay, okay." Hun klikkede den frem igen og førte den til papiret.

"Hej Ronan, der er mange ting, jeg gerne ville fortælle, men det er ikke så godt på tekst. Så, det vigtigste er vel, at jeg savner dig." prøvede hun. Det kom nok ikke til at vinde priser lige foreløbigt.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya satte sig tilbage med sin kaffe og lod blikket hvile mod sin søster der i et håbløst forsøg forsøgte sig som romantisk brevskriver.

"Hvor er den hede tekst udveksling? Hvor lækker du bliver mellem benene alene ved tanken om hans stærke hænder og dybtborende mørke øjne?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala anede slet ikke, hvad hun skulle stille op med, at hendes tvillingesøster sad og brugte vendinger som lækker mellem benene eller lod til at have tænkt over netop de hænder og det blik, der gjorde hende blød som smør.

Hun klarede halsen og prøvede at ignorere, hvor varmt ansigtet føltes. "Okay, okay," gentog hun og tog en dyb indånding.

"Ronan, jeg tænker meget på dig. På dine sjældne smil der giver mig sug i maven og dit blik der" Også nakken føltes glødende nu, men hun pressede sig selv igennem det akavede.

"der tænder noget i mig. Jeg savner at røre" hun så op på søsteren som for at se, om det var noget i den dur, før hun afsluttede sætningen. "ved dig og at du, ahem, rører ved mig."

Hun var klar til at synke i jorden og slap kuglepennen, som var det den, der havde ført hende til den situation. Hastigt greb hun koppen, som var det hendes eneste udvej, og tog en lidt for stor tår til, hvor varm den stadig var.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya skænkede ikke den unge mand en tanke. Selv sad hun med en helt anden som hun med lethed så for sig. Hvilket kun fik hendes smil til at vokse sig større. Hun tog endnu en tår af sin kaffe.

Hun nikkede langsomt som Kala begyndte ned af det rette spor. Det skulle jo helst være med hendes egne ord og på hendes måde at skrive på. Men derfor kunne Vanya godt forsøge at lukke vilddyret ud.

"Så smider vi et par frække trusser med i posten og en lok af dit hår." svarede hun ganske alvorligt med et hævet bryn. "Hm. Lokken er måske for meget.."

"Men hey, det er en start, du skal jo også have lidt stof til de næste ti breve. For tro mig Lala, han kommer til at svare."

[Kala Patil-Fawley]

Ja. Det var dét. Kala var klar til at dø. Hun så forfærdet på Vanya, uden hun kunne vurdere, om hun tog pis på hende eller ej. Foruroligende nok lod det dog ikke til det.

"Jeg kan da ikke smide mine underbukser med," udbrød hun. Og ikke bare, fordi hendes undertøj var mere behageligt og praktisk end sexet.

[Vanya Patil-Fawley]

"Du har ret. Du er ikke en trussepige. Har du ikke noget andet han syntes er sexet? En trænings t-shirt eller et par fodboldsokker?" Lød det fra Vanya hvis spillende blik stadig lå mod søsteren.

Man kunne mange ting, men Kala havde nok ret i at intet af hendes underklæder var sexede. "Uf. Dine grønne velour leggins. De er for lækre."

[Kala Patil-Fawley]

Kalas hjerte sank lidt, da Vanya erklærede sig enig. Men normalt gik det hende heller ikke på. Hun vidste, at Ronan Thomas ikke behøvede, at hun skiftede de behagelige bomuldshipsters ud med blonder for at finde hende tiltrækkende. Lige nu føltes det dog håbløst utilstrækkeligt.

"Og hvad skal han bruge dem til i Peru?" spurgte hun uden at lægge skjul på sin skepsis. "Det er jo ikke ligesom hans t-shirts, som jeg kan rende rundt i."

[Vanya Patil-Fawley]

"Vi kan klippe dem over og lave dem op til et par virkelig flotte trusser, der stadig er dig. Måske sy en lille bitte blondekant." Forsøgte Vanya sig med den åbne tanke. Endnu en tår af kaffen blev taget og hun sukkede henført over den karameliseret eftersmag.

"Har du ikke en lidt for stor tank-top? - Eller også send en af hans t-shirts tilbage der dufter godt, af dig"

[Kala Patil-Fawley]

Kala anede ikke, hvad Vanya havde tænkt sig at klippe over, men hun var ret sikker på, at det ikke var en god ide. Og så slog det hende. Samtalen, de engang havde haft.

"Jo, jeg har en top. Grøn velour," svarede hun og fortsatte sin forklaring: "Vi har en intern joke omkring den. Kan det gå?"