|
Post by Riley Achingson on Jul 22, 2021 20:23:47 GMT 1
Septimus SlughornKl. 02.30 Riley havde lige fået fri, og havde givet sine trætte fødder et hvil på en bænk ikke så langt fra Den Utætte Kedel hvor hun arbejdede. Endnu en arbejdsdag fuld af fest, massere af ballade og folk der snakkede i øst og vest. Riley hadede ikke sit arbejde, det var sgu sjovt nok at se de halvfulde gamle mænd, forsøge at få jakke på efter massiv druk i otte timer, og de dem vælte direkte ned i deres egen ild whisky. Men Riley vidste da også godt at det ikke var sådan her hun drømte om at bruge resten af livet, og derfor passede det hende nok også ganske fint bare lige at sidde nu. Lige få ro på hovedet og tankerne, inden gåturen gik hjem i mod hendes lille lejlighed, og lidt søvn, inden solen havde tænkt sig at stå op atter engang.
|
|
Septimus Slughorn
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Otteogtyve
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
2017
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Gift
Job
:
Helbreder
Hos
:
Skt. Mungos
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Septimus Slughorn on Jul 22, 2021 23:49:57 GMT 1
Det havde været endnu en sen aften på arbejde, men det var at forvente når man arbejdede på Skt. Mungos. Det var normalt at man endte med at arbejde over, og en sjældenhed at alt gik som planlagt. Denne aften var ingen undtagelse. Da Septimus havde taget turen hjem til Godricdalen efter arbejde kun for at opdage at Sophia Slughorn åbenbart også stadig var på arbejde, havde han dog ikke haft meget lyst til bare at tage i seng. Valget var derfor først endt med en gåtur i den kølige natteluft, før han, i et sjældent tilfælde af spontanitet, valgte at transfere sig til Diagonalstræde med målet Den Utætte Kedel. Septimus' transferens bragte ham til et punkt lidt længere ned af gaden fra pub'en, og han havde været lige ved at gå ned af gaden da han ud fra øjenkrogen registrerede en skikkelse på en bænk. Det trak omgående på hans smilebånd. "Godaften, Achingson." hilste han med en hævet hånd, mens hans ben bragte ham over til hende i stedet for. "Arbejder du i aften?"
|
|
|
Post by Riley Achingson on Jul 23, 2021 20:19:58 GMT 1
Det var ikke fordi at Riley havde store håb for fremtiden i dette her liv. Hun var nok en kvinde der i store træk havde givet op på tilværelsen, og bare fundet ro i at rende rundt lidt på må og få, og gøre som der passede hende. Mange ville nok finde, at en kvinde i hendes alder burde slå sig ned og finde et stand punkt her i livet, men Riley havde ingen intentioner om den slags. bare tanken om mand og børn, fik det til at gyse koldt ned af hendes ryg, den slags hørte ikke til for folk som hende.
Hun fik et mindre chok, som hun hørte at nogen talte til hende. Hun var som sådan ikke nervøs af sig, men vidste dog at denne del af London, kunne være spændende på denne tid af døgnet. "Slughorn" sagde hun i en rolig stemme, og lod en kort mine trække sig: "Jeg er lige afsluttet dagen, nu burde jeg nok bare få taget mig sammen til at besøge min dyne" sagde hun i et suk, og et kort smil, hvis hun skulle være helt ærlig, så orkede hun det nærmest ikke. "Men det er lidt som om, at mine ben ikke vil bære mig længere" sagde hun i et let suk.
|
|
Septimus Slughorn
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Otteogtyve
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
2017
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Gift
Job
:
Helbreder
Hos
:
Skt. Mungos
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Septimus Slughorn on Aug 2, 2021 1:05:38 GMT 1
En underholdt lyd kom fra ham mens Septimus tog plads på bænken ved siden af hende. Mens Riley gav sine trætte ben skylden lod han sit blik falde vurderende ned på dem.
"Nu du siger det virker de ret sløve i det." kom det spøgefuldt fra ham før han løftede sit blik til hendes igen, og trak i et roligt smil. Han var ikke hundrede procent sikker på at han selv så vildt frisk ud; ligesom Riley havde han også haft en lang dag, og havde det ikke været fordi han måske blot så efter en undskyldning til at få tiden til at gå indtil Sophia også ville være hjemme og kunne sove med ham, ville han nok også selv have været under dynen dér og da. "De må have båret dig langt. Hård dag?"
|
|
|
Post by Riley Achingson on Aug 8, 2021 16:53:59 GMT 1
"De er som en dame på 80..." sagde hun i et let smil. Det var ikke fordi hun kendte Seb super godt, men hun havde nu altid syntes han var meget cool - faktisk en af de få mennesker i hendes vennegruppe hun IKKE havde set nøgen. Ikke at Riley selv ville se hende selv som en "løs på tråden" type, men nok mere fordi hun hurtigt lod sig friste lidt, og da især når hun havde fået lidt at drikke. "Lidt... Mest af alt er jeg bare træt, af at takke nej til halvfulde, halvlugtende elver lignede gamle mænd, og 14 årige Hogwarts elever der har sneget sig ind" sagde hun med et smil.
"Men hvad med dig? Hvorfor er du ude så sent?" spurgte hun i en let undren i stemmen. Det var da altid dejligt at være lidt omkring, men det her var jo ofte ikke et tidspunkt, til en hyggelig aften gåtur eller noget i den dur.
|
|
Septimus Slughorn
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Otteogtyve
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
2017
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Gift
Job
:
Helbreder
Hos
:
Skt. Mungos
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Septimus Slughorn on Aug 8, 2021 23:12:08 GMT 1
Septimus måtte trække en smule på smilebåndet, men sagde ikke noget til hendes egen selvkritiske kommentar. Det var bare den slags humor han var blevet vant til at høre fra Riley, og den humor han ærlig talt fandt underholdende. Det spillede helt sikkert en rolle i hvorfor han kom så godt ud af det med hende. "Det kan jeg forstå. Man skulle da også tro at der ville dukke nogen op imellem de to kategorier som ville falde i din smag, hm?" Det løftede lidt i hans ene mundvige. Et kort øjeblik overvejede han om han skulle introducere Riley for Nicodemus Slughorn , men han talte sig selv fra det. De kunne sikkert have kommet godt ud af det, men i det lange løb slog det ham som en idé der bare ville være akavet. "Jeg havde brug for lidt luft efter arbejde. Jeg havde overvejet en hurtig aftendrink på Kedlen, men så fandt jeg godt selskab i stedet for." Smilet voksede en anelse. "Jeg havde egentlig bare tænkt at slå tid ihjel indtil Sophia Slughorn ville få fri." fortsatte han.
|
|
|
Post by Riley Achingson on Aug 28, 2021 7:46:33 GMT 1
Riley havde det fint nok med sit job. Men hun måtte da også indrømme at hun var lidt af en drømmer, der var massere af ting i livet som hun drømte om, og som hun virkeligt gerne ville være en del af. Dog vidste hun udemærket også godt, at indtil hun fik bare nogenlunde styr på sin fortid, så var det vigtigste bare lige at hun gik under radaren og forsøgte at holde sig nogenlunde anonymt. "Ja, det er dog ikke alt for ofte at det er her de elegante mænd kommer på besøg, men så er det jo godt jeg kan hilse på dig fra tid til anden" sagde Riley i en lettere flirtende tone.
Hun var ikke bange for at være lidt løs omkring sine flirterier. Kunderne kunne jo lide det, hun kunne lide det og verden omkring hende generelt blev bare måske en smule løs: "Det lyder da også ganske fornuftigt. Hvornår er det?" spurgte hun. Riley burde jo bare gå hjem i seng, men nogen aftener føltes hendes ben så tunge som bly, og hun følte knapt at hun orkede at bevæge sig.
|
|
Septimus Slughorn
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Otteogtyve
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
2017
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Gift
Job
:
Helbreder
Hos
:
Skt. Mungos
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Septimus Slughorn on Aug 29, 2021 12:34:35 GMT 1
En underholdt lyd kom fra ham. Det var ikke fordi Septimus var døv for den flirtende tone i hendes ord, men han kendte efterhånden Riley så godt, at han var ret sikker på at det bare var sådan hun var som person, og at hun ikke lagde noget i det. Han så derfor heller ingen grund til at gøre hende opmærksom på det, og håbede bare på at han ikke sendte nogle forkerte signaler ud. "Nu ved jeg ikke om du regner mig som en af de 'elegante mænd' eller ej." påpegede han.
"Det er jo så svært at sige med aurorne, er det ikke?" Han trak en smule løst på skuldrene. "Men jeg ved at hun kommer sent hjem. Jeg vil tro at jeg i hvert fald burde have en times tid." Sådanne ting var en fast del af hans ægteskab. Både hans og Sophias jobs krævede ofte at de arbejdede over og kom hjem længe efter planlagt. Det gjorde det kun desto bedre at kunne kravle under dynen med hende og falde i søvn til følelsen af hende i sine arme. "Så hvis du alligevel selv skal slå tid ihjel, mens dine ben føles som bly, er timingen god."
|
|
|
Post by Riley Achingson on Aug 29, 2021 20:42:57 GMT 1
Riley var ikke altid den mest friske her midt om natten efter en vagt. Så hvis hun skulle være ærlig, så var det faktisk ganske befriende bare at sidde og snakke med en gammel bekendt, og bruge det lidt som en undskyldning, for kke at give så hjem i seng. "Elegante mænd? Altså måske lidt" sagde hun med en flirtende undertone, og blinkede til ham, Riley var ikke altid så god til at holde sig til de rene linjer. Især ikke i nærheden af charmerende mænd.
"Jo det må man sige.. Det kan vel hurtigt blive hængt op.." smilede hun. Hun forsøgte sig bare at holde sig i skyggerne af ministeriets søgelys, ikke fordi hun som sådan havde gjort noget forkert, men fordi hun generelt forsøgte ikke at gøre sig alt for bemærket. "Hvordan går det med jer?" spurgte hun og smilede til ham. Hun nikkede, ja hun havde det også ganske fint med lidt underholdning, og en nattelig samtale, var bestemt ikke det værste på dette tidspunkt.
|
|
Septimus Slughorn
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Otteogtyve
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
2017
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Gift
Job
:
Helbreder
Hos
:
Skt. Mungos
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Septimus Slughorn on Aug 31, 2021 23:32:53 GMT 1
Selv om den flirtende tone ikke var én Septimus med god samvittighed kunne gengælde, ville det også være løgn at påstå at han var fuldkommen imod den. Han besvarede den dog ikke med andet end et let træk på smilebåndet og bukkede taknemmeligt med nakken. Hvor ofte gik man trods alt også lige og blev kaldt elegant?
"Meget hurtigt. Men det bliver der forhåbentligvis snart forandringer på." Han trak en smule mere på smilebåndet. Det passede godt med Rileys efterfølgende spørgsmål som åbnede op for en uddybning - selv om han nok ikke kunne åbne emnet helt for hende. "Det går godt. Rigtig godt, faktisk. Vi har begge to travlt nok med arbejde, men Sophia bliver snart forflyttet fra felten til forhører. Så bliver hendes arbejdstider en smule mere overkommelige." Og vi får mere tid sammen, havde været den skjulte betydning. Ikke mindst til den familieudvidelse de håbede på. "Men hvad med dig? Den kan da umuligt kun gå fra dynen til Kedlen og tilbage igen, kan det?" spurgte han og puffede hende let i siden med albuen.
|
|
|
Post by Riley Achingson on Sept 3, 2021 17:04:32 GMT 1
Hun smilede til ham. Hun havde det fint nok med sit liv som det var, men det var da ikke sådan her hun drømte om at leve resten af livet. Men hun vidste jo godt at nogen ting, måtte man holde ud i en periode, i håb om at tingene måske en dag ville blive en smule bare. "Jamen spændende.. Så er der jo nok at se til, som altid" sagde hun i et lille skævt smil. Hun vidste godt at han havde et noget vigtigere og mere fancy job end hun havde, hun var jo bare en "nobody" der forsøgte at holde tungen lige i munden.
"Jeg lever stadig et simpelt liv, prøver bare at få økonomien til at række og smile lidt hver dag samtidig" sagde hun i et lille grin. Andet var der jo ikke rigtigt at sige om det: "Men jo, det er nok sådan hverdagen er lige nu..." sagde hun blot: "Selvom jeg overvejer at spille lidt Quidditch igen" sagde hun. Det havde altid været hendes helt store fritids intereresse.
|
|
Septimus Slughorn
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Otteogtyve
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
2017
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Gift
Job
:
Helbreder
Hos
:
Skt. Mungos
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Septimus Slughorn on Sept 3, 2021 22:42:26 GMT 1
"Som altid." bekræftede han med et grin skjult i svaret. Det var der intet nyt i, og der ville næppe ske noget nyt i dén afdeling i den nærmeste fremtid. Men det var trods alt den karrierevej han havde valgt, og han fortrød den ikke et øjeblik.
"Der er forhåbentligvis stadig noget at smile af." indskød han, og måtte selv trække en smule på smilebåndet af hende. Smilet voksede sig kun desto bredere af hendes tilføjelse. "Du har aldrig fortalt mig at du plejede at spille." Septimus havde aldrig selv været en Quidditch-spiller, men hans lillebror havde spillet, da han gik på Hogwarts. Og Septimus havde da overværet alle hans kampe mens de begge to studerede, selv om det til tider høstede ham grimme blikke fra hans med-ravne når han heppede på sin bror i rødt. "Hvilken stilling?"
|
|
|
Post by Riley Achingson on Sept 4, 2021 18:48:57 GMT 1
Hun smilede i mod ham. Hun havde nu altid godt kunne lide Sep, men på den anden side så var hun jo typen der kunne lide alle mænd der smilede lidt til hende. Riley kunne ikke huske at hun nogensinde havde været sådan rigtigt forelsket, og den slags brugte hun skam heller ikke. en del af hende drømte da om mand, børn og den slags en dag. Men lige nu syntes hun godt nok at tingene var hårde nok som de var, og hun behøvede ikke at begynde at rode alverdens bøvl ind i det.
"Jo da jeg var yngre... Basker... Men jeg stoppede fordi ja.. Tid" sagde hun og smilede let: "Og en masse andre ting" tilføjede hun. Ikke at det var noget han lige skulle involveres i, men derfor så kunne hun jo lige så godt sige lidt omkring det, bare fordi at Riley ikke var typen der kunne lide at slå tingene hen med en delvis løgn. Det var jo en træls tid dengang, men hun havde det da en smule bedre nu.
|
|
Septimus Slughorn
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Otteogtyve
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
2017
Bopæl
:
Godricdalen
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk/irsk
Status
:
Gift
Job
:
Helbreder
Hos
:
Skt. Mungos
Karakterark
:
Karakterark
|
Post by Septimus Slughorn on Sept 7, 2021 23:27:01 GMT 1
Så snart Riley nævnte at hun havde været basker, var det som om der gik et lys op for ham, og han klaskede sig selv på panden. Sikke en idiot han var! De gik jo i skole sammen, og nu han tænkte efter, kunne han da godt huske at have set hende spille for Ravenclaw. Han havde virkelig været mere optaget af at heppe på sin bror end hans eget kollegie.
"Der er da nogen af os som er mere atletisk anlagte end visse andre, hm?" Han trak en smule på smilebåndet af hende. Hun hintede ind til 'andre ting' som havde spillet en rolle i hvorfor hun ikke spillede længere, men Septimus var god nok til at læse en stemning til at vide at det ikke ville hjælpe at spørge. "Kunne du have fundet på at spille igen?" spurgte han nysgerrigt. "Hvis du havde tiden og der ikke var andre ting i vejen, mener jeg."
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.