Brother in law to be

[Claremont Zabini]

Indtil for et par år siden, havde Claremont besøgt forældrene ganske ofte. Den gang hans quidditch karriere var på toppen. Før han blev ansat på Hogwarts. Et job hvor han skulle forholde sig til snottede unger, der alle sammen troede at de havde hvad der skulle til, for at spille i den professionelle liga. Det hang ham langt ud af halsen.

Men nu var det sommerferie, og han havde derfor ikke ligeså meget arbejde. Og af samme årsag ikke ligeså mange undskyldninger, for ikke at komme på besøg til mad.

Han var dog kommet over tidligt og stod lige nu og betragtede et gammelt familieportræt i gangen. Det var blevet malet lige efter Calliope Zabini var kommet til verden, og den krølhårede baby så næsten ligeså utilfreds ud med situationen som den toårige Clinton, alt imens Clermont stod stolt og puffede brystet frem.

Han kunne godt huske da billedet blev malet. Det var i sommeren inden han startede på andet år, og han havde lige fået en ny racerkost, så han kunne starte på quiddtitch holdet.

I løbet af et split sekund blev han dog revet ud af tankerne, da Finley Runcorn kom spadserende som om han ejede stedet. Claremont krydsede armene og løftede et bryn. "Du ser selvtilfreds ud, Runcorn. Hvad er du ude på?"

[Finley Runcorn]

Selvom det næppe var den høflige tilgang, var den slags normer nok heller ikke dem som Finn fulgte. For han vandrede bare frit i ejendommen, som var det hans eget hjem. Men igen. Han havde været der siden han var en bette knægt, så han synes måske også at det var mærkeligt at forvente andet.

Faktisk havde han nær bare passeret Claremont, fordi han var så fokuseret på at dreje nogle spytkugler rundt i hånden. Nogle han havde vundet fra en elev på tredje årgang. Måske var at snyde lidt.

"Hm?" Han hævede blikket og stoppede roligt op. "Jeg er da ikke ude på noget." Kom det uskyldigt fra ham, selvom det egentlig var sandt nok. Han skulle hænge ud med Calliope (igen) i dag, men havde måske ikke lige annonceret sin ankomst eller banket på hoveddøren.

[Claremont Zabini]

Claremont var ikke just begejstret over at rende ind i skolebørn, når han havde sommerferie. Og gnallingen som hans søster var forlovet med, var ikke engang på quidditch holder, så der var virkelig ingen grund til at være imponeret.

"Hvor er Calliope?" Han spejdede lidt ned ad gangen. Hvis gnallingen var her, så burde hun være lige i nærheden.

[Finley Runcorn]

"På sit værelse. Regner jeg med," Kom det fra Finn med en henkastet trækken på skuldrene. Det var ikke fordi han konkret vidste det, når han bare var kommet vadende ind i dag.

Blikket vendte han mod familieportrættet som Calliopes storebror stod og gloede på.

"Såee... afbryder jeg dig i noget?"

[Claremont Zabini]

Det var umuligt ikke at vende øjne af grønskollingens spørgsmål.

"Du afbryder mig lidt i min sommerferie, Runcorn, men ellers nej. Hvorfor er du ikke sammen med min søster i stedet for at rende rundt herude?" Claremont havde ingen anelse om, hvor knægten var dukket op og hvor læge han havde været her.

[Finley Runcorn]

Det blev pludselig ret underholdende netop at afbryde Claremont, fremfor at gå videre hen ad gangen og mod Calliopes værelse. Selv hvis hun ikke var derinde, kunne han bare kaste sig på sengen og vente til hun var færdig med hvad-end der var federe end at dovne den på værelset.

"Er det sommerferie at stå og glo på et portræt?" spurgte han i stedet uden at adressere anden del af spørgsmålet. 

[Claremont Zabini]

Claremont brød sig ikke vildt meget om børn. Eller snottede teenagere. Ironien i at han var havnet som quidditchtræner på en skole, var grusom. Armen foldede sig over brystkassen imens han himlede med øjnene, før blikket ramte splejsen.

"Prøver du at være sjov, eller er du bare helt ufatteligt dum, Runcorn?"

[Finley Runcorn]

Hænderne havde fundet ned i bukselommerne og Finn registrerede flygtigt hvor meget Claremonts øjenrulning mindede om Calliopes.

"Det ene udelukker vel ikke det andet," påpegede han med en skuldertrækning, som rørte det ham overhovedet ikke at blive kaldt dum.

[Claremont Zabini]

Så han var bare dum. Et eller andet sted var det næsten tragikomisk, at hans forældre havde smedet Callie sammen med en som Runcorn knægten. Om ikke andet var han den eneste søn i dén familie. Det var da meget pænt, når han tydeligvis ikke havde andet at byde på.

"Nej det har du ret i, Runcorn. Godt at vide at din ene hjernecelle trods alt er til en smule nytte. Men hvis du piller af og finder Calliope, har I dobbelt så mange, og så er jeg sikker på, at I kan finde på noget mere intelligent at lave end at plage mig." Tonen i hans stemme var arrogant, men han fik alligevel næsten fornærmelsen til at lyde som et kompliment.

[Finley Runcorn]

Finn havde i forvejen ikke den store respekt for autoriteter. Claremont var desuden lidt i gråzonen, nu hvor han arbejdede på slottet, men ikke var en professor. For dem havde Finn da alligevel sat grænsen ved. Samtidig, var det også sommerferie, så hvad Claremont tænkte om ham var vel endnu mere ligegyldigt.
Det var underholdene nok at se ham hidse sig op, om end på en rolig måde. Hvordan kunne man rumme begge tid samtidig? Den kontrol havde Finn ikke selv.

"C'mon. Jeg plager dig ikke. Jeg stiller dig bare et helt normalt spørgsmål," Endnu en gang skævede han mod portrættet. "Ærgerligt at du blev malet på en dårlig hårdag."

[Claremont Zabini]

Snottede teenagere. Claremont himlede endnu engang med øjnene, lykkeligt uvidende om hvor meget han og søsteren mindede om hinanden når de gjorde det.

"Bare fordi du har dårlig hårdag hver dag, gør det dig desværre ikke til ekspert Runcorn. Beklager. Men hvis du har tænkt dig at blive ståede her og være misundelig på mit hår, så kan du få lov til at blive stående alene." Et høfligt med uvenligt smil faldt ganske kort henover hans læber, inden han vendte næsen den anden vej og satte kurs i den retning knægten var kommet fra.

[Finley Runcorn]

Finn nød ikke ligefrem ikke at have haft det sidste ord. Derfor syntes han at det var grundigt flabet af ham at vende ansigt og kurs væk fra ham.

"Og du kan... så bare gå ind, hvor du så er på vej hen, og... gøre hvad end du skal... og være misundelig på, at jeg i det mindste ikke bruger min ferie på at glo på børneportrætter af mig selv med dårligt hår!"

Og med det, forsøgte Finn at fremspore Calliope i Zabinilejligheden.

Lukket.