Hey, du fremmede!

[Kiaan Patil-Fawley]

Olive O'Neal

Kiaan havde altid syntes om stemningen under lughnasadh. Hogsmeade var pyntet op efter alle kunstens regler, og overalt han så var der en ny bod eller butiksvindue som lokkede med forskellige lækkerier. Elever, såvel som andre børn og voksne, vandrede rundt mellem de varme farver og grinede og pjattede med hinanden. Men det var ét specifikt blondt hoved han havde blikket på.

Han havde ikke set Olive siden afslutningsfesten. Han havde set efter hende på perronen da de skulle med toget, men heller ikke dér havde han set hende. Han havde nået at vurdere om hun undgik ham, men ikke så meget at han rent faktisk gravede i det. Om ikke andet gjorde det kun at hans savn efter hende var steget - og hans forhåbninger om sommerens gang havde gjort det samme.
Han havde et legende smil på læben da han sneg sig om bag hende, mens hun stod optaget i snak med nogen af hendes venner, og sneg en blomsterkrans, han lige havde anskaffet sig, på hendes hoved.
"Hey, du fremmede." hilste han smilende, mens hænderne foldede sig uskyldigt bag hans ryg. "Tak for sidst."

[Olive O'Neal]

Olive var gået på ferie med en led følelse i maven og et alt for klart mentalt billede af Kiaan sammen med Cora. Det var derfor, hun ikke decideret ledte efter ham til Lughnasadh, faktisk snarere undgik ham. Og alligevel var hun ikke helt ærgerlig over det, da hans velkendte stemme lød. Ikke, at hun mødte ham med andet end et afmålt smil.

“Hey.”

[Kiaan Patil-Fawley]

Der var noget i smilet hun gav ham, som fik hans eget til at falme en smule. Det passede ikke helt sammen med sidste gang han havde set hende til afslutningsfesten, hvor de havde stået sammen udenfor slottet. Det tog ham et sekunds grublen at nå konklusionen at det måske var fordi de ikke var alene, og hun måske bare lagde låg på det overfor hendes venner. Det gav mening, og gav ham lidt mere ro. Smilet vendte tilbage.

"Må jeg stjæle dig lidt?" spurgte han, måske en smule ivrig efter at være alene med Olive igen. De havde ligesom ikke fået afsluttet det ordentligt efter festen, efter at hun ikke havde været at finde på toget fra slottet.

[Olive O'Neal]

Lige dér havde Olive ikke særligt meget lyst til at blive stjålet lidt. Faktisk havde hun mere lyst til at se smilet blegne, som det havde gjort kort forinden, og slet ikke tale med ham. I hvert fald ikke om noget betydeligt. Men dét krævede, at hun hankede op i sig selv og nikkede.

“Sure,” svarede hun, så afslappet hun formåede (det lød ret overbevisende, hvis hun selv skulle sige det), og kastede et enkelt blik på vennerne, før hun fulgte ham lidt væk.

“Hvad så?”

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan sendte Olives venner et høfligt smil mens han fulgtes med Olive et lille stykke ned af gaden, og de kunne tale lidt mere på tomandshånd. Han havde håbet at det ville få Olive til at varme lidt mere op for ham, men hun virkede stadig lige så distanceret som før. Det fik ham til at rynke en smule på brynene.

"'Hvad så'?" gentog han. "Jeg har ikke set dig siden afslutningsfesten. Vi har stadig et sommerferiebesøg at planlægge." Det løftede forsigtigt i hans mundvige. "Right?"

[Olive O'Neal]

Der var stadig et hav af mennesker omkring dem, men alligevel føltes det nogenlunde privat. Ikke, at Olive undlod at benytte muligheden for at vende blikket væk gå under dække af at betragte nogle forbipasserende.

"Jeg antog vel bare, at du havde travlt," svarede hun og så tilbage på ham. "Og jeg har været ude at rejse med min familie, så, du ved ..."

[Kiaan Patil-Fawley]

Hvor Olive tilsyneladende undgik at holde blikket på ham for længe ad gangen, lagde Kiaan ikke selv skjul på hvordan hans blik dvælede på hende.

"Ikke så travlt. Jeg kan altid finde tid." forsikrede han hende, og rakte ud for at rette på blomsterkransen han havde placeret på hendes hoved. Smilet voksede en anelse. "Jeg ledte efter dig på toget, men jeg må vel have misset dig et sted. Haft en god ferie?"

[Olive O'Neal]

Olive rakte selv op og rettede blomsterkransen tilbage, uden at ville stå ved, at det udelukkende handlede om at være på tværs. Hun trak på den ene skulder og stak hånden i lommen.

"Den har været fin nok," svarede hun. "Og din?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Okay, der var helt klart ét eller andet i gære. Det var en ting at Olive gik stille om dørene med hvad de foretog sig sammen når hun var omkring hendes venner, men det her var noget helt andet.
I et par lange sekunder holdt Kiaan sit blik på hende uden at svare på hendes spørgsmål.

"Ret kedsommelig, for at være helt ærlig." endte han endelig med at svare, og det blev hans tur til at trække løst på skuldrene. "Jeg kan jo altid håbe at resten af ferien når at blive bedre." Det var gået op for ham at hun ikke havde svaret på hans tidligere spørgsmål, om de stadig havde planer sammen.

[Olive O'Neal]

Det var ret tilfredsstillende at vide, at Kiaan havde haft en kedelig sommer. Ikke, at hendes havde været sindsoprivende spændende, men hun havde dog Luke, der altid kunne give et pift til de varme dage.

“Ja?” Hun trak fingerspidserne over lommens syning og prøvede at lyde henkastet og upåvirket. “Jeg så Cora tidligere, så det er ikke helt håbløst.”

[Kiaan Patil-Fawley]

Hvad der havde været tilbage af smilet falmede omgående, og i et fuldt sekund stirrede Kiaan blot på Olive, mens han bearbejdede hendes svar. Til sidst blinkede han et par gange med øjnene, og så ud til at sunde sig en smule.

"Cora?" spurgte han, selv om han i virkeligheden nok ikke var så forvirret som han lød. Han havde set Cora til afslutningsfesten, og hentydningerne havde unægteligt været der. Men der havde ikke været mere end dét. "Hvad har hun med det her at gøre?"

[Olive O'Neal]

En grim side i Olive hoverede, da hun igen fik fejet smilet af hans læber. Nej, det føltes ikke just godt, men der var dog en form for kosmisk retfærdighed i at vide, at hun ikke var den eneste, der fik dræbt sine smil.

"Ja, I er jo så gode venner," svarede hun, ikke vanvittigt informativt. Men det var heller ikke hende, der skyldte svar. Det var ham.

[Kiaan Patil-Fawley]

Universet var tydeligvis imod at han skulle have en god lughnasadh. Festen sidste år var også endt i en skuffelse, og det virkede allerede som om det skulle gå hen og blive et tema.
Kiaan gav en frustreret lyd fra sig, mens armene lagde sig over kors.

"Så du er sur på mig." fastslog han tørt. Han havde ikke bare misset hende på toget, hun måtte aktivt have undgået ham. "Jeg stødte ind i hende til festen og vi snakkede sammen. Det var det hele. Det var stadig dig jeg lagde planer for sommerferien med, og som jeg glædede mig til at se igen."

[Olive O'Neal]

Det var så fucking typisk Kiaan at vende det mod hende og i dét øjeblik vendte alt tilbage, alle skænderierne og alle grundene til, at det ikke havde fungeret mellem dem. Olive rankede sig ubevidst.

"Fedt. Jamen så skal jeg vel bare glemme, at dit ord ikke betyder en skid og glæde mig over, at du også vil lave planer med mig?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var ikke kun Olive som blev mindet på at deres forhold ikke havde været så sukkersødt, som han kunne lide at bilde sig ind. Mellem latteren og varmen havde der også været skænderierne og frustrationen. Og præcis som Olive rankede sig, gjorde han det også.

"Okay, jeg burde ikke have talt med hende. Men der skete jo ikke noget, så hvorfor kan det ikke være ligemeget?" bed han tilbage.