Den bedste terapeut har pels og fire ben

[Jesse Jones]

Jesse lyttede mens smilet voksede lidt, blev varmere, mens han efter næsten to år, stadig kunne lære noget nyt om hende "Ja? Ikke sådan en lille tæppetisser?" spurgte han med et skævt smil, og havde med spørgsmålet også udlagt sin mening om små hunde mellem linierne.

[Amber W. Jones]

Amber smilede og puffede lidt til Jesse med skulderen. Hun himlede med øjnene af ham.

"Små hunde er også søde," konstaterede hun. "Elsker hunde. @val har jo også fået en. Jeg er vildt misundelig. Sådan en sød, kærlig pelstot."

Hendes smil var varmt og blikket svagt drømmende. "Har du haft hund?"

[Jesse Jones]

Jesse kunne ikke helt andet end at smile igen over både puffet og det let henførte udtryk hun havde på ansigtet "Mhmm.." brummede han bekræftende til spørgsmålet, der også fik et nik "Jeg havde faktisk hund indtil et halvt år før jeg rykkede til England." tanken fik igen smilet til at vokse lidt "Kohana.. jeg købte hende fra en gammel Sioux. Han sagde det betød "hurtig" og det levede hun ret glimrende op til." han slap en munter lyd "Hun havde energi for mindst tre, men det ligger vist også lidt til racen."

[Amber W. Jones]

Amber hævede begge bryn over svaret og blinkede lidt. Hun var ret sikker på at de begge to tænkte på det samme, men dirrede alligevel en smule, før hun busede ud med det.

"Vil du have en hund? Kan vi få en hund sammen? En stor en?"

[Jesse Jones]

Jesse kunne næsten læse spørgsmålet i hendes blik før hun satte ord på det og selvom han kneb øjnene overvejende lidt sammen, tøvede han ikke rigtigt før han nikkede en enkelt gang "Jeg ville elske at have hund igen." han stoppede op og trak hende med lidt til siden, for ikke at stå midt på fortovet og spærrede "Faktisk er det en ret genial plan." brummede han mens læberne skiltes i et varmt, og måske lidt forventningsfuldt, smil.

[Amber W. Jones]

Amber hoppede næsten. Hun klarede lige netop at lade være og bare vippe op på tæerne, imens hun så op på Jesse. Hendes blik gnistrede.

"Ja?" hun tog en dyb indånding. "Jeg synes det er den mest geniale plan nogensinde!"

Hun smilede stort og faldt Jesse om halsen. "En hund!"

[Jesse Jones]

Jesses tænder blev synlige som smilet voksede endnu mere "Mhm.." han nikkede "Ja." bekræftede han igen og slap hendes hånd, for i stedet at lægge hænderne mod hendes hofter, som hendes lagde sig bag hans nakke "En hund." gentog han hende og kunne umuligt lade være at være smittet af hendes iver "Så skal vi bare finde ud af hvilken race vi kan blive enige om."

[Amber W. Jones]

Amber nød omfavnelsen midt i Venedigs gader. Hun strakte sig og kyssede hans kind.

"En sød, kærlig pelstot," erklærede hun. "Lige så sød og kærlig som dig." Hun smilede bredt og trak hun langsomt armene til sig.

[Jesse Jones]

Jesse fangede hendes arme før hun nåede at lade dem falde helt og lidt mod hvordan han ellers ofte havde det, med offentlig affektion, bøjede han hovedet lidt og gav hende et flygtigt, men ømt kys "Der er lige så energisk og glad for at putte som dig?" spurgte han spøgefuldt og lod hænderne glide ned langs hendes arme, indtil han kunne tage hendes hænder igen.

[Amber W. Jones]

Amber blev blød i knæene over Jesses kys og nød måden hans hænder gled over hendes arme. Det var ret vidunderligt, ikke mindst fordi hun var ret genforelsket i ham.

Hun flettede fingrene ind mellem Jesses og blev stående tæt på ham.

"Præcis lige så meget," bekræftede hun. "Årh, Jesse..."

[Jesse Jones]

Jesses læber skiltes igen og faktisk var det lidt svært ikke bare at smile permanent, eller i hvert fald bare for en lille periode “Hvorfor har vi aldrig talt om det her?” Han så lige dele spørgende og underholdt på hende “Eller hvordan har våret gået i to år, uden at det nogensinde er kommet op?” Han slap en munter lyd og rystede på hovedet “Det virker som noget der ville være dukket op før eller siden.”

[Amber W. Jones]

Ambers fingre var flettet ind i Jesses og hendes blik på ham var begejstret, fyldt af varme og solskin. Hun rystede lidt på hovedet, langsomt, så håret bølgede om hendes skuldre.

"Jeg ved det ikke. Det er fjollet, men på den anden side ved jeg ikke om vi var klar før. Du arbejdede hele tiden og jeg sejlede rundt. Nu virker det som om... Vi har plads og tid til en hund, ikke?"

[Jesse Jones]

Jesse nikkede sin enighed med et stadigt smil, allerede før Amber tav igen "Det gør det.. det har vi." gav han hende ret og fortsatte "Især hvis vi gør alvor af, at skulle ud at se efter noget nyt at bo i." han lagde hovedet overvejende lidt på sned, uden at blikket slap hendes "Måske noget lidt tættere på jorden end vi er nu skal på listen."

[Amber W. Jones]

Amber hævede begge bryn lidt, uforstående i forhold til Jesses pointe.

"Hvorfor synes du det? Hunde kan da også gå op og ned af trapper? Og det er vildt godt for vores ben at bevæge os op og ned."

[Jesse Jones]

Jesse trak på skuldrene "Selvfølgelig, men det ville være nemmere uanset." hele konceptet at bo i lejlighed inde midt i en storby, føltes stadig ikke helt naturligt for ham, selvom det havde sine åbenlyse fordele "Ligesom et sted tæt på en park ville være en fordel.. en lejlighed med have er nok ikke det nemmeste at finde i London." fortsatte han, mens han slap hendes ene hånd, men beholdt den anden, og antydede at de skulle gå videre mens de talte.