Kvalitetstid mellem brødre [S]

[Nicodemus Slughorn]

Det skæve smil var blevet hængende og endte nu med at krænge læberne lidt tilbage, så fortænder blev synlige "Hvorfor tror du jeg blev auror?" spurgte han og fortsatte "Så har jeg en ret gyldig grund til at havne kløerne på dig på Mungos, modsat når det bare var fordi jeg var en tumpe."

Blikket faldt til den tomme flaske, før han rakte den frem med et nik "Mhm.. jeg ventede bare på du spurgte."

[Septimus Slughorn]

Septimus måtte hæve et skeptisk øjenbryn af sin brors påstand, selv om smilet ikke var falmet det mindste. Han tvivlede ikke på at Nicodemus havde sine grunde til at vælge sin karriere som Auror, men han tvivlede på at det havde noget at gøre med at have en undskyldning for at havne i behandling hos ham. Septimus ville teknisk set ikke engang have noget med en behandling at gøre, medmindre Nic blev angrebet af et magisk dyr - og det var sjældent en Auror var ude i sådan en situation.

"Right." endte han med at svare, og lod sin bror få dén, før han tog imod den tomme flaske. "Pas på at du ikke finder på nogle ulykker før jeg kommer tilbage." tilføjede han og gav Nic et let puf i armen da han gik forbi ham for at tage ind i køkkenet efter flere drikkevarer.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus blik spillede og han var selv klar over påstanden ikke helt holdt vand, men det var betydeligt lettere at lave sjov med det, end at indrømme den egentlige grund.

Han tog sig til armen med en teatralsk grimasse, selvom puffet ikke på nogen måde havde gjort ondt. Han drejede hovedet og så efter broderen "En brækket arm til at starte med. Har du trænet på det sidste?"

[Septimus Slughorn]

"Ha-ha." lød det sarkastisk fra ham, selv om smilet stadig ikke havde forladt ham. Han kom tilbage fra køkkenet med to nye ølflasker og rakte Nicodemus den ene. "Her troede jeg du var en rimelig vellykket Auror. Påstår du at du ikke kan tage et lille puf fra din healer-bror?" Det spillede muntert i Septimus' blik. Der var vel heller ikke noget til at styrke forholdet mellem brødre end at udfordre og tirre hinanden på den her måde.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus fasthold den lidt lidende grimasse, selvom blikket spillede muntert "Måske kender du bare ikke din egen styrke." gav han igen og lod den puffede arm hænge slapt, mens han tog øllen med den anden "Eller også forsøger jeg bare at holde dig skarp så du ikke kommer ud af træning. Jeg har trods alt hold mig på måtten et stykke tid." den alvorlige grimasse opløstes i et skævt grin, mens han satte den nye flaske til læberne.

[Septimus Slughorn]

"For at komme ud af træning kræver det at jeg var under træning til at begynde med." pointerede Septimus lattermildt. Ikke at han var en spirrevip, men han havde ikke den samme fysik som en mand der gjorde karriere ud af at jage mørketroldmænd. Men han kunne stadig finde morskab i broderens humor.

"Desuden går det imod min ed som healer at gøre skade på mine patienter, ikke?" påpegede han med et glimt i øjet, og drak endnu en tår af sin øl.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus fnøs mens han sank og sænkede flasken igen "Jeg mente mere din træning som helbreder, men hvis du skulle få lyst til mere fysisk træning, kan du bare sige til." han hævede et øjenbryn i drillende udfordring "Jeg kan godt tæske dig igennem et par serier eller fem i vores træningslokaler."

[Septimus Slughorn]

Forklaringen fik kun Septimus til at fnyse igen, selv om smilet forblev. Som om han nåede at komme ud af træning, selv uden at skulle lappe Nic sammen i tide og utide. Der var nok af skader pårørt af alskens magiske væsner, som han havde ansvaret for at behandle. Han stod ikke i fare for at blive rusten foreløbig.

"Aha," svarede han sarkastisk. "og hvem havde du så tænkt dig skulle lappe mig sammen efter du har slået mig ud fem sekunder inde i første serie?" Han havde ingen illusioner om at han kunne klare sig i nogen fysisk kamp mod Nic; han havde simpelthen ikke træningen til det. "Dig?" tilføjede han udfordrende.

[Sophia Slughorn]

Arbejdstiderne som forhører var væsentligt mere faste, end de havde været som auror, men det betød ikke, at de ikke var hårde. Især denne aften havde budt på mere overarbejde, end godt var, og Sophia var mildest talt udkørt, da hun kunne træde ud ad pejsen i stuen.

Hun havde dog forberedt lidt. Kjolen var blevet efterladt i tasken og under kappen tittede nøgen hud frem, da hun i stedet for sin husbond fik øje på Nicodemus som den første. Overrasket blinkede hun, før hun fik trukket kappen lidt til sig - og håbede, at ikke svogeren havde set for meget.

"Jeg vidste ikke, vi havde gæster?" forhørte hun sig i den høflige tone, hun oftest brugte, når det kom til Nic, og så på Septimus. Den eneste tone, der kunne skjule alle de følelser, der var komplicerede til at sætte ord på.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus slappede efterhånden af, nu emnet ikke længere handlede om Seps ægteskab, eller noget andet der naturligt førte samtalen hen på hans hustru. Broderens sarkasme der tittede frem, fik kun Nic til at smile bredere, mens han trak på skuldrene og løftede flasken igen "Det regnede jeg da med du selv kunne finde ud af." konstaterede han i drillende selvfølge og satte flasken til læberne, netop som en lyd fik ham til at dreje hovedet og se ind i stuen, netop som de grønne flammer lyste rummet op.

Øjeblikket efter trådte Sophia ud fra pejsen og Nics bryn trak sig helt automatisk sammen, mens han rettede sig lidt op i havestolen. gav svigerinden et afmålt nik og vendte blikket mod Septimus. Mest fordi han havde set rigeligt før hun trak kappen sammen, end for at være uhøflig.

[Septimus Slughorn]

Lyden af de knitrende flammer i pejsen havde hurtigt fået Septimus til at vende opmærksomheden bort fra hans bror, og i stedet se hans hustru træde ud fra de grønne flammer. Han havde omgående rejst sig fra sin stol for at træde hende i møde med et varmt smil, da det gik op for ham hvordan hun trak sin kappe så tæt om sig. Et øjeblik malede forvirringen hans ansigt, før det slog ham. Og han følte sig omgående som den store idiot.

"Det var ikke helt planlagt." tilstod han med et skævt, beklagende smil da han nåede frem til hende og lod et kys tilfalde hendes læber. "Det blev til noget spontant bror-tid. Ikke, Nic?" Han skævede ud til terassen og til lillebroderen, mens han, måske en smule strategisk, havde placeret sig for at være et slags værn for Sophia. Ikke at hun havde været nøgen da hun trådte ud, men Septimus havde nået at se nok af den nøgne hud titte frem under kappen til at gætte sig til hvor meget - eller snarere hvor lidt - hun var påklædt under den, og hvad hensigten havde været. Tanken gjorde ham varm under kraven.

[Sophia Slughorn]

Ærligt talt syntes Sophia også, at Septimus var lidt af en idiot. Selvfølgelig forventede hun ikke, at han rendte rundt med en kalender med hendes cyklus, men at informere hende, før han lige pludselig inviterede familie på besøg, var måske på sin plads. Men hun kendte selvfølgelig heller ikke til søskende-hygge på samme måde, som Slughorn-brødrene. At tilbringe tid med Constantin Montague var som at have en insisterende migræne, der kun blev værre, og uanset, hvor gammel Simon Montague blev, ville han også altid kun være hendes lillebror, der skulle skærmes og beskyttes.

Hun lod sig dog ikke mærke med det, men trak kappen lidt tættere om sig, besvarede hans kys og nikkede en enkelt gang til Nic. “Jeg går ind og tager noget andet på. I skal endelig ikke lade jer forstyrre.” Hun ventede ikke på svar, men gjorde netop dét.

[Nicodemus Slughorn]

Nicodemus drejede hovedet lige nok til at kunne skæve i retning af de to og nikkede brummende med ølflasken mod læberne "Mhmm.." han sænkede den og fortsatte "Den har vi for lidt af. Jeg kom for enten at lokke dig med til Australien eller lave dig et urimeligt træningsprogram husker du nok." spøgte han tørt, men understregede samtidigt ønsket om tid alene med sin bror mellem linierne.

[Septimus Slughorn]

Septimus åbnede munden for at standse sin hustru, men hun var allerede vendt om på hælen og forsvundet ind på deres soveværelse. I stedet sukkede han dæmpet og kløede sig lidt i nakken da han vendte sig mod sin bror igen. Den tørre spøg var i det mindste nok til at få ham til at trække en smule på smilebåndet igen.

"Hvis du er heldig kan det være du får dit ønske. Det kan være Soph forviser mig til sofaen i en måneds tid efter det her." Smilet blev skævt. Han ville helt klart få skældt huden fuld af hans hustru når Nic tog afsted igen. Men han plejede at kunne finde ud af at blidgøre hende. Han sluttede sig til Nic på terassen igen og gav ham et klap på skulderen. "Det skal nok gå fint." forsikrede han ham om, bare så han ikke skulle bebrejde sig selv for eventuelle anspændtheder mellem ham og Sophia den aften.

[Sophia Slughorn]

Sophia var virkelig ikke kvinden, der skældte ud eller lod Septimus sove på sofaen, selvom hun da enkelte gange havde opfordret ham til at blive på hospitalet - eller selv havde overtaget stuen. Hun så dog både høflig og imødekommende ud, da hun vendte tilbage til terrassen med en kjole, der var udvalgt specielt til at vise begge mænd, hvad de gik glip af.

"Så, er der nogen årsag til besøget?" spurgte hun Nic med en tone, der var lige så blød som den midnatsblå silke, der næsten så ud til at flyde som vand omkring hendes skikkelse.